

Jeg er uddannet bibliotekar og har arbejdet på Silkeborg Bibliotek fra 1973 til 2009, da jeg gik på efterløn. De sidste 10 år arbejdede jeg professionelt med webpublicering og webdesign. Sideløbende var jeg redaktør på bibliotekets forlag, hvor jeg har udgivet og tilrettelagt en række biblioteksfaglige og kulturhistoriske bøger og andre publikationer. Jeg har gennem årene også skrevet en række biblioteksfaglige artikler.
Mine skriverier
Privat har jeg også skrevet en del bøger og faglige artikler udgivet i samarbejde med andre. Her vil jeg fremhæve min
Bibliografi over Asger Jorns skrifter udgivet på Silkeborg Kunstmuseums Forlag,
Langs Gudenåen for 100 år siden. Skildringer i tekst, træsnit og fotografier fra Illustreret Tidende og Ude og Hjemme 1861-1897 og C.F. Wadskiærs
Bogtrykker-Konstens Historie i Dannemark og jubilæumsbogen
Alderslyst Kirke 1929-2004 udgivet i anledning af kirkens 75 års jubilæum.
Med internettets nye muligheder blev jeg ansporet til at offentliggøre mine skriverier her. Det første jeg publicerede, var en side om fajancefabrikken Aluminas børnehjælpsdagsplatter; det skete i januar 1998.
Siden da er det blevet til en meget blandet buket af kulturhistoriske temaer fra japanske træsnit til alinea-tegnets historie. Men gennem de sidste fem år er det især Fanøs kultur, natur og historie, der optager mig. - Jo, vi har sommerhus i Sønderho!
Først om Fanø
Fanø optager mig levende. Øen har alt at byde på: En stærkt varieret natur fra den brede strand og den hvide klit over heden eller gennem plantagen til strandengen, marsken og Vadehavet. Fuglelivet er overdådigt og øen rummer en mængde endog meget sjældne planter. Og hvad med søfartsøen Fanøs enestående historie med skipperkultur, skibsbyggeri, bygningskultur, klædedragt, badeliv og tidlig turisme? - Jo, der er nok at øse af og fordybe sig i! På de følgende sider har jeg forsøgt at præsentere nogle (brud)stykker til
Mine øvrige hjemmesider
Netsteder, som jeg er redaktør eller har været producent af
Bøger og artikler, som jeg er forfatter, medforfatter til eller redaktør af
Se oversigten i
Tillidsposter
Tidligere tillidsposter
- Medlem af Silkeborg Museums bestyrelse, medlem af Forening for Boghaandværks hovedbestyrelse, censor ved Danmarks Biblioteksskole 1989-2008.
Kolofon
Opdateret 19. januar 2010. Per Hofman Hansen. Mail perhofman@gmail.com. Portrætfoto: © Fotograf Joachim Ladefoged 2004.
Aldus.dk er oprettet 24. august 2001.