Hvad er en fuglekøje? Hvor mange har der været på Fanø?

Ternedal Fuglekøje Albue Fuglekøje eller Nordby Fuglekøje Sønderho gamle Fuglekøje Sønderho Fuglekøje Den femte Fuglekøje
NYT om fuglekøjerne
To genfunde fulglekøjer på Fanø. På tur med Hans Fischer-Nielsen, der peger på ukendte mindre (forsøgs-)fuglekøjer.
Den permanente udstilling i Sønderho gamle Fuglekøje Duck Decoys and Ponds around The North Sea Fuglekøjer i historiske og nutidige dokumenter Andre dokumenter om fuglekøjer Fuglekøjer andre steder i Danmark Fuglekøjer (Vogelkojen) i Tyskland Fuglekøjer (Eendenkooien) i Holland Fuglekøjer (Duck Decoys) i Storbritannien Litteratur og links om fuglekøjer
  • Litteraturen om fuglekøjer er meget spredt og besværlig at få et overblik over. Men gennem mine studier er jeg undervejs stødt på henvisninger fra en kilde til en anden. Disse kilder har jeg samlet til en oversigt.
© Om benyttelsen af andres tekster, copyright og god citatskik
På dette website om Fanøs fuglekøjer har jeg forsøgt at være meget omhyggelig med at overholde reglerne i ophavsretsloven. Ifølge ophavsretsloven's § 63 varer ophavsretten til en tekst indtil 70 år efter forfatterens død. Det betyder at tekster, hvis forfatter er død i 1936 eller tidligere, frit kan benyttes af andre. Dette har gjort det muligt, her at bringe en række spændende historiske dokumenter. I enkelte tilfælde har reglen ikke kunnet opfyldes; her har jeg benyttet mig af samme lovs regler for god citatskik.
Tegning af fuglekøje set fra luften
Stiliseret fuglekøje set fra luften. Her med fire fangarme overspændt med net, køjemandens hus, træbevoksning og en bro over en omkransende kanal. (Efter Hans Rudolf Hilty: Vogelkojen in Nordfriesland. 1978).
Hvad er en fuglekøje? En fuglekøje er et anlæg til fangst af vildænder og andre trækfugle. En kunstigt anlagt sekskantet dam er i hvert hjørne forsynet med 6 krumme kanaler, som er overdækket med net. Hver kanal afsluttes med en ruse. Ved hjælp af tamme og stækkede lokkeænder lokkes vildænder på efterårstræk ind i ruserne, hvor de af aflives af fangemesteren.
De første fuglekøjer blev anlagt i Holland i 1500-tallet, men siden 1700-tallet blev der efter hollandsk forbillede også indrettet fuglekøjer på de nordfrisiske øer. På Fanø oprettedes flere i midten af 1800-tallet.
Med fredningsmæssige årsager som påskud, vedtog Folketinget i 1931, at fangst i fuglekøjer ikke længere skulle være tilladt. I dag anvendes en enkelt af dem i forbindelse med ringmærkning af fugle.
Ordet FUGLEKØJE defineret i
Ordbog over Det danske Sprog (ODS):

Fugle-køje, en. (jæg.; jf. Andekøje) en slags fuglefælde, bestaaende af en overdækket vandkanal, hvori vildænder fanges ved hjælp af lokkefugle. Handels- og Industrie - Tid. 1810. 159. Bek. Nr.65, 29/4 1896. Feilb. ODS på nettet.
Køje ell. (nu sjældnere) Koje, en. Fra mnt. koje, holl. kooi, hty. koje, sideform til ty. kaue, hytte med små glughuller i stedet for vinduer, af latin cavea, hule, indhegning, bur.
Om anlæg til fangst af vildænder, bestående af en beplantet indhegning med en dam, hvorfra der udgaar overdækkede kanaler, endende i en slags ruse. Blicher (1920), XVIII, 123. især i ssgr. Ande-, Fuglekøje. ODS på nettet.
Ande-køje, en. (jæg.) (fugle)køje til fangst af ænder. Kjærbøll.651. ODS på nettet

Opdateret 1. juni 2022. Publiceret 8. august 2006. Idé, research, fotos og layout: © - Aldus.dk.