Havet lå stille og blankt, og over vandet lyste kongeblus fra Manø og ovre fra grænsen...

Nicolai Svendsen om Kongeblus

Nicolai Svendsen (f. 1873 i Skærbæk sogn i Vestslesvig) beretter i sine erindringer om kongeblus:
Godt fjorten dage efter, at vi i skolen havde måttet deltage i festen for den tyske kejser, tændte vi hvert år efter gammel skik den 8. april kongeblus til ære for Christian den Niende (1818-1863-1906). I tusmørket puslede de to jyske karle, Lars og Bertel, ude i laden og hentede med fars tilladelse et par store halmneg, såkaldte klapninger, frem. Dem tog de på nakken, da mørket faldt på, og gik tavse, hver med en høfork i hånden, ud af porten, fulgt af os drenge og andre fra naboejendommene, indtil vi nåede bakkens højdepunkt nordvest for gården, hvor vi standsede. En eller to af deltagerne stilledes på lyttepost, for at der ikke skulle ske nogen overrumpling.

I nabosognene nede i Enklaverne så vi nu det ene lys efter det andet dukke op, også ovre på Rømø. Vi talte 8, 12, 15 ja 20 lysskær spredt over egnen. Nu blev der af en af karlene hos os strøget en tændstik og én til. En spæd flamme slikkede op ad halmen, som karlen ved hjælp af forken strakte op i luften. Det blev til to store luer, som foldede sig ud og slog op mod den mørke himmel som en hilsen hen over mark og eng til ligesindede, som en protest mod landets styrelse og som et vidnesbyrd om trofast dansk sindelag. Endnu stærkere og smukkere blev disse lysende tilkendegivelser, når det lykkedes os i stedet for halmknipperne at få fat i en tjæretønde, der kunne stikkes i brand.

Men varsomhed var i høj grad påkrævet. Vi vidste, at den preusiske gendarm var undervejs denne aften, og hvis vi blev opdaget og pågrebet, ville der vanke straf for grov uorden og udvisning for karlenes vedkommende. Derfor var det også så spændende øjeblikke at stå på lyttepost. Men jeg husker ikke, at gendarmen nogen sinde fik held med sig indenfor vore enemærker.

  • Nicolai Svendsen: Sønderjydsk Skæbne. Et levnedsløb. 1953, bind 1, side 37. Venligst oplyst af Lars N. Henningsen, arkiv- og forskningsleder, dr. phil., Studieafdelingen/Arkivet ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig e.V.
  • Fanø Ugeblad
    Nicolai Svendsens tekst er også blevet bragt i et læserbrev ved undertegnede under overskriften "Om bål og kongeblus langs Vadehavets kyst" i Fanø Ugeblad 7. december 2006 (nr. 46, s. 3).
  • Enklaverne, mere præcist de såkaldte "kongerigske enklaver" eller kongelige enklaver, var oprindelig gods under Ribe bispestol og domkapitel, som ved Reformationen blev krongods under Ribe Amt. Enklaverne omfattede bl.a. godserne Schackenborg og Trøjborg, den sydlige del af Rømø, den nordlige del af Sild, den vestlige del af Før samt Amrum. Efter krigen i 1864 kom de "blandede distrikter" under Tyskland. "Blandede distrikter" var før 1864 områder i Vestslesvig med indviklede statsretlige tilhørsforhold; der var således ofte i den enkelte landsby gårde, som administrativt hørte til hertugdømmet Slesvig, og andre, som hørte til kongeriget Danmark.
  • De slesvigske hertuger. Redigeret af Carsten Porskrog Rasmussen, Inge Adriansen & Lennart S. Madsen. Historisk Samfund for Sønderjylland, 2005. (Skrifter udgivet af Historisk Samfund for Sønderjylland ; nr. 92). Heri side 50-51 om de kongerigske enklaver.

Peder Skovrøy om Kongeblus

Den nordslesvigske redaktør og forfatter Peder Skovrøy (1851-1935) har i en novelle med titlen "Kongeblus" behandlet det samme tema:
Hr. Ravn gik aldrig ud om aftenen. Kun en eneste gang om året. Det var den 8. april, den danske konges [Chr. IX] fødselsdag. Den aften drak han en flaske vin på den gamle danske gæstgivergård. Hvor han for 15 år siden havde siddet til bords med alle de danske embedsmænd, sad han nu alene i de tomme stuer.... Når klokken slog ti gik han op bag byen og talte blussene, som lyste i natten ude i landet. Han holdt regnskab med dem fra år til år og var glad eller bedrøvet, efter som der var flere eller færre. For ham, den gamle danske embedsmand, stod disse danske kongeblus som den rette målestok for danskheden i landet. For 15 år siden havde Bismarck sat sin jernskoede preussiske kyrasserhæl i den lille danske myretue.....(Side 98-99).

Jeg går ud og tæller kongeblussene, og så går jeg hjem. ... Og da han kom uden for byen, lyste kongeblussene trindt om ude i synskredsen og farvede himlen rød (s. 106).

Ude i landet lyste kongeblussene i den kølige aprilnat, og stjernerne tindrede fra en klar himmel. Hist og her luskede gendarmer i grøfter og bag gærder for at komme bag på bålmændene, som tog flugten over stok og sten af frygt for bøder og fængsel. Fra de osende tjæretønder og de kvalmende halmbunker steg røgen mod himlen i den tavse nat.... (s. 107).
  • P. Skovrøy: En Foraarsdrøm. Noveller. Flensborg, Slesvigsk Forlag, 1922).
Kongeblus
Kongeblusset blev til to store luer, som foldede sig ud og slog op mod den mørke himmel som en hilsen hen over mark og eng til ligesindede ...
De kongerigske enklaver
De kongerigske enklaver
Helt tilbage i historien gik grænsen mellem det egentlige danske kongerige og hertugdømmet Sønderjylland langs med Kongeåen. Men syd for grænsen fandtes der mindre områder eller lommer kaldet enklaver, som hørte under den danske konge. De ses som de gule områder på kortet. (Udsnit af kort i 'De slesvigske hertuger').


Publiceret 22. oktober 2006. Opdateret 30. marts 2007. Idé, research, og layout: © Per Hofman Hansen - Aldus.dk.