Ternedal Fuglekøje adskiller sig i form og funktion markant fra de øvrige fuglekøjer på Fanø. Den er ikke sekskantet og har heller ikke seks piber eller kanaler. Den er derimod firesidet og rombeformet og har formentlig kun haft en enkelt kanal. Det har sin helt naturlige forklaring i en anden metode til fangst af ænder: benyttelsen af de såkaldte slaggarn - et net som slår ned over fuglene, når de ved berøring udløser en spændemekanisme.

Ternedal Patentfuglekøje
Inspireret af denne metode og efter anlæg af et par forsøgskøjer blev der under navnet "Terndals Patent-Køje" sidst i 1890'erne anlagt en køje nord for Albue Fuglekøje. Den nye metode viste sig at være særdeles effektiv, idet der ofte i ét slag kunne fanges mellem 200 og 350 ænder. Fejlen ved metoden var dog den, at der efter en fangstdag skulle gå nogle dage, inden der kunne fanges i den igen, da alle ænder i dammen var blevet fanget, og det daglige træk derved var blevet forstyrret for nogle dage.

Patentkøjen havde med sine mange forsøg og eksperimenter kostet over 16.000 kr., og der skulle endnu høstes nogle erfaringer for at systemet ville være perfekt. Men det mente de to initiativtagere, snedker Niels Sonnichsen Jensen og købmand Mads Hansen Kromann i Sønderho, der i øvrigt var fætre, ikke at de kunne vente på, hvorfor de opgav eksperimentet og rejste til Amerika. Køjen blev drevet endnu et par år, men driften blev derefter opgivet. Fuglekøjens navn ses i øvrigt også stavet Terndal Fuglekøje. (Delvis efter N.M. Kromann: Fanøs historie, Bind 2, 1934, s.412-413.)

Patentet, som de to driftige herrer Sonichsen og Kromann udtog, har i øvrigt sin helt egen spændende historie. De gik helt seriøst til værks og indsendte omkring årsskiftet 1899/1900 en ansøgning til Patentkommissionen om at opnå patent på deres egen udviklede fangstmetode. Det lykkedes dem at få patent, som blev udstedt den 8. februar 1901. Læs mere om patentet ...

Nogle få år efter patentkøjens anlæggelse besøgte Månedsskriftet Hunden i 1907 fuglekøjen og skrev i den anledning følgende: "En af de sidst anlagte køjer, den såkaldte patentkøje, drives efter andre principper end den før nævnte. Metoden, hvor på der er udtaget patent, består i at udspænde et net over dammen så hurtigt, at ænderne ikke får tid til at undslippe. Nettet ligger opskudt på dammens sider (som ikke er forsynet med kanaler), og strammes i det afgørende øjeblik ved hjælp af en meget tung vægt. Hidtil har dog denne køje vist sig at være de andre betydeligt underlegen".

Kilde

• Maanedsskriftet Hunden. Illustreret Fagtidende for Hundevenner, Opdrættere og Jægere, 17. årgang, nr. 8, august 1907, sp. 121-126.

Ternedal Fuglekøje er den nordligste af Fanøs fire fuglekøjer.

Ternedal Fuglekøje som den er opmålt på et skovkort fra 1993 (1:10.000). Nord for fuglekøjen støder man på stednavnet Den lange Vildtager og syd for både Fuglekøjevejen og Skråvejen.

Samme blot mindre udsnit.

Ternedal Fuglekøje som den er opmålt på et kort for orienteringsløbere fra 1995 (1:10.000).
Før musen hen over kortet og du vil få en forklaring:
A: Adgangsvejen fra skoven.
B: Fuglekøjens hytte og logi.
C: Et omhegnet tidligere haveanlæg?
D: Fuglekøjens rombeformede dam.
E: Fuglekøjens omgivende dige.