Stykker til Fanøs kultur, natur og historie. Redigeret af Per Hofman Hansen

Æ Kaaver ved Sønderho på Fanø. Af Per Hofman Hansen

Den ældste afbildning af Æ Kaaver. Tre båker skåret som graffiti i 1659 på stolestade fra den gamle Sønderho Kirke
Den ældste kendte afbildning af Æ Kaaver. Tre båker skåret som graffiti i 1659 på stolestade fra den gamle Sønderho Kirke.
Har en halvstor dreng med navnetrækket SSR siddet og kedet sig til gudstjeneste i kirken en dag i 1659 og kigget ud ad den gamle kirkes sydvendte vinduer over mod Æ Kaaver, og her - for at udfylde tiden og måske med en spirende sømands drømme om udlængsler i sig - på graffiti-lignende vis snittet og skåret motivet og sit navnetræk med årstal? Se også graffitien i stor gengivelse og dens 'tvilling'.
Foto okt. 2007 © Per Hofman Hansen.
De to båker uden for Sønderho
Æ Kaaver var sønderhoningernes betegnelse for de særlige sømærker, som førhen var opstillet på land for at anvise sejlløbene og dermed undgå grundene og vise de søfarende vej ad Grådyb og Knudedyb til henholdsvis Nordby, Sønderho og Ribe. 'Æ kaaver' (æ kåver) kaldes også kave, kabe, baake eller båke, der er den mest almindelige betegnelse. Båker har været opsat flere steder i Danmark ved farvande med grundt vand, f.eks. i Thy, ved Agger og Ringkøbing Fjord.
    Som ved Sønderho på sydspidsen af Fanø kan der være to båker - en for- og en bagbåke - som set fra søen skal stå overét, hvis skipper vil føre sit skib sikkert i havn.
Kabe, båke, bavn og fyr. Hvad er hvad?
Mange blander utvivlsomt disse begreber sammen, men kort fortalt er der tale om tre forskellige begreber:
1) Kaben og båken er begge betegnelser på sømærker, der enten kan være placeret på land som større vartegn eller i vand som bøjer.
2) Et fyr. Den ukyndige kan forveksle det med et gammeldags vippefyr, som det kendes fra Skagen, måske fordi fundamenterne minder om hinanden i konstruktionen. Men de har dog begge det fælles at de er sømærker for de sejlende. Læs mere...
3) En bavn er derimod en stabel brænde, der i krigstilfælde kunne antændes som signal. Den blev især benyttet under Englandskrigene 1801-1807. For at bavnen kunne ses viden om, blev den antændt på et højt beligggende sted, deraf stednavnene Bavnebakke, Bavnebjerg, Bavnehøj og i Sønderho vejen Ved Bavnen. Læs mere...
En båke opførtes uden for Sønderho allerede 1624
I 1624 blev der opført en stor båke på Sønderho betalt af Ribe og opført af Anders Tømmermand i Sønderho, men i år 1700 påbød stiftamtmanden pga. krigsuroligheder, at alle søtønder skulle fjernes og kaberne nedbrydes. Fra midten af 1700-tallet var det skipperne i Sønderho, der selv skulle forestå udlæggelse og vedligeholdelse af sømærker; i 1780 var opgaven således forpagtet til Jens Jensen Sonnichsen. I 1794 drejede det sig om 2 søtønder med kæde og to kaber i Sønderho, men byens skippere fandt ikke opgaven værdig, så længe kaberne ikke var sortmalede og derfor ikke kunne skelnes fra klitterne ude på havet.

"Vi regnede det ikke for hærværk at skære vore navne i salmebogshylden"
Ved et besøg i Sønderho Kirke en søndag i sommeren 1982 gik jeg op i den østlige ende af pulpituret, "æ hyw ståend", hvor store drenge plejede at tage plads, når konfirmationsforberedelsen begyndte eller lidt tidligere. Enhver dreng ejede en lommekniv, og vi regnede det ikke for hærværk at skære vore navne i salmebogshylden. Her søgte og fandt jeg blandt mange nu ulæselige tegn min for længst afdøde brors initialer, TIK, indgraveret med skarpsleben kniv og sikker hånd så dybt i træet, at 73 års overmalinger ikke har kunnet udslette det. Med samme skarphed stod det også engang på hovedstolpen af det nu længst forsvundne sømærke, "æ Kåver", som knejsede på klitten højt over skolen. (Niels Sonnichsen Kromann i hans erindringsbog 'Fræ wo Grandle' 1991, s. 13).
Farvandsafmærkninger efter Georg Albrecht Koefoeds Forsøg til en Dansk Søe Ord-Bog ca. 1782
Farvandsafmærkninger i 1782
Fig. 292: En vager (i form af en søtønde med et flag) der lægges på pynten af en grund til mærke for de søfarende. Fig. 293 og 294: Vartegn (solidt tømret båke af form som en galge og en kost), der vises på de yderste klipper eller skær ved indsejlingen af en havn til lodsmærke. Efter Georg Albrecht Koefoeds Forsøg til en Dansk Søe Ord-Bog ca. 1782. Udgivet 1993.
Englandskrigene
Ved udbruddet af krigen med England i 1807 blev båkerne endnu engang nedbrudt og søtønderne inddraget. Efter krigens ophør i 1814 skulle båkerne rejses påny og der blev derfor i 1815 på Sønderho Kro afholdt licitation om rejsning af "en stor Kabe med Fløj" (nemlig den der kom til at stå på klitten sydvest for skolen til så sent som 1942) og en på de yderste klitter ("Æ læns Kaaver", der blev nedbrudt i 1915).
    Begge skulle være 28 alen (ca. 18 m) høj og foruden båkerne omfattede licitationen desuden 1 søtønde, der skulle være 9 fod lang og 5 fod i gennemsnit og fremstillet af 3 tommer tykke egeplanker og med 12 forsvarlige jerngjorde omkring, 3 svære jernkæder og 1 sten på omkring 240 kg til at fastholde tønden.

To båker på land og to båker på Peter Mejers Sand
På grund af stadige ændringer i sejlløbene måtte den ydre båke i 1855 flyttes 85 alen i retning nord 50 grader vest for at den, når den holdt overét med den østlige båke, kunne tjene som anduvningsmærke ved indsejlingen til Knudedyb. Til yderligere hjælp for indsejlingen opførtes i 1857 2 stk. 30 fod høje båker på Peter Meyers Sand syd for Fanø. Også de er senere blevet flyttet nogle gange, eftersom sejlløbene ændrede sig. Ofte er de desuden blevet ødelagt af storm og isskruninger. Omkring første verdenskrig blev de nedbrudt, da sejladsen ind ad Knudedyb helt ophørte.

Lørdag den 19. oktober 1935 væltede Æ Kaaver i efterårsstormen
"Stormen i lørdags. Den stærke Storm i Lørdags gav stærkt Højvande paa Stranden og i Engene ved Sønderho. De store Sømærke på Klitten ved Skolen blæste om. Forhaabentlig bliver det dog atter genrejst, da det ellers stærkt vil savnes". Således kunn man under 'Ugens Nyheder' mellem forlovelser og dødsfald læse i Fanø Ugeblad den 26. oktober 1935. Læs mere ...

Tønder og prikker
I 1930'erne udlagdes der dog hvert år endnu tønder i Knudedyb og farvandet deromkring, og der anbragtes ligesom i dag prikker langs sejlrenderne. Prikker, også kaldet vedder, er afgrenede tynde træstammer, der forsynes med koste i toppen. Dette arbejde udførtes af en prikkesætter.

Også to båker ved Grådyb
Også på norsiden af Fanø har der været opstillet båker. Således blev der i 1840 opført to nye båker, men i 1856 flyttedes de, da dybene havde forandret sig. I 1860 flyttedes den østlige endnu en gang af samme grund. I 1867 anbragtes i stedet for den vestlige en flyttelig båke, der når den holdt overét med Nordby Kirke, førte over barren.

Den private udlicitation af opgaven med at forny og vedligeholde sømærkerne ophørte i 1847, hvor vagervæsenet overtog opgaven.
Kilder
  • N.M. Kromann: Fanøs historie (1934), bind 3, s. 367-375.
Kort om vagervæsenets historie
De første sømærker vides at være udlagt før 1521, men antallet af sømærker forøgedes kun ganske langsomt, og først rigtigt efter at lodsvæsenet blev organiseret i 1831 og fik overdraget hvervet at afmærke visse farvande, og det samtidigt fik mulighed for at opkræve prikkepenge fra skibene. Den egentlige grundlægger af vagervæsenet i 1805 er kommandørkaptajn Poul de Løwenørn. Vagervæsenet blev organiseret med et østligt distrikt i 1844. I tidens løb havde forskellige kommuner og havne, f.eks. "skipperne i Nordby" ved kgl. resolution fået tilkendt retten til at udsætte prikker og afkræve skibene prikkeafgifter til dækning af omkostningerne. Det vestlige distrikt blev først oprettet i 1851 og omfattede Grådyb og farvandet syd herfor.

Nordby og Sønderho afstår retten til afmærkning
Efter at staten i 1847 havde købt vagermateriellet i Grådyb af Nordby og retten til at afmærke dette farvand og dermed prikkeafgift, og Sønderho vederlagsfrit havde afstået sin tilsvarende ret for Knudedyb, blev det ved kongelig resolution i 1847 bestemt, at Grådyb og Knudedyb skulle indlemmes i vagervæsenet. I 1851 blev krydstoldinspektør O.C. Hammer udnævnt til fyr- og vagerinspektør i det vestlige distrikt. I 1864 deltog han i øvrigt i et heroisk forsvar af de danske vesterhavsøer.

Vagervæsenet rådede over et vagermagasin på Holmen i København og 28 vagerhuse eller vagerskure i provinsen, som er opbevaringssteder for det vagermateriel, som er tildelt lodserier og vagerstationer. I Sønderho findes stadig på havnen det gamle vagerhus eller tøndehus, hvori opbevaredes søtønder og prikker. Under vagervæsenet sorterede i 1929 ligeledes 33 båker, hvoraf de 22 fandtes på Jyllands vestkyst.

25 'moderne' båker
Langs den jyske vestkyst blev der i 1884-85 bygget 25 båker på initiativ af Kyst- og Klitvæsenet. Heraf er de 11 endnu eksisterende fredet. Desuden er vandtårnet i Svaneke, der også fungerer som sømærke (1952 af Jørn Utzon) fredet.

Læs mere om:

Kilder og noter
  • Da Nationalmuseet i 1984 med det store værk "Danmarks Kirker" var nået til Fanø og her beskrev Sønderho Kirke, beskrev forfatterne med en vis tøven det gamle stolestade med gengivelsen af æ kåver fra 1659 således: "Af ældre stoleværk er bevaret dele fra flere perioder. ... den ene (fyldning) ... i firsidet felt herover tre flagsmykkede telte(?)". Redaktøren har utvivlsomt ikke haft kendskab til Sønderhos to store og markante sømærker. (Danmarks Kirker. Bind 19. Ribe Amt: 3. bind, 22. hefte: Kirkerne i Guldager, Nordby og Sønderho. Ved Ebbe Nyborg, Niels Jørgen Poulsen og Ulla Kjær. Nationalmuseet, 1991, s. 2170 og 2207).
  • Fyrvæsenets arkiver. I Rigsarkivet findes et omfattende materiale om fyrtårne, fyrskibe og sømærker. Materialet strækker sig fra slutningen af 1700-tallet til 2011. Om arkivalierne har Rigsarkivet ved seniorforsker Else Hansen nu givet en introduktion til emnet suppleret med nyttige litteraturhenvisninger og links på siden Arkivalierne bag historien. Fyrvæsenets arkiver.
  • SSR - Hvem er det? Desværre kan hverken Anne Marie Grønnegaard eller hendes værk Sønderhoslægter 1-3 give et bud på, hvem der gemmer sig bag initialerne.
  • Betænkning afgivet af Udvalget af 1928 vedrørende Fyrvæsenet og Vagervæsenet. Kbhn. 1929.
  • Farvandsvæsenets historie
  • Danske fyranlæg 1750-1950. Indledningen s.4.
  • Georg Albrecht Koefoed: Forsøg til en Dansk Søe Ord-Bog med Beskrivelse paa hver Ord og deres Benævning i det Frandske og Engelske Sprog [ca. 1782]. [Under redaktion af Jørgen Marcussen, Hans Jeppesen og Anders Monrad Møller]. Handels- og Søfartsmuseet på Kronborg, 1993. 301 sider. (Søhistoriske skrifter; bind 17).
  • Bøje og søtønder i Salmonsen
  • Baake i Salmonsen
  • Fanø i Salmonsen
Gravsten med de to båker fra 1780
Gravsten med de to båker fra 1780
Foruden det tremastede skib, der ligger fortøjret til kirken til venstre, ses bag skibet de to båker, som markerede indsejlingen ad Knude-Dyb. Læs mere...
Meget mere om æ Kåver
- i billeder og tekst:

Publiceret 12. februar 2007. Opdateret 19. september 2013. Idé, research, og layout: © - Aldus.dk.