Nordby Havn. Fotograferet 1932 af Hans Pors i SilkeborgStykker til Fanøs kultur og historie > Fotograf Pors' Fanø > Nordby Havn
|
Havnen i Nordby 1932 med Nordby Skibsværft i forgrunden. Samme billede (efter postkort) er gengivet i Kromanns "Fanøs historie" (se øverst til højre) og bærer her teksten "Nordby Skibsværft med fiskekutter på stabelen 1932". (Hans Pors foto nr. 0395-00.) På beddingen ses to kuttere, hvoraf den forreste er E 178 "Margit" fra Hjerting. De to kuttere er tydeligvis taget på land til kølhaling. På forstørrelsen nederst til højre med de tre mænd ved skruetøjet ses tydeligt, at der er kalfatret og beget nådder flere steder. På de to andre forstørrelser kan man se fiskeredskaber på fordækket og en godt brugt stagfok halet helt til tops. (Nåd er fugen eller sammenføjningen mellem to plankers kanter). Færgen Fanø i færgelejet i havnen i Nordby. Færgen Fenja på vej ind i Nordby Havn fotograferet 14. april 2006 kl. 11.23. © Per Hofman Hansen. |
Hans Pors' foto reproduceret i N.M. kromanns "Fanøs historie (1934), II, s. 366. Kromanns billedtekst lyder: "Nordby Skibsværft med Fiskekutter paa Stabelen 1932".
Nordby Havn 1932. Et udsnit af billedets midterste del. Sammenligner man det med billedet nedenunder, kan man konstatere, at de må være taget med et par års mellemrum, idet bybilledet herover er fyldt op med de karakteristiske telefonmaster med snesevis af porcelænsklokker.
Nordby Havn 1931. Sammenligner man det med billedet ovenover, kan man konstatere, at billederne må være taget med et par års mellemrum, idet bybilledet endnu ikke er præget af telefonmasterne.
Kutteren E 178 på bedding.
Mast og rig skal også have en overhaling.
Køl, skrue og ror inspiceres.
|
Hans Pors' billeder er publiceret i samarbejde med © Lokalhistorisk Arkiv i Silkeborg. Opdateret 15. juli 2014. Idé, research, og layout: © - Aldus.dk. |