Stykker til Fanøs kultur og historie

Sønderho Havn. En historisk billedkavalkade 1852-2018

Udgivet i anledning af Sønderho Havn Støtteforenings tilladelse til at uddybe sejlrenden ud for Sønderho havn
Du er på forsiden Forsiden⎪Indholdsoversigt1852-19091910-19191920-19241925-19291930-19321940-19651968-19821984-19881990-20112013-2018
Næste >
Skipper Morten Mathiesen, Sønderho, stående foran sin slup Ellen Cathrine 1806

Kystdirektoratet har nu givet tilladelse til

Uddybning af tidevandsrenderne
Slagters Lo og Dybet ved Sønderho Havn


I den anledning ønskes Sønderho Havn Støtteforening og Fanø Kommune et stort til lykke.
Som en hilsen til initiativtagere, sønderhoninger, fannikere og alle andre, der holder af Fanø, har jeg fundet det nærliggende at vise, hvordan havnen har set ud, og hvad man gennem mere end hundrede år har brugt den til.

Tag på en billedrejse i Sønderho Havns historie
gennem omkring 75 billeder fra 1852 til 2018. God tur ...


Værdifulde fotos til Sønderho Havns historie
En stor tak skal lyde til de mange, der gennem årene har lånt mig værdifulde Fanø-fotos til kopiering. Et udvalg af dem er benyttet i denne billedkavalkade. Også tak til Fanø Kunstmuseum og Sønderho Sognearkiv for tilladelse til at bringe gengivelse af billeder fra deres samlinger.

Har du lyst til at hjælpe?
Skulle du blive inspireret af billedkavalkaden til at gå på jagt i egne gemmer, og skulle du her falde over noget, som kunne være interessant for en større kreds, hører jeg meget gerne fra dig.

I billedserien vil du formentlig finde oplysninger, som enten er fejlagtige, eller som du ved meget mere om end jeg. Det vil derfor glæde mig, hvis du vil sende mig oplysninger herom.
Per Hofman Hansen

Uddybningstilladelsen og tilknyttede dokumenter kan ses på Kystdirektoratets hjemmeside.
Skipper Morten Mathiesen, Sønderho, stående foran sin slup Ellen Cathrine.
Portræt udført af J. Wennink i 1806. Original i M/S Museet for Søfart ©

Publiceret 23. januar 2017. Udarbejdet og tilrettelagt af - Aldus.dk. Har du lyst, kan du abonnere på mine nyhedsbreve om Fanøs kultur og historie.

Fotocredits: Jeg har omhyggeligt forsøgt at finde alle rettighedshavere af de viste billeder, men skulle enkelte mangle, er det absolut ikke tilsigtet, hvorfor jeg beder rette vedkommende om at kontakte mig.