Til forsiden Fanø Nordsøbad beskrvet af Georg Brandes Murstikkene på Fanø

Hvid, grøn og sort: Livet, håbet og døden - en besværgelse eller realisme?

Stykker til Fanøs kultur > Hvid, grøn og sort: Livet, håbet og døden
Landevejen 22 i Sønderho. Et klassisk eksempel på et Sønderho-hus, hvis røde rem er forsynet med malede "stik" i farverne grøn, hvid og sort, der skal illudere et egentligt murstik. Under den trekantede facadekvist ses en grønmalet halvdør forsynet med et ægte buestik, der er stafferet som vindues-"stikkene". Heldigvis passer mange både fastboende og sommerhusejere rigtig godt på de kønne huse i Sønderho. Her ses en meget smagfuld vedligeholdelse af både murværk, døre og vinduer. (Matr. nr. 127b). Foto © Per Hofman Hansen, 27. maj 2007.
Museumsleder, mag.art. Peter Dragsbo:
Det særlige sort-hvide-grønne Sønderho-stik er blevet tillagt en særlig betydning, idet det skulle symbolisere sorgen, glæden og håbet. Det er rimeligvis blot en myte. Men de dekorative buestik peger mod syd, mod Sild og Rømø, mens farveholdningen peger mod Holland.
I årene 1800-1850 erstattede det gamle Fanø-bindingsværk det meste af Fanøs bebyggelse med grundmurede vægge. Hvor tidligere vægstolperne stod, forstærkede man murene med en murpille. De nye mure behandledes med - ofte rødfarvet - vandskuring og 'opstregning' (hvidt fugemønster) - og i Sønderho fik man den særlige skik med de nævnte grøn-sort-hvide stik over muråbningerne. (Bygd, 1991).

Journalist og antropolog Ina Kjøgx Pedersen:
Husene ligger på en bestemt måde for at få mest muligt lys ind og mindst mulig hærg fra den saltsydende blæst. Bemalingerne over vinduer og døre: Hvid, grøn og sort for henholdsvis livet, håbet og døden – en besværgelse eller realisme, om man vil, over for de vilkår, søfarten bød familierne. Der har altid været et helt system i alt det her, som man skal kende, og som især tilflyttere eller landliggere - københoninger og sønderhavninger, som de kaldes - gør en dyd ud af. (Weekendavisen 30. juli 2004).

"Marie Møllers Hus", Landevejen 7. Huset ejes i dag af BKF (Billedkunstnernes Forbund) og benyttes som bolig for skiftende kunstnere. Fra 1915 til 1938 var huset ejet af maleren Carl Johan Forsberg (1868-1938), der forsynede huset med et stort atelier i nordenden. Her ses østsiden med vinduer, der er grønmalede med hvide rammer og hvidtede, udvendige murfalse. (Matr. nr. 209). Foto © Per Hofman Hansen, maj 2007.
"Marie Møllers Hus". Østsiden med murstik over vinduerne, der er stafferede i farverne sort, grøn og hvid, og under vinduerne er der malet hvide "sålbænke". Til højre for de tre vinduer ses en tilmuret cirkulær muråbning, som indfattes af et rulskifte. (Se forklaringen på muråbningen i spalten til højre). Huset, som i dag er fredet, er omhyggeligt beskrevet og opmål i Chr. Axel Jensens "Gamle Bygninger paa Landet" fra 1916. Foto © Per Hofman Hansen, maj 2007.

N.M. Kromann, Gammelmands Snak om Fanø
"En ældre Sønderho Mand har berettet, at de farvede Felter over Døre og Vinduer skulde anbringes i Ordenen: Først sort, der skulde betyde Kamp for Tilværelsen, dernæst grønt, der betød Fred og det hvide: Hvile i Alderdommen". (N.M. Kromann: Gammelmands Snak om Fanø og Fanøboere. Efter manuskript fra 1953 i Dansk Folkemindesamling gengivet på Guide til Fanøs historie).

Hans Brinch, Morgenvandring
Fra øens tidligste morgen blandedes skikke fra hjemland og udland langsomt til en helhed, der nu er blevet til byens særpræg. Også i det ydre ses blandingen af påvirkningerne: det jyske stråtag på det lange, slesvigske bondehus, "arkengapen" og de farvede øjenbryn over husvinduerne, malede på skrå. En gammel frisisk skik, dette at tegne grønne, hvide og sorte streger over vinduerne. En lille, fåmælt kone fortæller, at disse striber er som vor vandring på jorden: det hvide er livet og lykken, det grønne håbet, og det sorte er sorgen og døden. Så simpelt er det, og simple symboler spiller en stor rolle i det gamle bysamfund. (Hans Brinch: De kom til verden, levede og døde. Slægtsroman fra Sønderho. Esbjerg, 1964, s. 13).

Jørgen von Hahn, Fanø Flisemuseum, Sønderho
På rigtig mange af husene her i Sønderho er der grønne, hvide og sorte striber oven over vinduerne?
Jørgen von Hahn: Ja, det kalder man øjenbryn. Det ser man på naboens huse derover, hvor de er oven over vinduerne. Og det er sort, hvid, grøn. Det er sådan en livsfrise, som stammer nede fra Friesland; og der har man så sort som død, hvid som uskrevet blad og grøn som håb. - Sådan fortolker man det, men der er måske andre der vil fortolke anderledes. Men det er det, der går igen. (Fra DR, P1 Stedsans 17. sept. 2009).

Den dansk-amerikanske forfatter Anne Ipsen:
Big-Anne's house, called Southhouse, was built in the same style as Millfarm [...]. The dormer had green shutters and was topped by a rounded arch, decorated with alternating black, white and green stripes. The windows also had these "colored eyelashes" over the eyes of the house to symbolize the cycle of life: white for birth, green for hope and life, black for death. (Anne Ipsen in 'Karen from the Mill', 2005).

Arkitekt Vilhelm Lorenzen:
I almindelighed er de teglstensrøde huse afstregede med en tynd pensel og over vinduer og døre er der malet stik i grønt, hvidt og sort. Sønderhoningernes sans for det pyntelige og nette viser sig ikke mindst her. Stammer det fra livet med skibe? (Bevaringsproblemer, 1946).

Arkitekt MAA Steffen M. Søndergaard MAA og kunsthistoriker Poul Tuxen:
Den ældst kendte overfladebehandling, som kan følges tilbage til 1800-årenes midte består i, at facaderne efter skuring med en mursten - og evt. efter en svag rødkalkning - får fugerne trukket op med hvidt, lige som alle gesimser skures og hvidtes. Hertil hører en oliemalet staffering af stenene i såvel dørenes buestik som i vinduernes vandrette stik med skiftevis hvid, grøn og sort farve - ja, selv hvor vinduerne er anbragt umiddelbart under tagremmen, og hvor stikkene følgelig mangler, er stafferingen i reglen malet på remmen. Af sammne ukonstruktive art er de hvide, og sagtens jævngamle, stafferede sålbænke, som troligt males under samtlige vinduer. (Gamle huse i Sønderho, 1980).

"Nøbbe's Hus". Digevej 6. Her ses sydsiden med fladbuet hoveddør med diagonalsprosseopdelt rude over fem fyldninger i hver fløjdør. Stikkene over de smårudede vinduer og lugen er stafferede i farverne grøn, sort, hvid, medens stikkene over de fladbuede vinduer, som ikke ses her, er hvidmalede. Under alle vinduer er der malet hvide "sålbænke". Huset har tilhørt maleren Erwin Nöbbe (1882-1948), og ejes i dag af sønnen, maler Ortwin Nöbbe (1926-2009). Huset fortjener i øvrigt at fremhæves for dets storartede vedligeholdelse. (Matr. nr. 181a). Foto © Per Hofman Hansen, april 2007.
Kropladsen 17. Et overordentlig velportioneret og smukt hus med hvidmalede vinduer og udvendig murfals. Murstikkene over vinduerne er også her stafferet i hvid, grøn og sort. I Fanøs jordebog kan på dette sted konstateres et hus i 1750'erne. I 1793 blev huset første gang brandtakseret. (Matr. nr. 99b). Foto © Per Hofman Hansen, april 2007.

Arkitekt Jesper Termansen:
Hvor huset ikke ved ombygning er forhøjet, ligger tagkonstruktionens fodrem lige over vinduet, hvorved det murede stik er sparet. Egentlige sålbænke under vinduerne mangler, men såvel stik som sålbænk er malet henholdsvis på remmen og under vinduet. Stikket i farverne hvidt, sort og grønt. Murværket er enten af jyske landsten omtrent i munkestensformat eller, hvad der vel hart været finere, af en lille klinkebrændt sten, hjembragt fra Holland som ballast i skibene. Muren er sat ud med kalkmørtel og efterskuret med en sæk, så stenen kun anes. Derefter er skiftegangen afstreget meget nøjagtigt med hvidtekalk. (Fanø. Bebyggelse og landskaber, 1977).

Lærer og forfatter Niels Frederiksen:
På husene i Sønderho genfinder man adskillige modebetonede bygningstræk fra Frisland. Det gælder de runde "vindues-glugger" og de rundbuede døre samt den bemaling i hvidt, sort og grønt, som man finder på stenene i fladbuestikkene over indgangsdørene og i gluggerne. (Sønderho. En skipperby i Vadehavet, 1989).

Aftengaf over rødmalet rem med stik i grøn, hvid og sort. Sønderho Rødmalet rem med stik i sort, grøn og hvid. Sønderho
Huset udgør de tre østligste fag af i alt 13. Langsiden afsluttes her på nordsiden under taget af en muret og hvidtet gesims, der omslutter et arkengab, og som er ført om hjørnet på østgavlen. På den rødmalede rem er der malet "stik" i farverne sort, grøn, hvid og under alle vinduerne er der malet hvide "sålbænke". Foto © Per Hofman Hansen, 13. juni 1999.
I gavlen er indmuret initialerne NJT og SHD, der står for Niels Jessen Thøgersen og Sidsel Hans Datter. De 10 vestligste og ældste fag er fra 1805 og gulkalkede. I 1845 blev der i øst føjet 3 fag til som aftægtsbolig. Foto © Per Hofman Hansen, 13. juni 1999.

Museumsinspektør Chr. Axel Jensen:
Hyppigt opmales fugerne med hvide kalkstriber, og om de hvidmalede vinduer males hvide indfatninger; enkelte mure står helt rødkalkede eller helt gulkalkede. Enkelte huse viser den rigtige gamle Sønderho-skik. Her er ikke blot murene røde og fugerne hvidmalede, men stikkene over vinduer og døre malede med vekslende grønne, sorte og hvide sten, gesimserne er hvide og alt træværket grønt, vinduerne dog med hvide sprosser og døre og luger med sort malede slidfelter omkring klinker og håndgreb. Grønt er endnu træets fremherskende farver, omend der også kan findes engelskrødt. (Gamle Bygninger paa Landet, 1916).

Sønder Land 20, matrikel nr. 84 Sønderho Søndertoft 15, matrikel nr. 56 Sønderho
Sønder Land 20. Sydsiden med hvidmalede vinduer og udvendig murfals. På remmen er der også her malet "stik" i farverne grøn, hvid og sort, og der er malet hvide "sålbænke" under vinduerne. Huset har oprindeligt været 2 fag længere mod øst. (Matr. nr. 84). Foto © Per Hofman Hansen, april 2007.
Søndertoft 15. På dette hus fremtræder facaderne skurede og gråmalede på en lav sokkel, og langsiderne afsluttes under taget - over en gråmalet rem - af en skrå sugfjæl, der er bræt, fastgjort under tagskægget (på undersiderne af bjælkeenderne) til hindring af træk. På remmen over vinduerne er der malet "stik" i farverne sort, hvid og grøn og under vinduerne er der også her malet "sålbænke". (Matr. nr. 56). Foto © Per Hofman Hansen, april 2007.

Ribe Amt:
Et karakteristisk kulturtræk er også de forskelle i byggeskik, der kan ses fra egn til egn: De vestjyske gårde er typisk firelængede opført i mørke teglsten, afvalmede gavle, en lille taggesims og halvrunde murede kviste med luger, de såkaldte "arkengaf". I Nordby og Sønderho findes de særlige fanøhuse i tegl med træbeklædte gavle og stråtag. Facaderne er ofte med rødfarvet vandskuring og hvide opstregede fuger, og i Sønderho har det været skik med grøn-sort-hvide stik over dør- og vinduesåbninger. (Ribe Amts forslag til regionplan, 2005).


Beskrivelsen af stik, vinduer og andre bygningsdetaljer bygger på:
Gamle Huse i Sønderho. Registrant udarbejdet af Steffen M. Søndergaard og Poul Tuxen. Udgivet af Fanø kommune og Fredningsstyrelsen 1980.
Litteratur
  • Peter Dragsbo: Fanø og bygningskulturen langs Vesterhavet - nogle synsvinkler. I: 'Hjemme på Fanø', temanummer af tidsskriftet Bygd, 1991, årg. 22, nr. 2, s. 18 og 21.
  • Ina Kjøgx Pedersen: Hjem. Ens eget sted. I: Weekendavisen 30. juli 2004, 1. sektion, s.12
  • Anne Ipsen: Karen from the Mill. A novel from the golden age of sail. Edina (Minnesota), Beavers Pond Press, 2005, p. 25.
    Roman der tager sit udgangspunkt i Sønderho i 1874 på Møllegården og i 'Sydhuset' beliggende Sønder Land 32 (matr. 79a).
  • Vilhelm Lorenzen: Sønderho på Fanø. I: Bevaringsproblemer III. Kbh., 1946, side 18. - (Meddelelser fra Foreningen til Gamle Bygningers Bevaring, V. række, III. Bind).
  • Gamle Huse i Sønderho. Registrant udarbejdet af Steffen M. Søndergaard og Poul Tuxen. Udgivet af Fanø kommune og Fredningsstyrelsen 1980, s. 27. spalte 2.
  • Fanø. Bebyggelse og landskaber. Af Horst Meesenburg, J. Termansen, S. Tougaard og P. Uhd Jepsen. Bygd 1977, s. 75.
  • Niels Frederiksen: Sønderho. En skipperby i Vadehavet. Fiskeri- og Søfartsmuseet, 1989, s. 116.
  • Chr. Axel Jensen: Gamle Bygninger paa Landet i Opmaaling, Fotografi og Beskrivelse. Udgivet af Foreningen af 3. Decbr. 1892. København, Kunstakademiets Arkitekturskoler, 1916, Hæfte II, s. 44-45.
  • Ribe Amt: Forslag til regionplan 2016. Ribe Amt, 2005. Det åbne land, s. 168.
  • Bygninger på Frilandsmuseet. Opmålingstegninger. Ved Børge Ehrhardt og Frode Kirk under medvirken af Mogens Brahde. Nationalmuseet, 1980.
Grøn hvid sort vinduesstik fra Sønderho på Fanø
Det karakteristiske grønne-hvide-sorte stik, populært kaldet øjenbryn, som løber over vinduer og døre på mange huse i Sønderho.

Stik eller murstik
Stik eller murstik
Ved et stik forstås et ofte kileformet aflastnings-murværk over muråbninger som f.eks. vinduer og døre. Stik kan være lige (som her), dvs. vandrette eller have forskellige bueformer (som rundbuer eller kurvehanksbuer).

Rundbuestik
Rundbuestik

Frilandsmuseets skipperhus fra Fanø - Udsnit
Murstik på skipperhuset
Udsnit af Frilandsmuseets skipperhus. Opstalt der viser det buede stik over døren, det vandrette på tagremmen og det runde vindues-glug. Efter Bygninger på Frilandsmuseet. Opmålingstegninger (1980).


Cirkulær muråbning til udluftning i Sønderhohus Et par huse i Sønderho har i murværket cirkulære muråbninger, som har været anvendt til udluftning af de bagvedliggende rum. Se beskrivelsen Sønderhohuse med cirkulære muråbninger.


Publiceret 25. april 2007. Opdateret 1. septembert 2016. Idé, research, og layout: © - Aldus.dk.