Aldus Manutius' bogtrykkermærke står som symbolet for den højeste kvalitet. Motivet stammer fra en romersk mønt fra kejser Titus tid. Det består af en delfin, der slynger sig omkring et anker, og for Manutius symboliserede det rolig overvejelse og udholdende arbejde, eller som han skrev i et brev i 1499: "... det er ved at tøve, at jeg skaber, og jeg skaber uden ophør". Ved sin død i 1515 var han ikke rigere end da han begyndte, men han havde arbejdet for en stor ide, og mange beklagede tabet af en af tidens store mænd.
    Aldus Manutius havde ofte med vægt deltaget i diskussionen om tidens problemer og var ikke bange for at sige sin mening lige ud, idet han erklærede: "I vor tid har mennesket kun bevaret menneskets form; det er lige så ufølsomt over for ærens og religionens følelser som stenstatuer". Mest blev han savnet af videnskabsmændene, der altid blev gæstfrit modtaget og ofte spiste med ved hans bord. Han havde samlet en kreds af dem omkring sig i et akademi, ved hvis møder man diskuterede litterære spørgsmål for at udvælge de bøger, der var værdige til udgivelse. For efterverdenen er hans største betydning den, at mange græske forfattere, hvvis manuskripter nu er gået tabt, findes i de bøger, han udgav.

Seks varianter af Aldus Manutius' bogtrykkermærke

1-3: Aldus Manutius: 1502-03. 4: Aldus Manutius: 1513. 5-6: Paolo Manutius: 1558.

Aureus fra kejser Titus tid, 80 e. Kr. F.

På bagsiden ses anker og delfin med indskriften:
TRP IX IMP XV COS VIII PP
Ved magten som den 9. tribun, som den 15. kejser og den 8. konsul og fader for sit folk.

På forsiden kejser Titus:
IMP TITVS CAES VESPASIAN AVG PM
Kejser Titus Cæsar Vespasian Augustus, Pontifex Maximus
Mål: 19 mm Ø. Vægt: 7,12 gr.