Til forsiden Fanø Nordsøbad beskrvet af Georg Brandes Karen from the Mill. A novel by Anne Ipsen

A novel from the golden age of sail. Anmeldt i Fanø Ugeblad af Per Hofman Hansen

Stykker til Fanøs kultur > Anmeldelser > Karen from the Mill
Anne IpsenAnne Ipsen
Forfatteren til romanen "Karen from the Mill" er født i København, men flyttede til USA med sine forældre lige efter Anden Verdenskrig. Anne Ipsen havde imidlertid en anden stærk tilknytning til Danmark: Lige siden hun var lille, har hun ofte besøgt familie i Sønderho, nærmere betegnet i hendes bedsteforældres sommerhus "Sydhuset". Bedstefaderen var den daværende overlæge på Sønderborg Statshospital, Johannes Ipsen (1879-1952), der både var en ganske anerkendt maler og forsker inden for insekt- og fuglestudier. I Sønderho faldt han og hans hustru i 1929 over et hus i Sønder Land, og det var her han malede landskaber eller dyrestudier, og det var her, familien år efter år tilbragte sommeren. - Det er dette maleriske miljø og de fascinerende historier og farefulde sørejser, der har inspireret Anne Ipsen til at skrive romanen om Karen from the Mill. Læs mere ...

Pigen og sømanden. En roman fra det moderne gennembruds tid om længsler, håb, sorg, glæder, drøm og virkelighed
Den dansk-amerikanske forfatter Anne Ipsen med tætte relationer til Fanø og specielt Sønderho har for godt et år siden udgivet en stor roman, der væsentligst udspiller sig i Sønderho. Handlingen spænder over halvandet år i 1874-75, hvor den 16-årige møllerdatter, Karen, fra Møllegården i Sønderho tumler med både kærligheden og drømmen om et bedre liv. Vi er på én gang både midt i Fanøs endnu gyldne sejlskibstid og midt i en opbrudstid mellem det gamle landbrugsland og det nye industri- og uddannelsessamfund. Karen står midt i det hele. Moderens, slægtens og øens krav om traditioner og forpligtelser på den ene side og på den anden Karens endnu ubevidste drøm om frihed, ligeret, uddannelse og indsigt blandet med længsel om evig lykke med den eneste ene - den noget ældre sømand, Peter, er det hjul, hvorom fortællingen drejer sig.

Ind i fortællingen fletter forfatteren på forunderlig vis alle de kulturhistoriske elementer fra Fanø, som vi enten allerede kender så godt eller har lyst til at vide noget om, hvorved romanen får en autenticitet, som enhver der holder af Fanø enten vil glæde sig over eller nikke genkendende til. Det kommer vi tilbage til.

Karens mor, der er ud af en stolt skipperslægt, har i en ung alder mistet både sin far og sin bror ved et af de mange skibsforlis, som så mange Fanø-familier blev ramt af. Derfor ønsker hun ikke, at hendes datter skal giftes med en sømand! Men det står i stjernerne, at Karens tilkomne skal blive hendes ungdoms kærlighed, den unge ædle sømand, Peter, som i romanens halvandet års forløb er på vej jorden rundt med det gode skib Marianne. Forbindelsen mellem de to opretholdes via breve, og Karens spirende evne som skribent udmøntes i små reportager fra det store udland til Fanø Ugeblad baseret på Peters breve. Ad denne "omvej" formår forfatteren på glimrende vis at give os indblik i både dagliglivets trivialiteter hjemme på Fanø, Peters drømme og fristelser i fremmede havne og havets farefulde realiteter.

Langsomt men sikkert vågner Karens blik for et bedre liv. Gennem samtaler med sognepræsten præsenteres Karen for en ny kultur og en ny tid: Grundtvigs tanker, højskoler, avislæsning og kvindernes forestående emancipation. Karen vrider sig ud af sin moders bindinger, ser den nye kommende storby Esbjerg, bor en vinter over hos familie i Ribe og ser og møder den nye tid. Hun kommer endda på Askov Højskole, hvor hun både modnes og vækkes, men også fristes og længes. Drømmen om lykken med Peter eksisterer fortsat i Karens bevidsthed.

Imens krydser Peter Atlanten til de vestindiske øer med deres kolorit, farverigdom og sømandens traditionelle fristelser og runder lykkeligt Kap Horn og når langt om længe ind i smult vande i San Francisco-bugten. Der er ikke her plads til detaljer, men færden fortsætter via Hawaii til Australien og videre til Indien. På turen mod Afrikas kyst møder vi gennem en fabuleren mellem Peter og kaptajnen den trussel, der snart skal vokse sig stor: Suez-kanalen er ny og den hurtigste vej hjem, men sejlskibet er for langsomt og for dyrt at få den vej til Europa, så det må den lange vej rundt om Sydafrika. De aner dampskibenes fremmarch og dermed de stolte sejlskibes svanesang. Som Karen har Peter sine drømme, sin Roselil. Tør han fri til hende? Tør han gøre det i et brev? Vil det blive misforstået? Når han hjem til Europa? Til Fanø? Ja, det må læseren selv finde ud af!

Som nævnt er romanens fortælling koloreret med utallige fine traditions- og kulturhistoriske elementer, og skal jeg være helt ærlig, har jeg en mistanke om, at det er Anne Ipsens store kendskab og interesse herfor, der har drevet hende til at skrive romanen om Karen og Peter. Det er der ikke noget galt i, for jeg synes hun har gjort det levende, men måske nogle gange lidt vel forudsigeligt.

Anne Ipsen lavede i 1952 denne kønne lille akvarel af Sydhuset i Sønderho Anne Ipsen lavede i 1952 denne kønne lille akvarel af Sydhuset i Sønderho.
Er Karen ikke at finde hos forældrene på Møllegården, hvor hun hjælper sin far med regnskabet, er hun som regel hos bedstemoderen i "Sydhuset". Herfra hører vi om husenes indretning, Børsen, Hønen, Lodne Bjerge, Kængurubjerget, Kromanns Fabrik, evertfarten til Ribe, kvindernes arbejde i mark og hus, deres klædedragt med strude og pjagger, bindebreve, brudedragten, bagning, bakskuld, ormegravning, kartoffelhøst, rørhøst og tækning, porcellænshundene, søndagsdans og sønderhoning, kirkegang, novembermarked i Ribe og meget, meget mere.

Romanen sluttes med en efterskrift, hvori Anne Ipsen fortæller lidt om, hvad der er sandt og hvad der er digt. Hun skriver selv, at det er fiktion og at alle personerne er opstået i hendes eget hoved, når vi ser bort fra nogle få historiske personer. Til at hjælpe sig med faktuelle oplysninger har Anne Ipsen haft Sønderhos mangeårige arkitekt og leder af sognearkivet, Jørgen Lind, med hvem hun i øvrigt deler bedstefar, daværende overlæge Johannes Ipsen fra Sønderborg.

Anne Ipsens roman er ikke en ny Carsten Jensens "Vi, de druknede". Men har man endnu ikke læst Kromanns Fanø-historie eller andre af Fanøs klassikere, er "Karen from the Mill" en underholdende indføring i et liv på Fanø, der var engang. Fanø Bibliotekerne har anskaffet bogen, skulle jeg hilse og sige. Men den er også en oplagt julegave for enhver, der er lidt mere end almindeligt interesseret i Fanøs historie. God læselyst!

Per Hofman Hansen

Om Anne Ipsen (fortsat fra toppen) - Et interview med Anne Ipsen
Anne Ipsen som ung pige i Fanødragt foran Sydhuset i 1952 Anne Ipsen som ung pige i Fanødragt foran Sydhuset i 1952.
Per Hofman Hansen: "Hvad har bragt dig til at skrive romanen om Karen?" Anne Ipsen: "Det er en historie, der går meget langt tilbage. Den første gang jeg rigtig kan huske at jeg besøgte Fanø var, da jeg som 13-årig tilbragte sommeren dels hos min farfar i Sydhuset og dels min moster på Møllegården. Jeg var meget interesseret i Fanøs karakteristiske egnsdragter, og det at pigerne skiftede fra rød til grøn nederdel efter konfirmationen. Tre år senere var vi flyttet til Boston, hvor jeg i skolen skrev en fristil om Karen, som går op til æ kåver dagen efter hendes konfirmation for at læse et brev fra Peter".

"Min far, som også havde tilbragt sine sommerferier på Fanø som ung mand, og jeg ofte talte om, hvor anderledes et samfund, det havde været, med mændene der tilbragte en stor del af året på verdenshavene og kvinderne, der blev hjemme og styrede alt - indtil mændende kom hjem. Jeg kan ikke huske om det var min far eller mig selv, der først tænkte på, hvordan en pige, der havde lært det samme i skolen som drengene og hørt de samme fortællinger om den store verden, havde det med at blive bundet af traditioner. - Lige så dejligt som det var at være på Fanø som gæst, lige så lidt ville et liv, som det Karen havde udsigt til, have passet mig. Hvis jeg derfor sommetider er 'lidt for forudsigelig' er det fordi 'jeg skrev mig selv ind i Karens hoved'".

Anne Ipsen fortæller videre i interviewet: "Omkring 1998 deltog jeg i en skrivegruppe i Minneapolis. Mens jeg ventede på at min første bog skulle udkomme, omskrev jeg fortællingen om Karen. Jeg bryder mig nemlig ikke særligt om at læse eller skrive korte historier, men noget skulle jeg jo skrive for at deltage! Jeg syntes så godt om Karen, at jeg gerne ville lære hende bedre at kende og det blev så til romanen. - Karen blev ældre, flyttede til Møllegården, og den omskrevne historie blev første kapitel. Hendes familie og andre indbyggere i Sønderho og på Fanø dukkede op som ud af klitterne efterhånden som fortællingen krævede det".

"Jo, jeg gerne ville skrive om Fanø, og det var en stor del af min motivering. Når jeg holder taler om bogen, siger jeg at historien har tre hovedpersoner: Karen, Peter og Fanø; så det er ikke for ingenting at jeg kalder mig selv for 'storyteller'!"

"Undervejs med romanen fik jeg megen hjælp af arkitekt og lokalhistoriker Jørgen Lind. Han er min fætter og jeg har været på Møllegården mange gange - første gang hos hans mor og far, da han var 4 år gammel. Da jeg begyndte at skrive bogen, gav han mig mange gode råd og informationer, ikke mindst hans dejlige tegning af Møllegården og den gamle mølle, som er på forsiden".

Per Hofman Hansen: "Du har jo også skrevet andre bøger?" Anne Ipsen: "Jo, mine første erindringer udkom i 1998 med titlen 'A Child's Tapestry of War - Denmark 1940-1945', som jeg bedst kan beskrive således: 'My memories are vivid images like those of a medieval tapestry, woven from the fine threads of everyday life. They are filled with the colorful mille fleurs from a happy childhood and a white unicorn of fantasy encircled by family, but with an ominous backdrop of hunters in green-German soldiers.' I 2004 fulgte anden del af mine erindringer med titlen 'Teenage Immigrant', hvor jeg med min familie i 1946 rejser til USA for endeligt at emigrere i 1948.
For tiden arbejder jeg på en fortsættelse til 'Karen from the Mill' og endelig på endnu en historisk roman fra puritanernes 17. århundredes New England.

Per Hofman Hansen: "Du betegner dig selv som Writer, Speaker og Storyteller? Men du har også haft en anden karriere?"
"Hvis du ikke siger det til nogen, kan jeg fortælle dig, at jeg har været professor i biostatistik. Men det siger jeg kun, hvis jeg bliver spurgt, da det er bedst hvis folk tror jeg har undervist i literatur eller historie!", griner Anne Ipsen.

Referencer og links Om Johannes Ipsen
  • Eduard Busch: Johannes Ipsen (20.9.1879 - 7.3.1952). Nekrolog. I: Ugeskrift for Læger, 1952, 27. marts, s. 411-412.
    Heri hedder det bl.a.: "Efter 26 arbejdsår i Sønderborg trak Ipsen sig i 1946 tilbage og levede dels i København, dels i sit elskede hus i Sønderho, på hvis kirkegård hans grav vil findes" og "Interesseret i og følsom for musik og kunst, altid med sit sind vidt åbent - sådan kendte vi ham. Og sådan vil vi mindes ham".
  • Brian Dudley Barrett: Kunstnere på Fanø. En antologi. Kvellers Forlag, 1993, s. 69 om Johannes Ipsen.
    Heri hedder det bl.a.: "Ipsens kone havde været på Fanø som ung og i 1928 købte de Sønder Land, matr. 79a, og her var det, han malede landskaber, enten klitter eller plantager og gadebilleder samt portrætter. Ipsen blev gode venner med Johan Rohde, Erwin Nøbbe og Johan Forsberg."
Titelblad til Karen from the Mill
Karen from the Mill. A novel from the golden age of sail. Udgivet på Beaver's Pond Press i Edina, Minnesota i 2005.

Sønderho Mølle
Sønderho Mølle opført 1770 nedbrændt 1895.. Den tredie og sidste i rækken af stubmøller. Den havde to lofter og kroppen var beklædt med træspåner, mens hatten var tækket med rør. Fotografiet viser, at møllen havde sejlførende vinger.

Solnedgang bag møllegården og Sønderho Mølle
Solnedgang bag møllegården og Sønderho Mølle. Foto: Jay Goldman 1972.

Review in The Bridge. Journal of the Danish American Heritage Society:
Around Karen there is a whole gallery of family members and friends. The author has done admirable and thorough research and gives the reader an insight into the lives of alle these people - their daily problems and joys, their dreams and their secrets. Everything is very skillfully woven together into a tapestry of Danish life and traditions during the 1800s.
The book is a great pleasure to read and can be recommended to everybody with an interest in Danish culture and history. Futhermore the book is beautifully illustrated with the xylographs from a book about the lives of Danish farmers and some very fine drawings by Jørgen Lind.
Review by Birgit Flemming Larsen in: The Bridge. Journal of the Danish American Heritage Society, Vol. 29, 2006, No. 1, p. 91-93.

Sydhuset, Sønder Land 32 i Sønderho
Sydhuset, Sønder Land 32 i Sønderho er i dag et meget velholdt hus, som stadig tilhører arvinger efter dr. Johannes Ipsen. Foto: Per Hofman Hansen, 5. aug. 2007.

Wisconsin Bookwatch Library Newsletter May 2005:
Set in 1874, Karen From The Mill: A Novel From The Golden Age Of Sail by author Anne Ipsen is the story of a sixteen-year-old young woman who yearns for a more exciting life, the hand in marriage of a handsome sailor, and possibly even adventure on the high seas. Her mother strives to dissuade her from following her dream, while her possible suitor has his own trials and distractions to contend with. A romantic and moving story of making difficult choices, imbued with especial love for life on the sea.
Article in May 2005 issue of Wisconsin Bookwatch a monthly library newsletter of book reviews generated by the editorial staff of the Midwest Book Review. BNET Research Center.
Publiceret 9. december 2007. Idé, research, og layout: © - Aldus.dk.