Nyhedsbrev nr. 5 om Fanøs kultur, natur og historie

Redigeret og udsendt af bibliotekar Per Hofman Hansen 17. dec. 2009.

En strabadserende udflugt i 1885

Her midt i vinterkulden og sneen kan det være rart at tænke på lune sommerdage. Dem får du nu i mit julenyhedsbrev nr. 5 om Fanøs kultur og historie. Det drejer sig ikke om sommerdage fra den forgangne sommer og ej heller om den kommende sommer, men derimod om en sommer for 124 år siden.

Botaniske nørder på Fanø

20 botaniske entusiaster hovedsageligt fra København begav sig i slutningen af juli i 1885 ud på en større ekskursion, hvis hovedmål var Skallingen og Fanø.

I stærk blæst på Ho Bugt med kurs mod Skallingen

Uden for Skallingens sydspids lå en toldkutter opankret; den blev i en fart - rigtignok med besætningens venlige tilladelse - formelig entret; de gode spise- og drikkevarer blev dækket op dels i kahytten, dels på dækket oven over denne. De medlemmer, der tog plads på det sidstnævnte sted, fik deres portioner rakt op gennem lugen - ligesom søanemonen, der har taget plads udvendig på eremitkrebsens sneglehus - og alt var lystighed og jubel.

Tværs over Fanø på gåben

Vejen gik først ud til badeanstalten, derfra gennem klitterne et stykke mod syd, senere tværs over øen til østkysten og langs denne tilbage til Nordby. Der er stor forskel på plantevæksten på vestkysten og på østkysten, idet den første er en klitflora, den anden en markflora; midt imellem disse yderligheder en flad strækning med hedevegetation...
Fortsættelse følger på Den botaniske ekskursion 1885...

Glædelig jul og godt nytår 2010

Også i det nye år vil jeg med mellemrum udsende et nyhedsbrev om Fanøs kultur og natur. Mon du har set de foregående?

  • Hvis ikke, kan du finde dem på min side med arkiverede breve.
  • Næste nyhedsbrev forventer jeg at udsende i begyndelsen af december.
  • Send gerne denne mail videre til en du kender, og som også holder af Fanøs herligheder.
Venlig hilsen og god fornøjelse
Per Hofman Hansen