Fanøs kultur, natur og historie > Fuglekøjer > Eendenkooien in Fryslân 1450-2015
Eendenkooien in Fryslân 1450-2015. Af Gerard Mast
Een studie naar hun geschiedenis, geografie, terminologie, economie en sociale aspecten
Fuglekøjer i Friesland 1450-2015. En undersøgelse af deres historie, geografi, terminologi, økonomi og sociale aspekter.
Anmeldt af Per Hofman Hansen. The same review in English translation
Hvad er en fuglekøje?Fuglekøjer i Friesland 1450-2015. En undersøgelse af deres historie, geografi, terminologi, økonomi og sociale aspekter.
Anmeldt af Per Hofman Hansen. The same review in English translation
En fuglekøje er et anlæg til fangst af vildænder og andre trækfugle. En kunstigt anlagt dam er i hjørnerne forsynet med krumme kanaler (piber), som er overdækket med net. Hver kanal afsluttes med en ruse. Ved hjælp af tamme og stækkede lokkeænder lokkes vildænder på efterårstræk ind i ruserne, hvor de aflives af fangemesteren.
Perler i landskabet, hvor tiden synes at have stået stille
En af Fanøs unikke attraktioner er det seværdige frilandsmuseum Sønderho Gamle Fuglekøje. Fondsbevillinger og masser af frivilligt arbejde gennem de sidste mange år har betydet, at køjen i dag fremstår komplet, som da den var i brug indtil 1930, bortset fra en periode i 1960’erne, da den anvendtes til ringmærkning af fugle. Men fuglekøjen har ikke været den eneste på Fanø, idet der tidligere har været yderligere tre, der enten er forsvundet i tæt bevokset krat og rørskov eller har mistet enhver lighed med deres oprindelse. Fanø er i øvrigt det eneste sted i Danmark, hvor der har været indrettet fuglekøjer.
Historie og geografisk spredning
Men helt anderledes stort har antallet af fuglekøjer været i Nederlandene (Holland), hvor der gennem næsten 600 år har været mere end tusind af slagsen. I dag er omkring 120 bevaret, som i hovedsagen fremstår som fredede kulturhistoriske landskabselementer, og hvor der i et vist omfang foretages ringmærkning af trækfugle. Især provinsen Friesland, der foruden fastlandet også omfatter vadehavsøerne Vlieland, Terschelling, Ameland og Schiermonnikoog, gør sig bemærket som fuglekøjernes land. Alene herfra kan det dokumenteres, at der mellem 1450 og 2015 har eksisteret mere end 400 fuglekøjer – flere end i nogen anden hollandsk provins. Det har den hollandske naturforvalter og forsker Gerard Mast dokumenteret i et imponerende 2-bindsværk på mere end 1000 sider, som med en fordansket titel kunne hedde Fuglekøjer i Friesland 1450-2015. En undersøgelse af deres historie, geografi, terminologi, økonomi og sociale aspekter. I mere end tredive år har han uophørligt indsamlet historiske dokumenter og oplysninger om de frisiske fuglekøjers historie gennem mere end fem hundred år, hvor den ældste dokumentation er fra 1450.
Fuglekøjen Talmakooi fra 1717 i Engwierum i Friesland. (Beskrevet af Mast i bind 2, s. 909 ff.).
Ikoniske landskabselementer med kulturhistorisk værdi
Af gode grunde er oplysningerne om de ældste køjer sparsomme, men efter omkring 1600 er arkiverne i langt højre grad bevaret, hvorfor også oplysninger om køjerne bliver hyppigere og mere fyldestgørende. Omkring slutningen af 1600-tallet kan fuglekøjer markeret på landkort og beskrevet i arkivalier opgøres til at være omkring 200. Selvom etableringstidspunktet kun kendes for ganske få køjer, ved vi at nogle af dem har opnået en meget høj alder. Nogle af de køjer, som har overlevet til i dag, kan således dokumenteres til at være mere end 400 år gamle, ja selv den yngste er næste 100 år gammel. Men ind i 1700-tallet formindskedes antallet gradvist, således at der i Friesland i dag kun er 27 tilbage, og som primært har fokus på information, uddannelse og rekreative fredede områder med hjemsted for sjældne dyr og planter.
Fagudtryk, køjetyper og retsforhold
I et afsnit om terminologi, køjetyper og retsforhold beskriver Gerard Mast minutiøst alle facetter af fuglekøjernes fagtermer såvel historisk som geografisk. Gennem omfattende arkivstudier kan han således dokumentere, at køjerne har haft så forskellige betegnelser som hurde, horde, koeij og coij og at fangstkanalerne (piberne) er blevet betegnet pijpen, pypen, pieben, gangen, kelen, vangpijpen.
I et følgende afsnit redegør Mast for sæsonens og dagens arbejde i en køje, herunder en evig kamp for at forhindre rovdyr adgang til køjen, om anvendte materialer og værktøj til såvel indhegning, vedligeholdelse af køjen, dens skærme, piber, net, ruser og redskaber knyttet til fangsten samt brugen af køjehunde. Det sidste var meget almindeligt i Holland, men har aldrig været anvendt på Fanø. I dag en racen en populær familiehund med navnet kooikerhund.
I Friesland kendes til tre forskellige køjetyper, henholdsvis den frisiske, den overijsselske og den terschellingske type, der defineres af udformningen af dammen, fangarmene, deres skærme og net. Ja, man taler endda om både land- og havfuglekøjer. Størrelsen har også varieret meget fra ganske små med kun en enkelt fangarm til meget store, der har bredt sig over fire tønder land.
Som på Fanø havde ejerne af fuglekøjerne ofte fået særlige rettigheder, i Friesland betegnet afpalingsrecht, til beskyttelse af ganske store zoner omkring fuglekøjerne med henblik på at sikre uforstyrrede områder i fangstperioden, så vildænderne ikke blev skræmt bort. Denne ret forbød uvedkommende adgang, jagt i området. At ejerne har nydt denne beskyttelse vidner om, at køjerne havde en væsentlig lokal og samfundsmæssig betydning.
I forbindelse med køb og salg af fuglekøjer har Mast i avisernes salgsannoncer fundet mange malende betegnelser for fuglekøjerne. Det kunne være herlig, smuk, charmerende, betydelig, blomstrende og udtryk som fremragende, fortræffelig, profitabel, meget billig, meget indbringende, velbeliggende, velreguleret, patenteret og mange mange flere.
Økonomi
Gennem omfattende arkivstudier og fremlæggelse af utallige regnskaber for en stort antal køjer har Gerard Mast påvist, at fangsten af vildænder i fuglekøjerne og salg af udbyttet til de omkringliggende frisiske og hollandske byer og udenlandske opkøbere, på lige fod med indtægter fra landbrug og jagt, var et vigtigt økonomisk bidrag til lokalsamfundets og den enkelte husholdning. I et kapitel med detaljerede tabeller opgjort på perioder og enkelte køjer gør Mast rede for hvilke andearter og mængder, der blev fanget i køjerne. Blandt andearterne er naturligt nok de samme som på Fanø, herunder pibeand som den mest almindelige, samt gråand, krikand og spidsand. I et efterfølgende afsnit gøres der rede for priser på solgte fjer og æg og levende og stækkede lokkeænder. Kapitlet afrundes med et afsnit om afsætningskanaler, handelsruter, opkøbere, slagtere og forhandlere, der viser, at vildænder blev afsat over det meste af Holland, i Belgien og Frankrig og endda fragtet med skibe til London.
For at der skulle være sammenhæng mellem omkostninger og afkast, krævedes det at en fuglekøje skulle være rentabel over lang tid. Der skulle være en permanent tilstedeværelse af ænder, de skulle fodres dagligt, og i frostvejr skulle vandet i såvel dam som piber holdes åbent. I fangstsæsonen fra august til slutningen af januar skulle køjen besøges dagligt, og om sommeren skulle den repareres og vedligeholdes.
Ved siden af fuglekøjen havde indehaveren som oftest også en gård med kvæg, som kunne være hans hoved- eller sekundære bedrift, og så længe udnyttelsen af fuglekøjen kunne kombineres med landbruget var arbejdstidsfaktoren ikke så vigtig. Kunne der fanges mindst 2000 ænder årligt, ville der, efter at alle driftsomkostninger var betalt, være et overskud. Selvom der gennem de mange hundrede år har været mere end 400 fuglekøjer i Friesland og arkivalierne ikke alle er lige fyldestgørende, har der alligevel været tilstrækkelige mængder data til at konkludere, at der synes at være en overordnet sammenhæng mellem økonomien i landbruget og værdien af de tilhørende køjer, da værdien af køjerne viser samme udsving, som værdien af de tilknyttede gårde.
Kulturhistorie
I et kapitel om fuglekøjernes sociale historie redegør Gerard Mast for de mange varierende erhvervsbetegnelser, som køjemesteren har haft som koiker, kooiman, kooiboer, kooihouder og kooiknecht med personefternavne som Koij, Cooy, Koyker, Kooijker, Coymans og van der Kooy. I samme afsnit berettes sluttelig og meget omfattende om de mange familie- og slægtsnavne knyttet til fuglekøjerne.
Knyttet til fuglekøjerne er også folkeminder. Utilgængeligheden med skov og buskads rundt om fuglekøjen kunne som et mystisk sted nok stimulere fantasien. Derfor er det ganske forståeligt, at der opstod særlige historier om dem.
Udbredelsen af de mange fuglekøjer i Friesland har uundgåeligt også sat sig mange andre kultur- og lokalhistoriske spor. Således er der gennem tiden udført ufattelige mængder kort og tegninger, som med deres primære sigte har været at skabe overblik og bevise ejerskab, men dertil er de ofte meget smukt udførte med fine detaljerede elementer som veje, huse, kirker, møller, matrikler, køjer – naturligvis – og sirligt påførte stednavne. Kunstnere har også gennem tiderne ladet sig inspirere af køjernes særlige indretninger og beliggenhed i ofte smukke og idylliske landskaber. Ja, selv i digtning, musik og opera har køjerne været genstand for behandling, ligesom de naturligvis også indgår i talesproget, i stednavne, og endda i navne på fodboldklubber, campingpladser og pensionater.
Fuglekøjerne fremtid
I første binds afsluttende kapitel om fuglekøjernes fremtid ser Mast på både negative og positive aspekter og giver sluttelig nogle anbefalinger. Fremtiden for fuglekøjerne er usikker, konkluderer han. Mange private opgiver dem, medens andre heldigvis bliver overdraget til foreninger og organisationer, der påtager sig opgaven med at bevare og formidle viden og interesse for dette væsentlige stykke erhvervs- og kulturhistorie. Andre arbejder for at naturen og den særlige biotop i og omkring køjerne bevares, så den kan tjene som tilflugtssted for fugle og andre dyr. I den til tider meget gamle vegetation findes ofte sjældne planter og dyr.
Den nuværende juridiske og økonomiske beskyttelse af fuglekøjerne varierer betydeligt og desværre er der kun få kommunalbestyrelser og fonde, der interesserer sig for deres udnyttelse og vedligeholdelse. Men på trods af en stigende interesse er de langsigtede udsigter er ikke for lyse. Fuglekøjerne fortjener vores opmærksomhed, omsorg og beskyttelse. En grundig og dybtgående dokumentation skal føre til en større anerkendelse og påskønnelse som en værdifuld kulturarv og forbedring af landskabet. Denne bog giver den nødvendige information, slutter Gerard Mast af med.
Første bind afrundes med flere værdifulde bilag, hvoraf her blot skal nævnes en meget nyttig ordliste. Dertil kommer naturligvis en oversigt over benyttede arkiver, anvendt litteratur og omfattende navne- og stedregistre.
Biografier
Hvor vi i Danmark nok oftest vil have størst glæde af bind 1, vil utvivlsomt flest i Friesland og Nederlandene frekventere bind 2 (på næsten 700 sider) med sin lokalhistoriske tilgang. Bindet bærer undertitlen ”Biografier” og rummer beskrivelser af Frieslands 430 kendte fuglekøjer. Beskrivelsen af de enkelte fuglekøjer varierer naturligvis meget, afhængig af kildematerialets omfang, men fælles for dem alle er, at de ofte er meget fornemt illustreret med smukke historiske kort, tegninger, malerier, nytegnede kort og fotografier.
Konklusion
At Gerard Masts arbejde er et stort og videnskabeligt værk skal ikke skjules. På trods af et overvældende stort arkivmateriale og formentlig hundredvis af besøg til alle egne og fuglekøjer i Friesland er det på fornem vis lykkedes for Mast at bevare overblikket og disponere materialet, så det forekommer både indbydende og let tilgængeligt. Og selvom bogværket udelukkende beskriver fuglekøjerne i Friesland, vil enhver forsker og historiker, der måtte arbejde med fuglekøjernes historie, have stor nytte af at frekventere Mast’s værk, og det uanset om vedkommendes studier har relation til det øvrige Nederlandene, Belgien, Frankrig, Tyskland, England, Irland eller Danmark. Og har man i forvejen beskæftiget sig med emnet, bør det nederlandske sprog ikke være nogen større hindring i brugen af bogen, idet det har mange ligheder med både det tyske og det danske sprog. Således er jeg naturligvis undervejs i min anmeldelse stødt på uigennemskuelige ord og udtryk, men i de situationer har Google Translate ofte være til en stor hjælp.
Per Hofman Hansen
Født 1946. Bibliotekar og historiker. Han har udgivet og redigeret adskillige kulturhistoriske bøger og tidsskriftartikler. I de senere år især om Fanø. Han både skriver og redigerer hjemmesiden ”Fanøs kultur, natur og historie” med adskillige temaer og emner om Fanøs fuglekøjer.
Boginfo:
Gerard Mast: Eendenkooien en Fryslân 1450-2015. Een studie naar hun geschiedenis, geografie, terminologie, economie en sociale aspecten. Udgivet af Eendenkooi Stichting og forlaget Noordboek, 2021. 1087 sider i 2 bind i kassette. ISBN: 978-90-5615-6626
- Forlaget Bornmeer & Noordboek
- De Nederlandse Eendenkooien. Alt om de hollandske fuglekøjers fortid, nutid og fremtid