Emil Nolde: Om natten talte jeg med stjernerneStykker til Fanøs kultur > Fuglekøjerne på Fanø > Emil Nolde
|
|
Emil Nolde (1867-1956) var en central kunstner inden for tysk ekspressionistisk malerkunst. Hans billeder er kontrastfulde med stærke farver, og motiverne er ofte religiøse motiver, med blomster eller fra marsklandskabet og vadehavet. I 1930 opholdt han sig således flere måneder på øen Sylt, hvor han søgte nye indtryk og inspiration: "Hjertelig frisk og styrkende var vinden", berettede han. "Det var mig en lyst at vandre langs havet på det hårde sand. Den frie luft, den salte smag, de brusende bølger, skyerne foran og over mig, klitterne, den grå marehalm..." - På sine ture nåede han også til fuglekøjen Kampen, hvorfra han i sine erindringer beretter:
Vesterhavet: Kampen Fuglekøje på Sylt Jeg følte trang til at leve og male alene, og særlig gerne ville jeg endnu engang se og fastholde havet i al dets vilde storhed. Med mine farver, papirer og lærred var jeg kommet til Kampen. Et vindue med udsigt over havet havde jeg fundet, ja i gavlen kunne jeg endda få mit eget smukke lille atelier. Efter at have holdt lidt udkig, kom jeg vandrende hen mod fuglekøjen med dens krogede og forblæste krat, hvor fangstmanden med sine lokkeænder forsøgte at fange hundreder, ja, tusinder af krikænder, der kommer oppe fra Nordkap eller et andet sted nord på, i sit net: "Nogle af de gamle lader jeg flyve igen", sagde han, "de kender vejen og kommer igen til næste år med alle de unge - og atter lader de sig fange!" De følgende dage gik jeg omkring på stranden, og om natten talte jeg med stjernerne, både med de små, de nære, de fjerne - og dem der ligger tusind lysår borte.
[...]
Vemodig sendte jeg mine tanker tilbage over vadehavet, hjem til Seebüll, hvor min elskede befandt sig, beskæftiget med mange mennesker og fuld af sin længsel efter sin maler, der alt for længe var forblevet i det fremmede.
Endnu en gang besøgte jeg fuglekøjen med den fortryllede, drømmeagtige stemning - og så var det nok. Mit sidste store billede blev ikke færdigt…
Am Westmeer Ich hatte den Wunsch, möglichst allein und nur beobachtend zu leben und zu malen, und besonders gern wollte ich wieder einmal das Meer in seiner ganzen wilden Grösse sehen und erfassen. Mit meinen Farben, den Papieren und Leinen war ich nach Kampen gekommen. Ein Fenster, übers Meer schauend, hatte ich gefunden, ja sogar in einem Giebel ein kleines eigenes und schönes Atelier. Vorerst ein wenig Umschau haltend, kam ich wandernd nach der Vogelkoje mit ihrem knorrigen, verzaust gewachsenem Gestrüpp und dem Allerlei um den Fänger herum, der mit seinen Lockenten die Hunderte und Tausende oben vom Nordkap oder von dort irgendwo kommenden Krickenten in seinem Netz zu fangen suchte: "Einige der alten lasse ich wieder fliegen", sagte er, "sie kennen den Weg und kommen im nächsten Jahr wieder mit all den jungen - und wieder lassen sie sich fangen!" Ich ging während der folgenden Tage noch umher am Strand am Meer, und in den Nächten mit dem Sternen ich sprach, mit den kleinen, den nahen, den fernen, den tausend Lichtjahre fernen.
[...]
Wehmütig dachte ich übers Wattenmeer hinweg, hinüber, wo daheim auf unserem Seebüll meine Geliebte war, mit fremden Menschen sich mühend und sehend sich nach ihrem Maler, der viel und vielzulange in der Fremde blieb.
Die Vogelkoje mit ihrem verträumten Zauber besuchte ich noch einmal und dann, es war genug. Unfertig blieb mein letztes grosse Bild…
Noter og kilder
© Om benyttelsen af andres tekster, copyright og god citatskik
På dette website om Fanøs fuglekøjer har jeg forsøgt at være meget omhyggelig med at overholde reglerne i ophavsretsloven. Ifølge ophavsretsloven's § 63 varer ophavsretten til en tekst indtil 70 år efter forfatterens død. Det betyder at tekster, hvis forfatter er død i 1936 eller tidligere, frit kan benyttes af andre. Dette har gjort det muligt her at bringe en række spændende historiske dokumenter. I enkelte tilfælde, som her, hvor Noldes ophavsret først udløber om mange år, har reglen ikke kunnet opfyldes; her har jeg benyttet mig af samme lovs regler for god citatskik. |
 Emil Nolde: Havet E. (1930). Privateje.
|
|
Publiceret 20. august 2006. Idé, research, og layout: © Per Hofman Hansen - Aldus.dk. |
|