---

En slags netfangst af nogen økonomisk betydning drives i fuglekøjerne på Fanø
En fuglekøje består af en ikke alt for lille, helst 60-70 m bred, rund eller sekskantet dam. Fra dammen er gravet nogle kanaler, ofte seks, ind i land; de er buede, 30-40 m lange og overdækkede med net, bredest ved dammen og jævnt aftagende i bredde indefter, hvorefter de ender i en ruse. Dammen er indhegnet med trådvæv, og der er plantet lave træer og buske omkring den for at gøre den mere lun for ænderne, og for at opsynsmanden kan iagttage ænderne uden at blive set.

I dammen findes en del stækkede og mærkede lokkeænder af samme arter som de vilde, der søger til køjerne. De fodres i kanalerne og lærer hurtigt at søge derind, hvor de altid finder korn. Lokkeænderne stækkes kun én gang, og efter et års forløb kan de atter flyve, og de søger så ud på den flade strækning mellem Fanø og Sønderjylland, hvor de vilde kammerater opholder sig, og lokker dem med tilbage til køjerne. Når flokken er kommet ind til det udstrøede korn, lukker opsynsmanden for kanalen, driver ænderne op i rusen og dræber dem efter at have taget et passende antal ud til lokkefugle for næste år.

Der er fire køjer på Fanø og der fanges hvert år i tusindvis af ænder i dem. I en af dem blev der i årene 1905-14 taget gennemsnitlig pr. år 67 gråænder, 147 spidsænder, 191 pibeænder og 2.688 krikænder, som vel med nutidens priser repræsenterer en værdi af ca. 5.000 kr. Det er ikke alene på Fanø, men langs kysten helt ned forbi Holland, at der drives fangst i køjer. Fangsten er for så vidt dyrevenlig som fuglene dræbes hurtigt.

---