Fangemester Niels J. Anthonisens postkvitteringsbog fra 1923-1924. Af Per Hofman HansenStykker til Fanøs kultur > Fuglekøjerne på Fanø > Sønderho gl. Fuglekøje > Fangemester Niels J. Anthonisens postkvitteringsbog fra 1923-1924
|
 Fra hans hånd er bevaret flere interessante dokumenter, der belyser arbejdet i fuglekøjen: Tre almanakkker med daglige optegnelser fra årene 1894, 1895 og 1908 samt en postkvitteringsbog fra 1923-1924, hvoraf det fremgår at Anthonisen dagligt i efteråret sendte friske, nyslagtede ænder til vildthandler Sømod i København.  Postkvitteringsbogen består af 94 sider og har på første side følgende tekst: Postkvitteringsbog. Tilhører: Fuglekøjen No. 1. N.J. Anthonisen, Sønderho. Der er afsendt 1 pose med vægten 5 kg, og frankeringen udgør 75 øre. På posthuset i Sønderho har postekspeditør Jørgen Chr. Jørgensen (1871-1928), der var ankommet til Sønderho 1. april samme år, kvitteret for forsendelsen. I de tre første indførsler har Anthonisen kludret lidt i det, idet han i første omgang som adressat fejlagtigt har skrevet Fuglekøje No. 1 og Martin Sømod som bestemmelsessted. Han har imidlertid opdaget fejlen, streget det over og rettet det. 30. sept. til 19. nov. 1923 og 3. sept. til 4. dec. 1924 Derefter fortsætter det - meget ensformigt - dag for dag i to næsten sammenhængende perioder. I 1923 således fra den 30. september til den 19. november med i alt 36 forsendelser. I 1924 er perioden noget længere, idet den strækker sig fra den 3. september til den 4. december med i alt 184 forsendelser, idet der på adskillige dage er tale om flere forsendelser.  Salget af ænder til København i de to efterårssæsoner 1923 og 1924. De forreste søjler viser de meget små forsendelser i 1923. I begge år er oktober ubetinget den bedste måned. 313 kg i 1923 og 2.181 kg ænder i 1924 I 1923 blev det til 67 poser med en samlet vægt på 313 kg og i 1924 blev det til 438 poser med i alt 2.181 kg ænder, i alt på de to år 505 poser med 2.494 kg, dog kun hvis alle poser hver vejede de 5 kg. På diagrammet til højre ses de to efterårssæsoner 1923 og 1924 opdelt på uger. I september 1923 finder der ifølge postkvitteringsbogen ingen forsendelser sted til København. I forhold til 1924 er 1923 et meget magert år. I den bedste uge (uge 2 i oktober) er mængden kun på 120 kg, derefter falder den til 58 og 42 kg. November og december har meget minimale forsendelser. Langt bedre står det til i 1924. Her indledes sæsonen i den første uge i september med en forsendelse på 85 kg, der hurtigt stiger til 150 og 293 kg. Forsendelserne topper midt i oktober over 2 uger med mere end 600 kg. Endnu 2-3 uger er der godt gang i forsendelserne, men når vi når hen til 1. december er sæsonen slut. - De sidste ænder i efterårets træk mod sydlige himmelstrøg har nu passeret Fanø. En komplet udskrift af postkvitteringsbogen for de to år 19123 og 1924 kan ses som tabelbilaget. Martin Sømod i København Hvem er så denne adressat i København, der står som modtager af fuglekøjens og Anthonisens ænder? Det drejer sig om Kgl. Hofleverandør og indehaver af en Frugt-, Vildt- og Fjerkræ-Forretning, Martin Sømod, der havde forretning på Vesterbrogade 19 ikke langt fra Frihedsstøtten og Hovedbanegården, hvortil Anthonisens ænder uden tvivl hver dag må være ankommet med toget.  Smør- og viktualiehandler Christian Rasmussen, Gl. Kongevej 125 på Frederiksberg. Her sættes mundvandet på prøve: Her er rådyr, kaniner, harer, duer, fasaner og også vildænder. I vinduerne dertil alle slags kød fra kalv, okse og gris, skinker, pølser, postejer osv. (Foto velvilligst stillet til rådighed af Frederiksberg Bibliotek. Martin Sømod drev også en velassorteret forretning på Vesterbrogade 19 i København ikke langt fra Frihedsstøtten og Hovedbanegården. Han handlede med både frugt, vildt, konserves og fjerkræ. Dertil havde han i 1917 eneforhandling af vildt fra Jægerborg Dyrehave. I 1923 og 1924 kunne han formentlig have føjet til "Eneforhandling af fineste vildænder fra Fanø". Desværre har vi ikke andre kilder, der kan fortælle os om, hvorvidt Anthonisen før eller efter havde sendt ænder til Sømod eller andre i København eller andre byer. Fangst af ænder i Fanøs fuglekøjer var dertil sammenlignet med forholdene på de frisiske øer desuden meget lille. Krikænder på dåse Anderledes forholdt det sig længere sydpå. På øen Föhr var man allerede i 1890'erne gået meget mere industrielt til værks. Her anlagde en driftig købmand, Heinrich Boysen, en konservesfabrik, så krikænderne kunne henkoges, komme på dåse og eksporteres som en delikatesse til Hamburg, Berlin og andre tyske storbyer. Selv på sejladsen over Atlanten til New York med Hamburg-Amerika-Liniens luksusdampere blev der ved kaptajnens middagsbord ofte servere dåse-krikænder fra Föhr "til en temmelig høj pris", som det hed. I 1919 fremstillede fabrikken eksempelvis næsten 40.000 konservesdåser med vildænder. I 1930'erne kunne der på gode fangstdage bearbejdes op til 1.500 vildænder om dagen. Helt anderledes astronomisk høje tal i forhold til Fanøs beskedne fangster. Men i 1930 var selv de beskedne forhold på Fanø slut. En ny jagtlov forbød enhver fangst af ænder i fuglekøjer. Anthonisen om vejret, dagliglivet, glæder og sorger og arbejdet i fuglekøjen 1894 Har vi ikke kendskab til andre postkvitteringsbøger fra Anthonisen, har vi til gengæld en anden meget interessant kilde fra hans hånd. Det drejer sig om en almanak og kalender (Blicher's Lommebog 1894 3)), hvori han i lange perioder året igennem dag for dag gør notater. Her finder vi korte indførsler om vejret, fødsler, bryllupper, lægebesøg, dødsfald og begravelser, landbruget og dets markarbejde, får og køer, biavl, rørhøst, Sønderho Mejeri, skibsforlis og om søfarende langt fra hjemmet, strandingsgods, mission, foruden om fuglekøjen og arbejdet i den. Per Hofman Hansen, bibliotekar, Silkeborg
Kilder og noter
|
 Fra Sønderho til København
Når Anthonisen havde bragt fangsten af ænder ind til Sønderho, skulle de først med rutebilen til Nordby, dernæst med Fanø-færgen og videre med tog fra Esbjerg til Fredericia. Her skulle de med færgen over Lillebælt, videre med tog over Fyn, og endelig tredje gang med færge, denne gang over Storebælt og til sidst med toget fra Korsør til København.  Martin Sømods annonce i KTAS Telefonbog for 1917. Han annoncerede hvert år, men kun i 1917 findes denne lidt mere informative annonce.
Her hænger de stakkels ænder på rad og række.
PS. Tænkte du også på bolcher, da du første gang læste navnet Sømod? Det gjorde jeg. Og der er faktisk en forbindelse: Når Sømods Bolcher, som eksisterer i bedste velgående, i dag hedder sådan, skyldes det, at bolche-fabrikkens grundlægger i 1921 måtte give op. Og da han ikke havde arvinger, overdrog han forretningen til sin gode ven, netop Martin Sømod og dennes søn, der var ingeniør på sukkerfabrikken i Nakskov. Deraf navnet, og forretningen er stadig i familien Sømods eje.
|
|
Publiceret 22. marts 2009. Opdateret 4. juni 2009. Digitalisering, renskrift, idé, research og layout: © Per Hofman Hansen - Aldus.dk. |
|