Andekøjen på Gavnø

Fugle- og andekøjerne på Amager og Gavnø
I Danmark er det i realiteten kun på Fanø, at fangst af vildænder er foregået i fuglekøjer. Men der har dog været tilløb hertil et par andre steder, nemlig i Dragør på Amager og på Gavnø i Karrebæk Fjord ud for Næstved.

Moderne kort over Gavnø med andekøjen markeretAne Koijen - Andekøjen på Gavnø
For en del år siden fandt man i Kort- og Matrikelstyrelsen et håndtegnet kort over Karrebæk Fjord ved Næstved. Det var udført i 1690 af søkortkartografen Jens Sørensen (1646-1723). På kortet fandtes stednavne som Gaunø Slot, Nestwed og Karebæch, men også betegnelsen Ane Koijen, som sås som en udgravet lomme eller "mavesæk" på sydvestkysten af Gavnø.

I en artikel fra 1992 skrev Jette Baagøe, der er direktør for Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseum i Hørsholm, at Gavnø Gods i 1682 blev overtaget af Knud Thott, der var meget initiativrig og blandt andet foretog en inddæmning af Nylands Mose. Han havde studeret landbrug i Holland, hvor han formentlig har fået kendskab til anlæggelsen af andekøjer. Hjemme på Gavnø har han taget initiativ til anlæggelsen af en andekøje, men den er formentlig aldrig blevet taget i brug, hvilket måske skyldes, at da Thott døde i 1702, havde hans arvinger ikke evne til at holde sammen på godset, der hurtigt blev spredt for alle vinde.

Med venlig tilladelse fra Jette Baagøe og museumsleder Palle Birk Hansen, Næstved Museum, bringes herunder Jette Baagøes artikel.

Jens Sørensens originaltegning over Karrebæk Fjord, 1690. Kortet er her vendt på hovedet for at få nord opad. Original i Kort- og Matrikelstyrelsen. Gengivet med venlig tilladelse fra Næstved Museum. Før musen hen over luftfotografiet Før musen hen over kortet og se andekøjens placering. Jens Sørensens originaltegning over Karrebæk Fjord, 1690
Jens Sørensens originaltegning over Karrebæk Fjord, 1690. Kortet er her vendt på hovedet for at få nord opad. Original i Kort- og Matrikelstyrelsen. Gengivet efter artiklen i 'Liv og Levn' 1992 med venlig tilladelse fra Næstved Museum. Før musen hen over luftfotografiet Før musen hen over kortet og se andekøjens placering.

ANDEKØJEN På GAVNØ - Danmarks ældste
Af Jette Baagøe, direktør for Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseum i Hørsholm
Andekøjer er i Danmark hidtil kun kendt fra Vadehavsøerne, hvor den ældste blev anlagt på Föhr i 1713, den yngste på Fanø i 1866. De danske andekøjer er anlagt efter hollandsk mønster, idet det var hollænderne, der opfandt andekøjerne i slutningen af det 16. århundrede. Fra Holland bredte andekøjerne sig med det samme til England, og altså lidt senere til Danmark. Betegnelsen "koije" eller "køje" er da også af hollandsk oprindelse, idet det hollandske ord "kooi" betyder fælde. En andekøje er simpelt hen en andefælde.

Andekøjen er et sindrigt anlæg, der både drager nytte af ænders tilbøjelighed til at slå sig ned, hvor der er andre ænder i forvejen, og af de muligheder for massefangst, der findes på fourageringspladserne langs andefuglenes trækruter. Gavnø og dets omgivende flade fjorde ligger som bekendt på en af disse ruter.

En andekøje består af en stor dam, hvorfra der udgår fra 1 til 8 krumme kanalarme, de såkaldte piber, der er overdækket af net, og i hvis tilspidsede ender der er indrettet ruser. Dammens areal kan være mellem 2.000 og 12.000 kvm. og piberne mellem 45 og 65 m lange. Hvor piberne munder ud i dammen, kan deres bredde i de nu kendte andekøjer være mellem 13 og 22 m. Hvis andekøjen ikke er omgivet af naturligt buskads, er der plantet omkring den, ligesom der kan være anlagt skjulende jordvolde og piberne kan være afdækket med rørmåtter. Alt sammen for at forhindre, at indflyvende ænder får øje på fangstmanden, den såkaldte "køjemand", der har brug for at kunne færdes uset i hele anlægget. Desuden har man ment, at især krikænder kunne lugte fangstmanden, som derfor også havde en rygepotte af fx kobber, hvori han brændte tørv e.l., hvis røg skulle skjule hans egen lugt. Den eneste bevarede andekøje i Danmark findes ved Sønderho på Fanø, men den bruges ikke længere til egentlig fangst, idet jagtlig andekøjefangst blev for budt med jagtloven af 1931. Til gengæld har vildtbiologer i både Danmark, England og Holland i stor udstrækning benyttet de gamle fuglekøjer til fangst i forbindelse med ringmærkning. På Jagt- og Skovbrugsmuseet har vi en model, der viser, hvordan køjen ser ud.

Andekøjen betjener sig af levende lokkeænder. De først fangne ænder stækkes nemlig og bliver derefter indsat i en tæmmekasse. Denne kasse står i forbindelse med en aflukket tæmmekanal, og mens ænderne er i tæmmekasse og -kanal, bliver de fodret og vænner sig efterhånden til køjemanden. Når de er blevet så tamme, at de kommer, når han fløjter på dem, slipper han dem ud i dammen. Foruden de stækkede, tamme ænder har man også benyttet flyveænder. Flyveænderne er nogle af sidste års tamme ænder, der får lov til at beholde deres nye svingfjer. Når flyveænderne tager på togt ud over fourageringspladserne, slutter de sig til de vilde fugleflokke, og disse følger dem så, når de om aftenen vender hjem til andekøjedammen.

For at lokke de vilde ænder op i pibemes ruser har man brugt at udlægge korn, men der kendes også eksempler på specialdresserede hunde, der løb ad en bestemt rute langs kanalen og på den måde lokkede de nysgerrige ænder op i rusen. At det ikke er små mængder af fugle, man kan fange på denne måde, ved man bl.a. fra en gammel journal fra Sønderho, hvoraf det kan ses, at den årlige fangst omkring århundredeskiftet svingede mellem 1.000 og 9.000 fugle, i 1913 var tallet fx 3.000. Midt i 1800-tallet synes fangsterne dog at have været langt bedre, og af gamle sager om tilladelser til anlæg af fuglekøjer fremgår også nogle langt højere tal, fx skal der i en fuglekøje på Sild være nedlagt mellem 30.000 og 40.000 ænder i 1767. Til sammenligning kan oplyses, at der i nutiden årligt nedlægges omkring 360.000 svømmeænder i Danmark. Selvom de gamle tal måske er lidt overdrevne, kan der altså ikke være nogen som helst tvivl om, at en fuglekøje anlagt i slutningen af 1600-tallet kunne være en yderst givtig forretning.

KNUD THOTT - EN FOREGANGSMAND
Hvordan kan det nu gå til, at der pludselig dukker en andekøje op på et Gavnø-kort fra 1690, når sådanne indretninger i Danmark aldrig har været kendt fra andet end Vadehavet? Ærlig talt spekulerede jeg over, om det kunne være, at ordene "Ane Koijen" på Jens Sørensens kort betød noget helt andet, for formen af den lille bugt er meget løs, hvis man sammenligner den med den stringente "søstjerne" på Fanø. Til kortet hører en dagbog, som ved lejlighed skal inddrages i undersøgelsen. Imidlertid opdagede jeg ved mine mere almindelige litteraturstudier, at det måske er ganske naturligt, at Danmarks allerførste andekøje blev anlagt netop på Gavnø i slutningen af 1600-tallet.

I 1682 blev Gavnø Gods nemlig overtaget af den meget initiativrige Knud Thott, som straks gik i gang med at rette op på de stadig meget mærkbare følger af Svenskekrigenes ødelæggelser. Knud Thott kom fra Skåne, og med sig trak han et stort antal skånske bønder, til hvem han bortfæstede de øde bøndergårde (1/4 af Gavnøs bøndergårde lå øde hen i 1662). Ved yderligere at låne bønderne heste, kreaturer og sædekorn fik han atter gang i godsets landbrug; åbenbart så meget, at han også havde økonomisk overskud til at tage fat på andre projekter, hvoraf det mest kendte er inddæmningen af Vigs Nor/Nyelands Mose, der dengang var en vig med åbent vand, der strakte sig helt op til byen Vejlø.

Når Knud Thott tog fat på et af landets allerførste inddæmningsprojekter, hang det sammen med, at han i sine unge år havde tilbragt megen tid i Holland, hvor han havde lært landbrug. Hans inddæmningsprojekt var tydeligt hollandsk inspireret, bl.a. stod der i bunden af vigen en hollandsk mølle, som v.h.a. en Archimedes-snegl malede vandet ud af vigen. Der er derfor al mulig grund til at antage, at den driftige godsejer også havde lært sig den nye kunst at anlægge en andekøje i Holland, og det er sandsynligt, at Gavnøs andekøje er anlagt i perioden mellem 1682 og 1690.

HVAD ER DER BLEVET AF ANDEKØJEN?
Uden at have studeret Gavnøs annaler er det svært at sige, hvorfor andekøjen tilsyneladende aldrig rigtigt er kommet i brug. Det har allerede været nævnt, at området var oplagt til formålet, så det har næppe været, fordi køjen ikke fungerede efter hensigten. Måske skyldes det blot den ulykkelige omstændighed, at da Knud Thott døde i 1702, havde hans tre døtre ikke evnen til at holde sammen på faderens gods, som i 1736 blev solgt på auktion til Birgitte Skeel. Da hun kort tid efter døde, blev godset delt og en fjerdedel af det overtoges af Otto Thott, der var brodersøn til Knud Thott.

Godset var ved overtagelsen ikke blot splittet, men også forsømt, således var inddæmningen af den nuværende Nyelands Mose gået i stå p.g.a. forfald. Otto Thott var imidlertid ligeså driftig som sin farbroder, og han samlede atter godset, genoptog afvandingen af Nyelands Mose og gennemførte frivillige landbrugsreformer på Gavnø. Der er grund til at tro at andekøjen har været så forfalden, at Otto Thott ikke har fundet det umagen værd at vedligeholde den, eller måske, at indsigten i, hvordan den skulle bruges, var gået tabt i løbet af de foregående 35 år. I hvert fald er andekøjen forsvundet og ville nok være gået helt i glemmebogen, hvis det ikke var for Jens Sørensens kort fra 1690.

Kilder
  • Jette Baagøe: Andekøjen på Gavnø - Danmarks ældste. I: Liv og levn (årsskrift udgivet af Næstved Museum), 1992, nr. 6, s. 18-20.
  • Margrethe Eli: Ældste andekøje fundet på Gavnø. I: Berlingske Tidende, 26. januar 1993, 4. sektion, s. 17.
  • O. Andrup: Gaunø. - I: Roussell, Aa. (red.): Danske Slotte og Herregårde, Bind 5, 1964, s. 141-66.
  • Jørgen Fog: Fuglekøje. - I: Weitemeyer, Aa. (red.). Nyt Dansk Jagtleksikon, Bind 3, 1974, s. 654-56.
  • Knud Paludan: Jagt og vildt. Hørsholm, Jagt- og Skovbrugsmuseet, 1981.
  • A. Reedtz Thott (red.): Gaunø. København, 1945.
  • C. Weismann: Vildtets og jagtens historie i Danmark. København, 1931.
Gavnø, Gavnø Slot, Gaunø, Gaunø Slot, Gavnø Gods, Gaunø Gods
Sydspidsen af Gavnø med Lønned Skov
Sydspidsen af Gavnø med Lønned Skov. Nord for skoven langs vestsiden af øen ses den bugt, som har dannet indløbet til andekøjen.
Før musen hen over luftfotografiet Før musen hen over luftfotografiet og se, hvor andekøjen i sin tid blev anlagt.
Danmarkskort med angivelse af fuglekøjerne
Fuglekøjer i Danmark. På Fanø har der været mellen 4 og 7 fuglekøjer. På Amager ved Dragør er der spor efter en enkelt og på Gavnø den her omtalte fra 1690.
Gaunø. Efter F. Richardt og T.A. Beckers Prospecter af danske Herregaarde 1844-1854
Gaunø. Efter F. Richardt og T.A. Beckers Prospecter af danske Herregaarde. Kbh. 1844-1854.

Publiceret 1. december 2006. Opdateret 9. januar 2007. Idé, research, og layout: © Per Hofman Hansen - Aldus.dk.