Frederik Thaarup om andejagt med fuglekøjer (1842)

Stykker til Fanøs kultur > Fuglekøjerne på Fanø > Thaarup om andejagt med fuglekøjer

Andefangst
Mærkeligere er andefangsten, der drives i det store på Sylt og Føhr, såvelsom flere steder, men især på Føhr. Fuglefangsten sker på flere måder, enten ved slaggarn, eller i nogle egne såkaldte fuglekøjer. Ved slaggarn fanges forholdsvis kun lidt. Det sker i måneskin, ved hjælp af lokkeænder, der er fastbundne ved garnet, som kastes over dem der tillokkes. Fuglekøjer, i hvilke hovedfangst sker, kan man ej let i korthed beskrive. Til en fuglekøje udfordres et stykke land af 15 til 1600 kvadratroders størrelse, hvor en stor park (i.e. dam), samt bugtede grave, jordvolde, pæle, skærme eller gærder af tang er anlagte og net anbragte, og hvor nogle tamgjorte fugle hele året bliver fodret to gange daglig. I september og oktober er den bedste fangetid og 1 til 2000 stykker kunne da dagligen fanges i den bedste fangetid. En fuglekøje, som blev anlagt 1790, skal have kostet 5.000 Mark Banco, to andre er ældre. Anvisningen til deres anlæg og brug har man fået fra Holland (1). - På Sylt blev en fuglekøje anlagt i 1767 (2).

Noter

Om denne fuglefangst blev af J. Bøyesen underretning givet i Schl. Holst. Prov. Ber. 1793, 6. Hft., s. 269-273, hvorfra den blev overført til Niemann's Forstberichten s. 486 og derfra oversat i "Handelstid." 1810, nr. 40 og 41. - Camerer's Nachtr. von merkwürdigen Gegenden der Herz. Schlesw. und Holst., s. 653-55. Chr. Fr. v. Warnsted om Föhr.
Prov. Ber. 1792, 4. Hefte, s. 55 og Naumann über den Haushalt der nordischen Seevögel Europas. Leipzig 1824.

Frederik Thaarups tekst om fuglekøjer er her gengivet efter hans "Den danske Stats Forst- og Jagt-Statistik i kortfattet Oversigt". Kbh. 1842, side 70.

Frederik Thaarup: Den danske Stats Forst- og Jagt-Statistik

Fr. Thaarups lille bog er på 72 sider, hvoraf de 61 er optaget af kapitler om forstvæsenet og de sidste om jagtvæsenet.