Humlen – et glemt folkemusikinstrument fra Sønderho på Fanø. Af Per Hofman Hansen
Fanøs kultur, natur og historie > Humlen
Hvordan spilles og lyder folkemusikinstrumentet humlen?
En linksamling med musik- og videoeksempler knyttet til min artikel Humlen – et glemt folkemusikinstrument fra Sønderho i årbogen "Fra Ribe Amt 2018" udgivet af Historisk Samfund for Ribe Amt.Da en væsentlig del af historien om et musikinstrument netop er musikken, bringer nærværende side en række links til videoer, hvor instrument og musik præsenteres.
På Fanø findes i dag tre gamle humler bevaret. Her ses den ældste, som i generationer har tilhørt Brinch-spillemandsfamilien i Sønderho. Den er desuden den bedst bevarede, og efter kilderne at dømme er den bygget før 1820. Humlen har til den ene side en smuk rundbuet form og er det mindste af de tre bevarede med en længde på ca. 80 cm. Lydkassen har to cirkulære lydhuller og ét formet som en f-hul. Det er forsynet med fire strenge med to over gribebrættet og to medsvingende borduner, som under spillet ustandelig summer med.
For at skabe ekstra resonans blev humlen anbragt på et bord. Med en gåse- eller mågefjer blev de to strenge, der løber hen over gribebrættet, anslået samtidig med at enten en pind eller en af fingrene på venstre hånd klemte strengene ned mellem messingbånd, som det kendes fra en guitar.
På fotografiet til venstre demonstrerer den tidligere spillemand fra Sønderho Peder Brinch (1848-1928), hvordan man spiller på humlen. I baggrunden lytter Fanøs store lokalhistoriker N.M. Kromann opmærksomt. Fotograf: Petrea Lund i Sønderho, ca. 1920. (Original i Musikmuseet. Musikhistorisk Museum og Carl Claudius' Samling, Nationalmuseet).
Forhistorien ganske kortFor at skabe ekstra resonans blev humlen anbragt på et bord. Med en gåse- eller mågefjer blev de to strenge, der løber hen over gribebrættet, anslået samtidig med at enten en pind eller en af fingrene på venstre hånd klemte strengene ned mellem messingbånd, som det kendes fra en guitar.
På fotografiet til venstre demonstrerer den tidligere spillemand fra Sønderho Peder Brinch (1848-1928), hvordan man spiller på humlen. I baggrunden lytter Fanøs store lokalhistoriker N.M. Kromann opmærksomt. Fotograf: Petrea Lund i Sønderho, ca. 1920. (Original i Musikmuseet. Musikhistorisk Museum og Carl Claudius' Samling, Nationalmuseet).
Gennem århundreder har Fanø været en stolt søfartsø, hvorfra fanniker og sønderhoninger drev småskibsfart til de frisiske øer og tog på langfart til fjerne destinationer. Med sig hjem bragte de mange ting og indtryk, som har sat sig varige spor. Ud over de velkendte hollandske fliser og andre eksotiske souvenirs, bragte de også fremmed musik med sig hjem. Ja, selv instrumenter fandt vej til Fanø, heriblandt det frisiske strengeinstrument humlen, som stort set er glemt i dag.
Fra Sønderho kendes i dag tre gamle eksemplarer af humlen. Det ældste har været ejet og spillet af Maren Jesdatter Brinch (1818-1906). Hendes fader, Jes Sonnichsen (1777-1856) havde efter sigende i sin tid købt instrumentet i Holland. Et andet, som formentlig også er fra 1800-tallet, og som i 1950’erne blev fundet på et loft i Sønderho, kender vi desværre ikke tilhørsforholdet. Omkring 1900 byggede ”Darum Marius” i Sønderho to eksemplarer, hvoraf det ene er bevaret. Sidst har sønderho-spillemanden Peter Uhrbrand omring 1982 bygget tre eksemplarer.
Links til musik- og videoeksempler
Rundt omkring i verden beskæftiger adskillige musikere og instrumentmagere sig stadig professionelt med humlen. Blandt de fremmeste instrumentmagere og humlebyggere i Europa er Wilfried Ulrich og Evert Kluter. Selvom de har hjemme i henholdsvis Tyskland og Holland, har de tætte relationer til Danmark. Wilfried Ulrich har således restaureret et meget smukt eksemplar, der tilhører Haderslev Museum, og Evert Kluter har i to omgange været på Fanø, hvor han har opmålt to af de tre bevarede instrumenter. Derfor har jeg primært udvalgt en række videoer, hvor de præsenterer deres kunnen og ypperlige håndværk.
Humlemarch spillet af den danske folkemusikgruppe Lang Linken
Humlen høres meget sjældent i Danmark, men folkemusikgruppen Lang Linken spiller dog af og til på den. På YouTube kan høres en koncert, hvor Keld Nørgaard spiller en Humlemarch ledsaget af Poul Lendal på violin og Carl Erik Lundgaard på harmonika. Instrumentet er i øvrigt en kopi bygget efter Peter Uhrbrands tegninger og kopier af Brinch-familiens humle, som ses øverst på denne side. (Varighed 3:33 min.)
|
Wilfried Ulrich Wilfried Ulrich, f. 1946, er en eminent dygtig instrumentbygger. Han har værksted i byen Norden i Tyskland, hvor han siden 1978 har bygget humler, dulcimer, scheitholt og andre historiske musikinstrumenter. I 2011 udgav han bogen "Die Hummel. Geschichte eines Volksmusik-Instrumentes". |
Scheitholten - et fattigmandsinstrument. En historisk redegørelse med musikeksempler ved Wilfried Ulrich
Historien om en midteuropæisk udvikling. I middelalderen blev instrumentet brugt som monocord i klostrene for at undervise eleverne i de korrekte noder såvel håndgribeligt, hørbart som visuelt. Om brugen af instrumentet som akkompagnement til sang i klostrene finder der ingen beviser! (Varighed 6:02 min.). Se og lyt udelukkende til musikeksemplet.
Ulricus & Haderslev-humlen, 1
Instrumentet, som er en frisisk hummel, blev i 2010 restaureret af Wilfried Ulrich. Haderslev Museums eksemplar, som er fra midten af 1700-tallet, har sin oprindelse i Elmshorn ved Hamborg. Musikeksemplet er Michael Praetorius' Ballet fra hans Terpsichore 1612. (Varighed 3:51 min.)
Haderslev-humlen, 2. En frisisk hummel restaureret af Wilfried Ulrich
Som det ses på gamle fotografier fra Sønderho, slår Wilfried Ulrich strengene an med en stor gåsefjer.
I 1906 overgav Flensburg Museum instrumentet til Haderslev Museum. Til gengæld fik museet i Flensborg et tæppe fra renæssancen. (Varighed 7:52 min.)
Ulricus und Friesische Hummel
Wilfried Ulrich spiller og synger Goethes ballade König von Thule. (Varighed 2:50 min.)
Et glemt instrument fra Oberlausitz, Neukirch, 1840
På videoen ses den første rekonstruktion af et instrument fra 1840 bygget af Wilfried Ulrich på baggrund af en tegning udført efter hukommelsen i 1900 af en gammel mand. Det hedder sig, at indbyggerne i Neukirch i stort omfang byggede deres egne humler. (Varighed: 2:18 min.). Se og lyt udelukkende til musikeksemplet.
Wilfried Ulrichs restaurering af Meldorf-humlen
Humlen fra Dithmarscher Landesmuseum i Meldorf stammer oprindelig fra Thaulow-Museum Kiel. I over 100 år hang instrumentet uden strenge i museet, hvorefter det gennemgik en uheldig restaurering. Endelig i 2011 blev instrumentet bragt i perfekt stand i Wilfried Ulrichs værksted, hvorefter der blev lavet lydoptagelser med det. (Varighed: 1:54 min).
Wilfried Ulrichs spiller musikeksempler på den restaurerede Meldorf-humle
På lydoptagelserne høres det restaurerede instrument fra Museum Meldorf i Schleswig-Holstein, således som det har lydt omkring år 1800. Flere toner lyder noget "rustikt", da afstanden mellem båndene ikke var afstemt efter beregning, men derimod efter gehør. (Varighed: 5:07 min).
| Evert Kluter besøgte i 1993 og 1997 Fanø, hvor han tegnede og opmålte to af de tre bevarede humler. Han døde i 2017, 74 år gammel. |
Evert Kluter spiller på og fortæller om sine mange humler
Evert Kluter har brugt 40 år på at studere og lave musikinstrumenter, især humler ("noordse balken") og lignende instrumenter. Han har gennem årene samlet halvfems tekniske tegninger og 30 instrumenter, som han har foræret til Valdresmusea i Fagernes (Norge), som er et center for folkekultur, folkemusik og instrumentbygning. (Varighed 5:45 min.). Se og lyt udelukkende til musikken og de dansende dukker.
Evert Kluter giver en demonstration af sine dansedukker forbundet med en humle
Radio Spannenburg, 21. marts 2015. (Varighed 2:07 min.)
| Ben Seymour, USA |
Ben Seymour har bygget en scheitholt som en kopi af et eksemplar i Mercer Museum i Pennsylvania. Her fortæller han om og spiller Michael Praetorius' gavotte fra samlingen "Syntagma Musicum" fra 1619. (Varighed: 4:23 min.). Se og lyt udelukkende til Praetorius' gavotte.