Til forsiden Fanø Nordsøbad beskrvet af Georg Brandes Fanø skildret i Illustreret Tidende 1860-1921

Ved stranden. Illustreret Tidende, søndag 12. juli 1903

Fra Fanø Nordsøbad Fra Fanø Nordsøbad
Når julivarmen kommer i luften, begynder de gode dage ved stranden. Vi har ikke nogen fornem plage, som de store lande, hvor selskabet udstiller sine sommer-toiletter mellem de hvide revler og det blå hav, hvor man driver sin sommerflirt og reparerer sine nerver til kurhus-musik og under casino selskabelighed. Vi har et eneste forsøg i den store stil med Fanø, som både ejer vand og strand og klitter og kurhoteller. Men det går bare ikke rigtigt. Vi er nu en gang ikke Europa.
  Hr. Anders Jensen vil påstå vi er Eurpoa. Han lægger sit Marienlyst-eksprestog på bordet; han præsenterer os en Marienlyst-færge til Helsingborg; han lader de små heste galopere og driver alverdens have-dejlighed op om sine gamle og nye hoteller.
Fra Fanø Nordsøbad Fra Fanø Nordsøbad Fra Fanø Nordsøbad
Måske får han virkelig held med sig, hvilket vil være rart, fordi en energisk og dygtig mand fortjener held, og fordi det altid er godt at have et standsmæssigt sommer-etablissement at glæde os selv ved og beværte vore fremmede gæster på. Men han vil så tilfælde skabe en undtagelse.
Vi har intet badesteds-liv, og det er en sandhed, som er opbygget på et fundament af mange gode danske, svenske, norske og tyske penge, der er anbragt rundt langs vore kyster – i vandet. Vi selv og alle de mange andre, der har forset sig på den ting, har beundret vor skønne strand og skov og vand osv. og har sagt: aha, der er penge at tjene. Og nu ligger altså pengene derude omkring. Sagen er vist den, at vi har for megen strand.
Badevogne i strandkanten Fanø Nordsøbad Badevogne i strandkanten Fanø Nordsøbad
  Fra Fanø Nordsøbad
Der bliver plads til os allesammen rundt om i fiskerhytter og småvillaer og sommer-pensionater til en billig penge. Stranden følger gratis med. Man behøver blot at sejle forbi en stykke dansk strandbred – hvor man så kommer, når det da ellers ligger nær ved befolket land, ligger badehus ved badehus kysten rundt. Men er man selv husejer, er det jo ikke nødvendigt at leje sig ind hos andre.

Vi har for megen strand – og for få penge. En sydbo sparer året rundt for i fjorten dage at kunne vise sig fuldt galla-smykket og versensmæssig levende. En nordbo (hvis man da ikke er svensker) lever dagens fortjeneste op og morer sig for resten. Men den bliver selvfølgelig ikke til badeluxus med plage og vin og drikkepenge. Den slår akkurat til, så længe der er tale om sommer-pensionat og sommervilla, der nogenlunde svarer til samme begreb – som fælles-stue og ene-værelse.

Vi har for få penge og for megen beskedenhed. Et godt dansk gemyt klæder sig ikke i stort sommer-toilette eller smoking og hvidt til middag efter at have daset i flonel og silkeskjorte formiddagen igennem. God dansk jævnhed driver det til et kulørt kravebryst om ugen og et highlife sommersæt hvert andet år. Rimeligvis gør vi klogt i at indrette os på den måde i stedet for at efterabe en luxus, der ikke lå os i blodet. Men dermed har vi øjeblikkelig forklaringen på, hvorfor alle vore badehoteller visner hen, trods det meget vand, – og at det ikke bliver bedre, før det laves om til familie-pensionater altsammen efter den beskedne hjemmehyges og billige elegances gode og durable princip.

I usminket og upyntet naturlighed springer vi fra vort primitive badehus i de lige friske bølger. Og at vi undertiden overdriver naturligheden og den primitive mangel på pynt kan ikke forandre den jævnthen solide basis.

Og vore børn vader i vandet eller leger med rullestenene langs strandkanten – enten det så er prinsebørn eller rent borgerligt afkom – nok så fornøjede som om de havde været pyntede dekorationsbørn ved Scheveningens eller Brightons mondæne klitter.

Når det kommmer til stykket, er det dog solen og den salte luft og det skummende vand, det kommer an på – og ikke det så europæisk interessante spørgsmål, om vi kan "klare pynten".

Artiklen er signeret "Pal". Illustreret Tidende var i 1903 redigeret af xxx.


Noter og kilder
  • Artiklen er forsynet med i alt 4 illustrationer, hvoraf en viser 'Prins Christians børn ved Marseilisborg strand', en anden er uden stedsangivelse men forestiller badende på en badebro, måske ved Marienlyst og endelig de to Fanø-billeder.
  • Illustreret Tidende, 12. juli 1903, årg. 44, nr. 41, side 639.
Damerne markerer i sandet planlægningen af en større sandborg
Damerne markerer i sandet planlægningen af en større sandborg? Udsnit.
Er det mobile udspringsbroer, der gemmer sig bag drengen
Er det mobile udspringsbroer, der gemmer sig bag drengen? Udsnit.

Publiceret 24. marts 2006. Idé, research, og layout: © - Aldus.dk.