RIBE og SØNDERHO Om dengang ripenserne sejlede på søndagsudflugt til Sønderho
En beretning fra omkring 1920 skrevet af ripenseren Harald Jacobsen Jetsmark
I 1920'erne og 30'erne blev det mere og mere almindeligt, at ripenserne tog turen i sejlbåd eller motorbåd til Sønderho, ofte blot på en søndagstur, men efterhånden også for at blive i Sønderho i en længere ferieperiode. Sønderhoningerne bød gæsterne velkommen, og hurtigt fandt de ud af supplere den sparsomme indkomst ved at leje en del af huset ud til feriegæsterne.
En af dem der gjorde turen ad Ribe Dyb og Knudedyb var guldsmed og maler Harald Jacobsen Jetsmark (1899-1984), der havde tilbragt sin barndom og ungdom i Ribe og debuterede som maler i 1923. Efter endt læretid og supplerende tegnestudier åbnede han værksted og kunstforretning i Ribe, som han drev til 1937. Herom har han selv skrevet: "I 1923, da jeg efter kunstnerisk uddannelse i København kom tilbage til Ribe og på hjørnet af Sønderportsgade ( nr. 17) og Puggårdsgade lod mig etablere som guldsmed af en bedragerisk grosserer, lod jeg den lille forretning forskønne med en antik kopieret dør og vinduerne inddele med sprosser, ophængte et selvlavet udhængsskilt med "Dagmarkorset" som bomærke og lavede inventar i fanøstil, alt i bedste forhåbning og en passende ramme til en lille sølvsmedie. Trods forgældet start holdt jeg ud i den hyggelige gade i 10 år og blev da en hyppig gæst hos min nabo, den termanske boglade".
I 1938 flyttede Harald Jacobsen til København, hvor han etablerede sig med forretninger i Mikkel Bryggers Gade og senere på Bremerholm. I 1981 trak han sig tilbage og boede sine sidste år i Valby.
Til bladet "Ribevennen" har Harald Jacobsen foruden denne artikel fra 1971 desuden skrevet en række artikler om bl.a. Ribes teaterliv, musik, fester, dans, Hans Tausens Hus og Kristian Zahrtmann.
Biografi om Harald Jacobsen Jetsmark
I temmelig lang tid var denne Harald Jacobsen Jetmark ganske svær at biografere for mig. men ad krogede veje og via mange små godt skjulte kilder og oplysninger er det lykkedes mig at sammenstykke en biografi, som jeg har kaldt Guld- og sølvsmed og maler Harald Jacobsen Jetsmark (PDF-fil). Hvad jeg ikke har kunnet finde, er beskrivelse af hans arbejde som sølvsmed, herunder hvad han måtte have frembragt og hvordan det har set ud. Det kunne være interessant at få frem i lyset.
Men følg nu Harald Jacobsen på hans tur over Vadehavet til Sønderho.
God læselyst ønskes du af
Per Hofman Hansen
Ribe Domkirkes svalende rum, den kølige vindeltrappe og det dejligste panorama
Rejser man til Ribe en varm sommerdag og har slentret rundt i de gamle gader, til man er blevet træt og varm, er den bedste afslutning den store domkirkes lyse svalende rum.
Først sætter man sig på den nederste bænk, slapper af og føler fred og glæde over endnu en gang at have oplevet den dejligste og mest særprægede by i Danmark. Efter en runde i sideskibene, hvor det ældste bispemaleri mangler, stjålet siden sidst, kommer lysten til at slutte Ribebesøget med udsigten fra det store tårn.
Vi begynder trappeturen ad den kølige vindeltrappe i »Maria tårn«, kommer op til en lun, støvlugtende luft i gennemgangen af hvælvingebjergene, derefter ind i det store tårn til frisk luft, og resten af turen ad slidte trætrapper i flere etager, forbi stormklokke, urværk og klokkespil afsluttende ved tårnets plateau, man ånder dejlig frisk luft, og går straks en rundgang for at overse det dejligste panorama.
Byens krinkelkroge, Kammerslusen, Koresand, Knudedyb, Mandø og Fanø
Hvor er det dog et eventyr at kunne se ned i alle kringelkroge, alle de små gader med gamle rødteglshuse og små haver, bugtende åløb forbi anlæg og kirkegård, ligesom indeslutter byen med arme. Og derude de nye bydele, plantagen og Slotsbanken, den nye omfartsvej over marker og åløb, kanalen med Kammerslusen og diget foran »Kåresand« (Koresand), og yderst »Knudedyb« og i det sølvblinkende hav ligger som to lange skygger Manø og Fanø.
Sønderho så nær, at man får lyst til at flyve derover
Man skimter Fanøs sydspids med Sønderho så nær, at man næsten i lige linie får lyst til at flyve derover, vil man sejle, tager det et par timer, og må passes efter højvande og Ribebådførerens tilbud. Men vi ser jernbanen løbe mod nord, og måske med et lille »legetøjstog« til Bramminge, og vi kender ruten i Esbjerg, havnen, færgen og Nordby, besværlig, men altid, til afbenyttelse. Vi begynder turen ned til gaden og ud til banegården.
Fotograf Petrea Lund kendte alt og alle i det lille Sønderho
Da jeg for 50 år siden (omkring 1920) første gang oplevede Fanø og Sønderho, var det gennem den vitale og morsomme fotograf »Peer« Lund fra Gørding, som hver sommer boede i sit yndige hus overfor »Exner«s Kro. Hun kendte alt og alle i det lille Sønderho, hvor hun fotograferede de unge damer i deres originale fanødragter, solgte postkort og førte ungdom sammen i selskabelig venskab og var i det hele taget til disposition med gratis orientering til alle og enhver.
Med rutebilen til Sønderho
Vi sejlede med færgen ad en kosteangivet omvej til Nordby havn, og straks så man de typiske huse deroppe i gaden, hvor de lå på skrænten med små forhaver med bænke og mange blomster. Vi drejede om til posthuset, hvor rutebilerne holder til. Mange biler kører i fast fart til »Kurhotellerne« mod vest. Men vi venter og tager med rutebilen til Sønderho igennem den lille hovedgade forbi kirken, hvor vi drejer fra Kurvejen mod Rindby forbi plantagerne med »Fuglekøjerne« og »Mågekolonien«, og på de tørre græsmarker med lyng dukker små huse op som kendetegner Sønderho, alle med gavl østvendt, stråtag, små vinduer med grøn, sortternet bort over og med blåmalede halvdøre og afsluttende halvgavl i malet træ. Nu den gamle mølle, så den gamle lave kirke uden tårn på, kirkegården med indhegning af stendige og mange jernkors og de særprægede glaskugler og glaskranse, som Sønderhos søfolk bragte med hjem fra Indien.
Vi drejede nu til venstre ad hovedgaden forbi rødkalkede huse med små forhaver lukket med bukketjørnshække, et sted står en gammel galionsfigur bag hegnet til en gammel kaptajnsbolig. Der ligger posthuset i fastlandsstil, og der samles feriegæster og »fanikker« til dagens begivenhed, rutebilens ankomst med gæster og dagens post.
Snart er alle igen gået hver til sit. Vi blev modtaget af »Peer« Lund, som førte os forbi Kromanns gamle forretning (det nuværende Fanø Kunstmuseum), ad en sidevej med flere gavle indrammet af bukketjørn, og for enden, hvor vejen drejede til højre, dukkede en gavl op, rødkalket med stråtag og lille vindue over høj bukketjørn og hyld, og duft af hyld og hybenroser slog os i møde. »Peer« slog stolt ud med hånden over vores synlige begejstring!
Nøbbes hus
»Der ligger det hus, som I har lejet, det hedder »Nøbbes hus« efter en afdød tysk kunstmaler Nøbbe, som boede der hver sommer i mange år!«, fortalte »Peer«. »Og derefter boede hans to døtre der, men de måtte leje det ud det meste af året, medens de selv boede i Maribo.«
Vi kom nærmere, og over hækken og lågen så vi ind i en lille romantisk rosenhave, med en gammel hejsebrønd til afbenyttelse, med frugttræer og hybenroser, der slyngede sig over vinduer og halvdøren. Vi gik indenfor og blev glædelig overrasket, her, ca. halvdelen af huset, var det store rum, »Atelieret«, med panelloft helt op under taget og dette og hanebjælkerne var dekoreret af den tidligere ejer. Fra midten hang en gammel kirkekrone ned over de rødmalede bondemøbler, væggene var dækket med fine, gamle hollandske fliser, og fra gavlen en spansk panelvæg, som dannede en hyggekrog med løjbænke til haven, og et musikhjørne med klaver til marksiden. Ateliervinduet i taget sad over en dobbelt dør ud til en murstensgang med morgenfruer og i bukketjørnshækken en låge og en stentrappe ned til markstien.
Om aftenen blæste som regel herfra en lun, krydret vind ind ad den åbne dør og skabte »skumring« og hygge, når Ejnar sang og spillede sine kompositioner: »Aftenrøden skær og fin« eller »Stille, hjerte, sol går ned«, og jeg malede exteriører eller interiører, og fik under opholdet her i Sønderho min første rigtige malerdebut. Ved siden af storstuen kom et lille køkken med gæsteværelse bag ved og hejsestige op til loftsværelset. Mod haven var der først en stue i kahytstil med bilæggerovn og gamle møbler, bag den soveværelse til to med dekoreret skab og senge. Alt i alt et fund af eventyrhus, hygge og fred!
En sommeraften med sang og spil ved bombebøssen på krobanken. Det kunne meget vel være kgl. operasanger Max Müller, der står på taget af.... Fotografiet er sandsynligvis taget af Petrea Lund, som havde atelier og boede i huset bag bombebøssen på krobanken. (Original i Sognearkivet i Sønderho).
Kunstnerkolonien Sønderho
Sønderho havde allerede dengang mange faste sommerbeboere, som ejede eller lejede hus hvert år, og vi blev snart venner med mange af dem, og vi dyrkede gensidig aftenvisit, eller gik på udflugt til »Mågekolonien« med de tusinder skrigende måger, eller til »Fuglekøjerne«, hvor der blev fanget ænder, de lå begge gemt i plantager. Eller man gik ind til fiskernes årlige redningsøvelse i stormvejr. Tilflytterne var mest Københavnere: Malerne Johan Rohde, Walther Meinhardt (1891-1948), Heinrich Dohm, svenskeren Johan Forsberg, forfatteren Harald Tandrup (1874-1964), læge Kirsten Stürup, malerprofessor Eiken fra Düsseldorf og operasanger Max Müller med familie.
Hver dag, når det var tørvejr og solskin, gik alle efter middag sønderom med badetøj og lækkerier, ud til badestedet i hjørnet, kaldet »Hønen«, og der i en lang række klitter havde de deres bestemte klitgryder og dyrkede skiftevis havbad og solbad.
Heinrich Dohm: Solbad. Kvinder på Sønderho Strand. 1932. Tilhører Fanø Kunstmuseum.
Og maler Dohm studerede kvindeskønhed i kikkert, og den unge Forsberg dyrkede nudisme og gik i vandet med bowlerhat på hovedet. Om aftenen samledes vi unge hos Max Müllers, hvor de havde illumineret haven og hvor der blev danset på græsset til grammofonmusik og serveredes forfriskninger. Enkelte aftener samledes penge ind i en hat til møllerens søn, som så spillede bondedanse for os og om søndagen til fest ved »Bombebøssen«.
Danselærerinden fra København - en filosofisk eneboer
Jeg gik ofte mine enlige malerture til de højere klitter ved redningsstationen. En aften, hvor jeg sad på en af de forreste klitter, hvor man mod øst så hele den lille gavlby mellem møllen og klitterne, og på den anden side mod vest en dyb stor dal med et langt enligt hus med får, høns og ænder, beboelse for dyrene og en enlig dame, der levede som en original med sin ged og høns. Da mørket faldt på, og jeg havde malet det bedste billede af klitstemning, hørte jeg hende synge: »Gå med Gud, han vil dig skærme«! Det var en ejendommelig oplevelse, Da jeg senere fortalte Tandrup om det, oplyste han mig om, at det var en forhenværende danselærerinde fra København, som efter depression var flyttet herover og genvundet helbredet og en livsindstilling som filosofisk eneboer.
Sønderhos originale præst
Tandrup gjorde mig så opmærksom på, at vi måtte i kirke en søndag for at høre en original præst. En lille orientering om ham: Sønderho havde i et par år været uden fast præst, ingen havde lyst til at få embede i den afkrog. Men endelig fandt biskop Gabriel Koch i Ribe en præst, som ingen ville have, fordi han var faldet ned af en vogn, slået hovedet, og derefter blevet »lidt til en side«. Koch foreslog dem en prøveprædiken af pastor P., og det blev ordnet, og da pastor P. i sine vendinger: "Kære venner, kære venner«, og en særlig bøn tog Sønderhoningerne om hjertet, ønskede de at få ham. Til det sagde biskop Koch: »Det glæder mig, at han falder i Jeres smag, men så skal I få ham for livstid!«
Søndagen kom, og da den lille klokke ringede, gik Tandrup og jeg til kirken: »Nu må du love mig ikke at le højt, når jeg giver dig et puf,« forberedte han mig. Vi satte os på nederste bænk, vi så de fine modelskibe hænge under loftet og talte op til tyve fine »fannikernakker« foran os. Et stueorgel spillede op, og én af H. A. Brorsons salmer lød gennem det halvmørke rum. Pastor P. dukkede op på prædikestolen, Tandrup puffede mig, og med himmelvendte øjne og foldede hænder begyndte han:
»Kære venner, kære venner i det dejlige Sønderho, i det dejlige Danmark, vi takker dig, Gud, for den dejlige søndag i det dejlige Sønderho, og vi takker dig for den dejlige mandag, tirsdag og onsdag, og vi takker dig for den dejlige torsdag, fredag og lørdag, men allermest takker vi dig for den dejlige søndag, i det dejlige Sønderho i det dejlige Danmark.« Så oplæste han bibelteksten om Jesu vandring med apostlene ved Genesaret sø og henførte, at det ligeså godt kunne tænkes at være sket ved Sønderho strand, og så kunne vi, kære venner, som var syge, blive helbredt, hvis vi var stærke nok i troen på ham og Gud. "Kære venner, det er troen og »sælen« det kommer an på, det er ikke »kødhjertet« men »sælen«, derfor tænk ikke på det materielle, men løsriv din »sæl« og bliv stærk i troen og husk, at Gud ser ikke på jordisk gevinst og gunst, og hus, kære venner, at Gud ser ind i din »sæl« om den er sort eller lys i troen, amen.«
Så bad han igen sin lange bøn og sluttede: »Kære venner, se venligt til de to bøsser ved indgangen, når I går!«
Tandrup og jeg så på hinanden og lo og fik travlt med at komme ud, enige om at denne pastor P. var noget for sig selv.
Med bådejer Riber sejlede vi ad sejlrenden langs koste til Kammerslusen og Ribe
Nu havde vi lagt planer om at sejle til Ribe derfra, og det lykkedes os at samle et antal dertil og få bådejer Riber overtalt. Og en dag ved højvande stod familien Tandrup og et par andre og vi med oppakning ved anløbsbroen i den lille havn, og snart tøffede Ribers båd ud ad sejlrenden langs koste til »Knudedyb«, og det blev en særlig oplevelse at sejle mod »Kammerslusen«, snart til venstre, snart til højre, nærmere og nærmere Ribe Domkirke, sådan var dronning Dagmar altså også kommet sejlende mod slot og kirker, dengang, fra fjerne lande! Mod aften lagde vi til ved Skibbroen, og efter aftensmaden gik jeg rundtur med mine gæster i Ribe, og de var meget glade for den afslutning, og de købte et par billeder af mig. Næste dag rejste de til København, og af flere grunde mødtes vi aldrig mere, men måtte nøjes med mindet og synge med sønderhoninger: »Fanø, o Fanø, hvor du dog er skøn, hvid er din strandbred, din bølge så grøn«? 50 år er gået, men én gang i Sønderho glemmes aldrig, men gentages!
Noter:
- Ribe og Sønderho: Ovenstående artikel af Harald Jacobsen Jetsmark fremkom under titlen "Ribe og Sønderho" i tidsskriftet Ribevennen. Udgivet af Ribe og Omegns Hjemstavnsforening, 24. årgang, nr. 4, 20. oktober 1971 og nr. 5-6, 9. december 1971. Harald Jacobens artikel "Ribe og Sønderho" som printervenlig PDF-version.
- Harald Jacobsen Jetsmark. Portrætter af HJJ er få, små og meget spredte. Jeg har imidlertid forsøgt at sammenskrive dem til et samlet hele, som kan læses i PDF-dokumentet: Guld- og sølvsmed og maler Harald Jacobsen Jetsmark.
En række smukke tegninger fra Ribe udført af Harald Jacobsen findes gengivet i bogværket "Danske byer og sogne. Historiske og personalhistoriske oplysninger om land og by", 3. bind: Ribe Amt, s. 6-19. Udgivet af Vort Lands Forlag i Roskilde, 1931. Det drejer sig om Fiskergade, Puggaardsgade, Weiss' Stue, Præstegade, Gårdinteriør fra Postgaarden, Knutzens Hus i Sønderportsgade, Kjølholtsslippe, Smalleslippe, Skomagerslippe og Claussens Gaard. Alle dateret 1926, bortset fra Kjølholtsslippe, der er dateret 1924.
- Fotograf Petrea Lund (1880-1960) var i en årrække bosat i Sønderho på Kropladsen 9 over for Sønderho Kro. Her havde hun også sit fotografiske atelier, og om sommeren fotograferede hun især feriegæster og personer fra kunstnermiljøet. "På Hønen" drev hun tillige et tehus.
- Jacob Nøbbe (1850-1919) var en tysk maler fra Flensborg, som slog sig ned i Sønderho 1910 efter invitation fra August Wilckens. Mødet med Fanø vakte hans begejstring, så allerede samme år erhvervede han et hus i Sønderho på Nord Land 36.
- Mågekolonien: Harald Jacobsen bruger betegnelsen "Mågedalen".
- Johan Rohde (1856-1935). Rohde havde i 1907 købt et af de gamle skipperhuse på Øster Land 10 i Sønderho, da han på Fanø fandt den fornødne fred og ro til at udforske sin kunst. Mange af hans motiver viser temaer som skibe trukket op på stranden ved havnen eller kvinder i marken. Fanø Kunstmuseum rummer en stor samling af Rohdes værker. Rohdes virke på Fanø er indgående behandlet i Marianne Egeskov Gasbjergs bog "Kunstnerne på Fanø. Samlingen på Fanø Kunstmuseum". Udgivet af Fanø Kunstmuseum 2010. Gertrud Hvidberg-Hansen og Gertrud Oelsner har for Bruun-Rasmussen Auktioner skrevet portrættet Johan Rohde - Kunstens enhed).
- Max Müller (1866-1948) var operasanger ved Det kongelige Teater 1898-1930. Han og Johan Rohde var gode venner, hvorfor Müller fra omkring 1918 var en hyppig gæst i Rohdes hus i Sønderho. Senere købte Max Müller selv hus i Sønderho på Søndertoft 17. Ud over at synge var Max Müller også en habil maler, hvorfor han byggede et atelier øst for sit lange hus. Her inviterede han ligesindede gæster og kunstnere som Walther Meinhardt og Inger Müller. Max Müller malede både i akavarel og olie i en impressionistisk stil. I Sønderho huskes han dog nok især for sine teaterforestillinger, herunder Henriette Nielsens vaudeville "Slægtningerne" fra 1849, som han organiserede i slugten foran Klithuset, Kåvervej 33.
- Walther Meinhardt (1891-1948) kom på Fanø første gang i 1927, hvorefter han jævnligt besøgte øen frem til 2. verdenskrigs udbrud. (Marianne Egeskov Gasbjerg: Kunstnere på Fanø (2010)). Han har utvivlsomt været en god bekendt af Max Müller, idet Meinhardts "interesse for sangkunsten affødte en række portrætter af hans samtids operasangere" (Lisbet Grandjean i Weilbach/Kunstindeks Danmark). Meinhardt er repræsenteret på Fanø Kunstmusuem med "Portræt af Hanne Thøgersen" (1932).
- Malerprofessor Eiken fra Düsseldorf har ikke kunnet identificeres.
- Carl Johan Forsberg (1868-1938), svensk kunstner, der i 1914 kom til Fanø, hvor han slog sig ned og derefter ret hurtigt købte hus i Sønderho. Forsberg var især optaget af akvarelmaleriet, stærkt inspireret af den japansk inspirerede jugendstil. Han interesserede sig for det gode håndværk og den dekorative kunst, hvilket kom til at præge hans hus, dets indretning og møbler. Forsbergs hus, der kaldes "Marie Møllers Hus", tilhører i dag Billedkunstforbundet (BKF) som kunstnerbolig, beliggende Landevejen 7. Fanø Kunstmuseum rummer en stor samling af Forsbergs værker. Forsbergs virke på Fanø er indgående behandlet i Marianne Egeskov Gasbjergs bog "Kunstnerne på Fanø. Samlingen på Fanø Kunstmuseum". Udgivet af Fanø Kunstmuseum 2010.
- Harald Tandrup (1874-1964), forfatter og journalist. Har skrevet skuespil og adskillige romaner. Medarbejder og lederskribent ved flere dagblade. I 1920'erne viste han sympati for den totalitære styreform, hvilket han demonstrerede i den politiske fantasi "Diktatoren" og i en række kapitler om "Den danske Mussolini", og har siden agiteret for nazismen. Blev i 1946 ekskluderet af Dansk Forfatterforening. (Dansk Biografisk Leksikon). Efter besættelsen idømtes Tandrup to års fængsel. (Ole Ravn: Dansk nationalsocialistisk litteratur 1930-45. En introduktion. Berlingske Forlag, 1979.
- Kirstine Stürup (1873-1959) tog embedseksamen som læge 1904. Var i en kort periode omkring 1905 kommunelæge i Sønderho, hvor hun boede Øster Land 18. Hendes senere virke fandt sted i Københavnsområdet og fra 1913 drev hun på Frederiksberg en praksis med øre-, næse- og halsspeciale. Kirstine Stürup beholdt gennem livet sin bolig i Sønderho som sommerbolig, og hun var medstifter af Fonden Gamle Sønderho i 1928. Det sidste halve år af sit liv boede hun på Brinch Hjem i Sønderho. (Kilder: Nekrolog i Fanø Ugeblad 16. maj 1959 og diverse årgange af Den danske Lægestand). (Jetsmark har i artiklen fejlagtigt betegnet Kirstine Stürup som tandlæge).
- Gabriel Koch var biskop i Ribe 1901-1920/21 (Wikipedia).
- Præster i Sønderho: I årene 1900-1920 har der været følgende præster i Sønderho: Henrik Knudsen (1897-1905), Niels Møller Poulsen (1906-1911), Holger Müller Husum (1911-1918) og Jens Martin Andersen (1918-1937). Harald Jacobsens beretning stemmer ikke helt overens hermed, så enten er det en røverhistorie, eller også er der bevidst ændret på historien.
|
Ribe Domkirke set fra Slotsgraven 1922. Tegning af Harald Jacobsen gengivet efter Gamle Ribe. Tolv reproduktioner efter pennetegning af Harald Jacobsen med et digt af Peter Bejrup. Udgivet af Aage Jacobsen. Trykt i Ribe Bogtrykkeri 1922.
Sønderportsgade i Ribe
I hjørneejendommen lå Termansens Boglade, og det var formentlig i den hvide nabobygning, at Jacobsen havde sin guldsmedeforretning og kunsthandel.
Fotograf Petrea Lund (1880-1960) med sit fine fotoapparat i mahogni, som optog billeder på glasplader. Flere hundrede af dem opbevares i dag i Sognearkivet i Sønderho.
Interiør fra Jacob Nøbbes hus med bilæggerovn og hollandske fliser på væggen. Foto i Sønderho Sognearkiv.
Carl Johan Forsberg: Solbadende. Akvarel. Uden år. Tilhører Fanø Kunstmuseum.
» Kære venner, se venligt til de to bøsser ved indgangen, når I går!«.
"Til de husarme", fattigbøssen eller kirkebøssen i Sønderho Kirke fotograferet i 2006. Desværre er den siden blevet stjålet.
|