Johanne Bork - en kunstner fra Nordby
Fanøs kultur, natur og historie > Johanne Bork
Portræt af fanøpige udført af Johanne Bork 1892. Privateje.
Johanne Bork - en kunstner fra Nordby
Af Sven B. Anthonisen
Den glemte Johanne Bork
At være kvindelig kunstner i slutningen af 1800-tallet var bemærkelsesværdigt. Ikke desto mindre ernærede Johanne Bork, der var født i Nordby i 1866, sig som kunstner.
Det er ikke meget vi i dag ved om Johanne Bork, men på Fanø Kunstmuseum ligger en række små skitser og billeder, og kunstmuseet har tilsyneladende været usikker på denne fanøkunstner, for med en lille artikel i Fanø Ugeblad håbede man at kommer i kontakt med personer, der kendte noget til kunstneren. Artiklen fortæller, at museet udstillede "et udvalg af skitser fra en skitsebog, som erhvervedes i foråret" (dvs. 1995), og kunstmuseet skriver om hendes kunst: "Johanne Borks skitser fra 1880 til århundredskiftet hører vel ikke til det ypperste i dansk kunst fra den tid, men de fremstår som et værdifuldt vidnesbyrd om en tid og en kultur på Fanø, der for længst er borte".
Tilsyneladende kom der ikke mange reaktioner - i hvert fald ikke i Fanø Ugeblad. Et enkelt bidrag kom dog som læserbrev i Fanø Ugeblad. Det var skrevet af Oscar Lassen. Han fortæller bl.a.: "I mit barndomshjem har jeg truffet frk. Bork, der var en statelig kvinde med rødmossede æblekinder. - Hun fik et sørgeligt endeligt, idet hun efter hvad min moder fortalte - døde af sult. Hun havde været for stolt til at søge fattighjælp, og ingen af hendes bekendte troede, at hun var så fattig, fordi hun var kendt for at købe dyre bøger om kunst hos Søren boghandler". - Oplysningerne kan være rigtige nok, men Oscar Lassen kan ikke have mødt hende, for hun døde i 1903, og han blev født i 1911.
Sven B. Anthonisen
svenanthonisen@hotmail.com
En kortere version af nærværende artikel blev bragt i Fanø Ugeblad 21. marts 2019.
Jens Korsholm Bork
(1825-1890).
(1825-1890).
Kromanden og hans kone på Krogården i Nordby blev i efteråret 1865 ramt af en ulykke og sorg af ufatteligt omfang. Kromanden havde overtaget kroen få år før, og krofamilien bestod i 1865 af kromand Jens Korsholm Bork, hans kone Johannesta Hertel og 6 børn . I efteråret 1865 blev børnene syge og døde et efter et. Først døde barn nr. 2, den 7. årige Hans Peder. Det var den 26. september 1865. En lille uge efter, den 3. oktober, døde 3 børn på samme dag. Det var den 8-årige Gjertrud, den 4-årige Louise og den også 4-årige Johan. Senere på måneden, den 21. oktober, døde den 2-årige Vilhelmine. Familien havde begravelser tre gange, den 28. september, den. 7. oktober (3 børn) og den 21. oktober. Kun det yngste barn, Anne Marie, på 1 år overlevede.
Præsten skrev ikke noget i kirkebogen om dødsårsagen, men distriktslægen, J.H. Lorck, skrev i sin bog "Fem og halvfjerdsindtyve Aar": "I 1865 blev Fanø hjemsøgt af en udbredt og meget ondartet epidemi af skarlagensfeber og difteritis, der samtidig også rasede på fastlandet. Den voldsomhed, hvormed epidemien udviklede sig, og rapiditet, hvormed den greb sine ofre, bragte næsten lægerne til fortvivlelse". Lægen blev selv alvorlig ramt, men overlevede. - I Fanøs Historie skriver N.M. Kromann: "Sygdommen grasserede i 4 måneder, fra 11. september 1865 til 16. januar 1866, og der døde deraf 37 børn i Nordby og Sønderho. Hårdest ramt var konsul Borks hjem, idet Bork mistede 2 sønner og 3 døtre".
Efter det sørgelige efterår i 1865 fik kromanden og hans kone yderligere 3 børn, og det er nr. 7 i rækken af børn, jeg her vil prøve at få frem i lyset. Hun har utvivlsomt været en usædvanlig person på Fanø, for hun ernærede sig som kunstner. Hun hed Johanne Louise Bork og blev født i Nordby i 1866 og døde i Nordby i 1903. - Det usædvanlige var, at hun var en kvindelig kunstner født og opvokset på Fanø. Kunstnere på Fanø på denne tid var næsten uden undtagelse tilrejsende, der i kortere eller længere tid opholdt sig på øen.
Johannes far var ikke kun kromand på Krogården, som han købte i 1857. Han var en særdeles aktiv person som ejer af saltværk, brændevinsbrænderi og købmandshandel. Han blev tysk konsul og svensk og norsk vicekonsul.
Fanø Krogaard 1883. Tegning udført af Johanne Bork. Original i Fanø Kunstmusem.
J.K. Bork havde store planer for at indvinde land på Fanø for så at sige gøre Fanø større. Tidligere havde der været initiativer til at omdanne nogle af de slikvader, der fandtes ved Fanø til frugtbare enge. Det drejede sig om bugten ved Nordby, Vigen, og det drejede sig om bugten ved Sønderho, Albuebugten. De første initiativer realiseredes dog ikke, og i 1863 søgte J.K. Bork om tilladelse til "at erholde koncession til som ejendom at indvinde henholdsvis samtlige og en del af de ved Fanøs østkyst og nordkyst beliggende grunde og banker". Da man på samme tid var i gang med etableringen af Esbjerg Havn, fik han ikke denne tilladelse, da det kunne ødelægge besejlingsforholdene til Esbjerg gennem Grådyb. Bork gav dog ikke op, men søgte senere om bevilling på engindvinding i Albuebugten. Det lykkedes at få denne bevilling og til trods for store problemer med finansieringen, lykkedes det også at få arbejdet i gang, og der blev arbejdet på projektet i 5 år. Så slap pengene op, og arbejdet måtte stoppe.
Et andet projekt, Bork arbejdede på, var at få etableret en frihavn ved Nordby. Heller ikke her havde han held med sig. Havnen i Esbjerg kom på tværs af hans planer. Bork var i det hele taget en særdeles driftig mand. Han var fx med i etableringen af et dampskibsselskab, der allerede i 1872 fik bygget et dampskib, "Esbjerg", til at sejle mellem Esbjerg og England. Det blev det første dampskib, der anløb den nye Esbjerg havn. J.K. Bork havde Krogaarden til 1887 og døde i 1890, 64 år gammel. Kaptajn Peder Hansen Clausen beskrev Bork som en mand, der "gjorde sig fortjent af øen på flere måder, idet han var en god skribent, derimod en dårlig taler", men også som en mand, "hvor noget lykkedes, andet ikke". Han "arbejdede sig i armod".
Johanne Borks tegninger fra en stue i Fanø Krogård og udsigt fra terrassen. Originaler i Fanø Kunstmusem.
Datteren Johanne havde levet sine første år på Krogården, og sandsynligvis har hun her i sin barndom set nogle af de mange tilrejsende kunstnere over skulderen, når de kom til Fanø. Måske har de overnattet på kroen, inden de tog videre på den besværlige færd til Sønderho. Den unge Johanne har selvfølgelig brugt sine nærmeste omgivelser som motiver dvs. Krogården, skibene og husene langs havnen. Ovenstående tre tegninger er dels af Krogården, stuen på Krogården og udsigt fra Krogården.
Johanne Bork: Sønderho med udsigt til Hønen tegnet 1886. Forrest i billedet ses et palisade- og bolværk, der både skulle fungere som høfder og som læ for storm. I baggrunden ses Hønehuset, der fungerede som en badepavillon i tilknytning til en række badevogne. Det blev nedbrudt i 1917. Original i Fanø Kunstmusem.
Kunstneren Johanne Bork
Ser man på de bevarede skitser og små tegninger, som kunstmuseet i Sønderho ejer, ser man, at hendes motiver først og fremmest er fra Fanø, men mange forskellige steder på øen. Denne tegning fra 1886 er fra Søndeho. Langt ude til venstre ses badepavillonen med flagstang, og i havnen ses den gamle høfde.
To senere fotografier af badepavillonen "Hønehuset" med badevogne. Fotos i Sønderho Sognearkiv.
Niels Sonnichsen Kromann beskriver stedet på følgende måde:
"Hele etablissementet var kun en filial af Fanø Vesterhavsbad. Pavillonen var en ret lang firkantet, grønmalet træbygning med tegltag og med en veranda på nordsiden. I hver langside var der tre vinduer, og ud for hvert vindue var anbragt et bord med 6-7 stole. Et fag til køkken, spisekammer og en lille kælder var skilt fra det øvrige rum med en bræddevæg. På en lille banke en snes meter øst for huset stod en høj flagstang".
Johanne Bork var som alle andre fanømalere optaget af skibene, havet og lyset ved havnen i Sønderho. Her har hun tegnet havnen i måneskin. I 1922 udførte Carl-Johan Forsberg (1868-1938) en akvarel med det samme motiv. Originaler i Fanø Kunstmuseum.
Også havnen i Nordby var et oplagt motiv for Johanne Bork. Her havde hun færdedes i sin ungdom, hvor hun kendte huse og skibe godt. De to små tegninger her viser dels Ankersens Hotel, det senere Hotel Nordby (1883), og dels havnen i Nordby "Set fra Skansen" (1881). Originaler i Fanø Kunstmuseum.
Der kan næppe være tvivl om, at Johanne Bork som de tilrejsende kunstnere har sat sig ud i naturen og forsøgt at fastholde det øjeblikkelige indtryk.
Her ses til venstre en tegning af "Den gamle Strandvej" af Johanne Bork. Til højre Holger Drachmanns tegning af samme motiv fra 20. oktober 1893. Originaler i Fanø Kunstmuseum.
Til venstre Johanne Borks tegning sandsynligvis af det dengang lavvandede engdrag mellem Skovstien og Strandsøvej. Til højre Drachmanns tegning dateret 21. oktober 1893 af et klitparti ved Sønderho med sømærket "æ Kåver" i baggrunden. Originaler i Fanø Kunstmuseum.
Johanne Bork: Pavillonen ved Fanø Bad. Original i Fanø Kuntsmuseum.
Johanne Bork har en sommerdag sat sig på stranden og lavet denne fine lille tegning af Badeanstalten ved Vesterstranden, som stranden ved havet blev kaldt. Man ser en enkelt badevogn og sommergæster i klitterne med parasol. Badeanstalten blev opført 1879, og den lå, hvor Kurhotellet blev opført i 1892.
Johanne Bork har også sat sig i Hovedgaden i Nordby og lavet den lille tegning af gaden og husene. Hun kunne i princippet have siddet der samtidig med Holger Drachmann. I Drachmann skitsebog findes den lille tegning fra oktober 1893 af samme motiv. Asketræet med den bøjede gren, der den dag i dag står ud for Toves Gavebod, er karakteristisk på begge billeder. Originaler i Fanø Kunstmuseum.
Inspirationen for Johanne Bork har utvivlsomt været de mange tilrejsende tegnere og malere, men det har også været datidens illustrerede blade, hvoraf flere havde haft illustrerede artikler om Fanø. Det var bl.a. "Tidens Strøm", "Illustreret Tidende" og "Ude og Hjemme".
Annonce for Johanne Borks håndtegnede kort.
Mon Johanne Bork har ladet sig inspirere til tegningen af den lille fanøpige af Erik Henningsens tegning i "Ude og Hjemme" fra 1883?
Kortet til venstre med den lille fanøpige er blevet brugt som postkort - måske af Johanne Bork selv. Det er meget påfaldende, at hendes tegning er meget tæt på at være en efterligning af Erik Henningsens stregtegning af pigen Johanne. Bortset fra ansigtet er de to tegninger meget ens.
Henningsens tegning blev bragt i "Ude og Hjemme" nr. 319 fra 1883 til en artikel om Fanø. Måske er det kun en tilfældighed, at pigen på Erik Henningsens billede hedder "Johanne" - men det kunne være Johanne Bork. I 1883 var Johanne Bork 17 år.
Af annoncen fremgår også, at Johanne Bork på det tidspunkt boede i Esbjerg. Af folketællingen fra 1890 fremgår, at hun boede i Kongensgade og hendes erhverv omtales som "portrættegner".
Fra 1899 til sin død i 1903 boede Johanne Bork i det beskedne hus Fregatvej 8. I folketællingen i 1901 omtales hendes erhverv som "tegning og maling". Dødsannoncen var indrykket i Esbjerg Avis 11. juni 1903, og gravstenen over Johanne og hendes søster Jensine står på Nordby Kirkegård. Fotografiet af Fregatvej er gengivet efter Mit Fanø.
Desværre ved vi i dag ikke meget om personen Johanne Bork. Dog ved vi, at hun var fannik, født og opvokset i Nordby, og vi ved, at hun ernærede sig som tegner, maler og portrættegner. Hun forsøgte at skabe sig en tilværelse som kunstner.
Hun må have sat sig spor på anden måde end et enkelt portrætbillede i privateje og en samling små skitser og tegninger tilhørende Fanø Kunstmuseum i Sønderho. Hvis hun - som hun åbenbart selv kaldte sig - var portrættegner, må der vel i den dag i dag mange steder hænge billeder med hendes signatur.
Sven B. Anthonisen
Juni 2019
Litteratur og noter:
- Tak til Fanø Kunstmuseum © for tilladelse til at gengive Johanne Borks akvareller og tegninger.
- Clausen, Peder Hansen: Fanøbogen. Optegnelser og erindringer om Fanøs fortid nedskrevet af kaptajn Peder Hansen Clausen Nordby, Fanø i 1911. Med forord af Marius S.J. Sørensen. Udg. af Max E. Clausen, Portland, Oregon, USA, 1974.
- Grønnegaard, Anne Marie: Nordbyslægter 1600-2015. Bind 1-4. 2016.
- Hofman Hansen, Per: Holger Drachmann på Fanø. Fanø Kunstmuseum 2015.
- Kromann, N.M. (1933-34): Fanøs Historie. Bind I-III. Esbjerg 1933-1934. Forlaget Bygd, fotografisk optryk med registre, 1982.
- Kromann, Niels Sonnichsen: Fræ wo Grandle. Bygd 1991.
- Noter til teksten findes medtaget i den printervenlige PDF-version.