Fyldningsstykket med graffiti af æ kåver et det ene af et par. Det andet har indridset to skibe, som også er dateret 1659. De to 1600-tals stolestader uden for Sønderho Kirke.

---

1. november 2007
Hærværk anno 1659:
Graffitihærværk i Sønderho Kirke
"Et par uopdragne halvvoksne knægte har i Sønderho Kirke uset af både menighed og den aldrende pastor Libstrup dristet sig til at indridse nogle ubehjælpsomme kradserier i to af stolestadernes fyldninger. Selvom det ikke er den store kunst, fremgår det tydeligt, at det ene kradseri forestiller to skibe og det andet tre kåvere, som dem oppe på klitterne bag byen.

Ugebladets redaktør kan ikke lade være med at spekulere på, om pastorens prædiken virkelig skulle have været så gudsjammerlig lang og kedelig, at knægtene har været mere optaget af at tænke på det store sømærke oppe på Kåverbjerget. Måske har de efter gudstjenesten haft planer om at klatre til tops i kåveren for at spejde længselsfuldt mod sydvest efter fædrenes med længsel savnede stolte skibe?

Den ene af de to formastelige har imidlertid været så letsindig også at indridse initialerne SSR og årstallet 1659, så det kan næppe være så svært at finde hærværksmændene, da hærværket med det årstal må være ganske nyt. Mon ikke der venter de unge mennesker en ordentlig dragt prygl?"

Denne politinote havde nok fundet vej til Fanø Ugeblads spalter, om bladet havde været så gammelt. Det er det ikke, men graffitien taler sit eget tydelige sprog, og i dag siger vi - gudskelov - at dette hærværk fandt sted - selv i en kirke - for så vidt vides, er det Danmarks ældste gengivelse af en kåver.

Mirakuløst nok har de to stolestadefyldninger overlevet nedrivningen af den gamle kirke, for de findes den dag i dag indrammet i velbevaret stand i Sønderho Kirke, hvor de dog lever en noget hengemt tilværelse i skriftestolen. I disse kåver- og sejlrende-aktuelle tider kunne det være passende, om de igen fandt en synlig plads på væggen i kirken eller våbenhuset. Stolestaderne er et oplagt supplement til de mange smukke kirkeskibe, der tilsammen fortæller om Sønderhos stolte søfartshistorie, som jo også kirken er en væsentlig del af. Både kirke og menighed har grund til at være stolte af denne maritime sjældenhed!

Da Nationalmuseet i 1984 var i Sønderho Kirke for at beskrive og registrere kirken og dens inventar, nåede redaktørerne også til de to fyldninger, hvor de forståeligt nok beskrev dem sådan: "Den ene indridsning forestiller et tremastet skib samt rigningen til endnu et skib". Den anden er de mere tøvende overfor, men byder med et spørgsmålstegn på at det kan være "Tre flagsmykkede telte". I dag er vi ikke i tvivl om, at der er tale om kåvere!

Per Hofman Hansen