Stykker til Fanøs kultur, natur og historie. Redigeret af Per Hofman Hansen

Æ Kåver væltet i efterårsstormen 19. oktober 1935. Af Per Hofman Hansen

Den væltede kåver efter stormen 19. oktober 1935. Efter fotografi i Sognearkivet i Sønderho Den væltede kåver efter stormen 19. oktober 1935 set i retning mod øst. Yderst til højre ses Geodætisk Instituts granitpostament og i baggrunden dets pejletårn med timeglassignal placeret over fikspunktblokken. Sønderho Skole ligger uden for billedet til venstre. Efter fotografi i Sognearkivet i Sønderho (139/32A - NAH).

Der har været flere meninger om, hvornår og hvordan æ Kåver måtte lade livet. Jeg har således indhentet oplysninger fra flere sønderhoninger. Én siger: "Jeg husker tydeligt at æ' Kåwer faldt i forbindelse med et luftangreb, hvor en engelsk flyver under krigen kastede fosforbomber mod Kåwerbjerg", hvorimod en anden siger, "at det er noget forbandet vrøvl, for æ' Kåwer var allerede væltet under efterårsstormen i 1936". For en tredie tæller så, "at Kåweren officielt blev væltet i 1942", men for den anden står, "at den væltede samme år, som en del af Møllegården væltede - og det var under oktoberstormen i 1936". "Ja, hvad skal man tro?" En fjerde "hæfter sig ved en episode, hvor en københavnsk skoledreng, som var på "Glædens Bo" kravlede til tops i æ' Kåwer efter at være blevet forfulgt for at have stjålet nogle penge - og det var i begyndelsen af krigen, hvor vedkommende var 'ung pige i huset' i Sønderho, og da stod æ' Kåwer altså stadig, og hun husker tydeligt den panik som fosforbomberne udløste".

Æ Kåver blev ikke bombet under 2. verdenskrig og den faldt ikke i stormen i 1936
Af ovenstående ses det, at ingen af de fire havde ret, men den med stormen og Møllegården var tæt på. Det var dog i 1935, og det var også i det år, men en måned tidligere, nemlig den 17. september 1935, at "Stormen anrettede en del skade i Sønderho. Træer knækkede, telefontråde gik i stykker, halvdelen af den gamle Møllegård blæste om, og hos gårdejer Peder Jensen styrtede den ene ladegavl ned". (Fanø Ugeblad 21. september 1935). Ugen senere bringer ugebladet er sund forklaring på, hvorfor det netop var den østlige ende, der blæste omkuld.

Fanø Ugeblad 28. december 1935
Efter den første omtale af den væltede kåver i Fanø Ugeblad 26. oktober, vender bladet tilbage i nytårsnummeret med følgende længere betragtning:
Sømærket
Det ser desværre ikke ud til, at det smukke sømærke, der stod på klitten ved skolen, men som i efterårsstormene blæste ned, skal rejses igen. Derimod skal der efter forlydende fra en del Esbjergfiskere være udtalt ønske om at få rejst et fyrtårn på det sted, hvor sømærket tidligere har stået.
Tanken om et fyrtårn i Sønderho har før været fremme; men vi tror dog næppe, at det nogensinde skal blive rejst på klitten ved skolen, selv om tanken en gang skulle blive til virkelighed. Det er da derfor beklageligt, at det smukke sømærke, der i særlig grad var en pryd for byen, ikke skal rejses mere. Selv om det måske økonomisk set vil være for stor en opgave for Sønderho Forskønnelsesforening selv at rejse sømærket, kan der måske i den henseende samarbejdes med Turistforeningen og muligvis ad andre - ved indsamling f. eks. - skaffes midler til genrejsning af det smukke sømærke. Vi har ingen anelse om, hvad det vil koste; men det kan en tømrer i Sønderho sikkert snart regne ud. En stor del af træværket i det gamle sømærke er måske heller ikke ringere, end at den kan anvendes igen. (Fanø Ugeblad 28. december 1935).
Det er ganske interessant at konstatere, at ugebladets redaktør ikke vægter kåverens navigationsmæssige betydning lokalt, men derimod flere gange lægger vægt på dens æstetiske og turistmæssige værdi, nøje svarende til de planer, lokale entusiaster har vakt til live her i 2007.
Kilder
Fanø Ugeblad som det så ud i 1935
Stormen i lørdags
Den stærke Storm i Lørdags gav stærkt Højvande paa Stranden og i Engene ved Sønderho. Det store Sømærke på Klitten ved Skolen blæste om. Forhaabentlig bliver det dog atter genrejst, da det ellers stærkt vil savnes. (Fanø Ugeblad, lørdag 26. oktober 1935).
Øverst: Fanø Ugeblad som det så ud i 1935. Det var udgivet af J.N. Hansens Boghandel i Nordby og redigeret af lærer Chr. Sneum.
Timeglassignal anvendt under opmålinger af Geodætisk InstitutDET ER IKKE EN KÅVER!
På fotografiet ses noget der ligner en mindre kåver. Men det er det ikke! Det er derimod et såkaldt timeglassignal anvendt under opmålinger af Geodætisk Institut.

Kort over det sydlige Sønderho Kort over Sønderho med skolen, sømærket, den trigonometriske station, Kåverbjerg og Bavnebjerg. 1: 25.000, trykt 1960.


Publiceret 20. august 2007. Opdateret 15. oktober 2007. Idé, research, og layout: © - Aldus.dk - Til forsiden.