Sømærket Kåveren
Danmarks ældste sømærke. 1624 - 2011
Et pejlemærke for søfarende
Farefuld sejlads
Helt op i 1700-tallet var Ribe en betydelig handelsplads. Men at sejle ud og ind mellem Fanø og Mandø var en risikabel affære. Derfor blev der i Vadehavet langs sejlrenderne lagt søtønder og sat koste ud. På sydspidsen af Fanø uden for Sønderho blev der opsat to høje sømærker (båker), som lokalt blev kaldt æ Kåver og æ læns Kåver.
Sømærkets funktion
De to sømærker fungerede som sigtekorn på et geværløb: Når skibsføreren på sit skib havde de to sømærker over ét, vidste han at han havde sejlløbet med rigeligt vand under kølen, og dermed at han var på sikker vej, som ses som den midterste position på tegningen. Tegning: Bernd Hobohm.
Det 14,50 m høje sømærke, som du nu står foran, vides at være rejst første gang i 1624. I Sønderho Kirke findes bevaret et gammelt stolestade, som viser en graffititegning af det gamle sømærke og årstallet 1659.
Har en konfirmand siddet og kedet sig til gudstjenesten? Har han hellere villet kigge ud ad den gamle kirkes sydvendte vinduer over mod kåveren? Eller har han med en spirende sømands drømme om udlængsler skåret motivet og sit navnetræk med årstal?
Tegning: Bernd Hobohm.
De to båker på en gravsten i Sønderho Kirke
På skipper Thomas Sonnichsen Møllers gravsten fra 1780 ses de to båker gengivet bag en 3-mastet smakke, som var en af Vadehavets typiske skibstyper.
Søkort over indsejlingen til Sønderho 1807
På det gamle søkort ses Sønderhos to båker (betegnet Kabe) og Sønderho Mølle. I Vadehavet ses Galgerevet og Hjørneløbet (som vi i dag kalder Galgedybet) med koste, prikker og dybder angivet i fod ved daglig højvande. Sønderho Havn er angivet som ankerplads med et anker. I 1807 var navnet på sejlrenden "Hjørneløbet" meget rammende, idet der vitterligt var tale om et hjørne, hvorom løbet smøg sig via "æ Dyw" (Dybet) op til Sønderho. "Hønen", som stedet kaldes i dag, betyder faktisk hjørne. Det lange krogsand, som nu i disse år nærmest omkranser Høneengen og som tvinger tidevandet langt mod øst, fandtes dengang dog som en sandbanke, men betegnende nok "Kragsand" (Krogsand). (Det originale kort findes i Rigsarkivet).
Indtil slutningen af 1700-tallet havde det været Ribes købmænd og redere, der havde bekostet sømærkerne, men da Sønderho blev en betydelig søfartsby, overtog sønderhoningerne selv opførelse og vedligeholdelse af båkerne.
Det ydre sømærke, æ læns kåver
Sidste gang det yderste sømærke blev fornyet var i 1873, men omkring 1900 var der ikke længere brug for sømærkerne, og de forfaldt hurtigt. Det yderste, der stod på klitkammen ude ved kysten mod sydvest, var i 1915 "aldeles faldefærdig" og blev derfor nedbrudt samme år, da man frygtede, at den når som helst kunne styrte omkuld. Tegning: N.M. Gerald, Esbjerg, 1915.
Kåveren males
Selvom kåveren i 1900-tallet ikke længere havde nogen navigationsmæssig betydning, blev den i et vist omfang vedligeholdt med udskiftning af tømmer og med fornøden maling. Her er det tøndelægger og prikkesætter Hans Petersen, der maler den i 1924-25. I mange år havde han ansvaret for vedligeholdelsen og beplantning på klitten for at forhindre sandslugt.
En storm væltede det gamle sømærke
I en efterårsstorm den 19. oktober 1935 væltede den gamle kåver. Bag den ses Geodætisk Instituts to trigonometriske stationer: Pejletårnet, som meget ofte urigtigt er blevet udpeget som æ læns kåver, rejst over fikspunktblokken. Yderst til højre anes granitpostamentet, som blev fjernet i 1945, men som i 2011 er blevet erstattet af et tilsvarende.
Kåveren genrejst i 2011
Gennem årene har der været taget flere initiativer til at genrejse det gamle sømærke. Sidst det skete var i 1972. Men i 2007 blev ideen igen bragt på bane, og efter en ihærdig indsats og økonomisk støtte fra mange sider kunne Sønderho Havn Støtteforening i en brandstorm den 27. november 2011 indvie den nye kåver, som er en tro kopi af kåveren fra 1935.
Kåverbjerget er fredet
Klitter og vegetation er meget sårbar. Benyt derfor venligst de flisbelagte stier. Cykling og ridning er ikke tilladt.
Yderligere information om foreningens arbejde finder du på hjemmesiden www.sonderhohavn.dk eller ved at sende en mail til info@sonderhohavn.dk.
Du kan støtte foreningens arbejde ved at tegne et medlemsskab for 100 kr. årligt. Som medlem vil du med jævne mellemrum desuden modtage nyhedsbreve om foreningens arbejde og resultater.
Im Jahr 1935 stürzte das letzte Seezeichen in einem Sturm um. 2011 wurde eine Nachbildung hier an der selben Stelle wieder errichtet. Die Höhe beträgt 14,50 Meter. Das Fundament besteht aus Eichenstämmen, die aus einem Wald in Schleswig-Holstein geholt wurden.
Zwei trigonometrische Stationen
Kåverbjerg war ein idealer Ort, um sich abzusondern, wenn man in alten Tagen eine Karte ausarbeiten sollte. Der Granitstein stammt ursprünglich aus dem Jahr 1867 (obwohl die Jahreszahl etwas anderes sagt) und war einer von 330 Messpunkten in Dänemark. 1930 wurde dort ein Fixpunkt in Beton gegossen. Wenn man den brauchte, wurde dort ein Peilturm über dem Fixpunkt angebracht, in diesem Fall konnte man auf langen Abstand peilen.
Naturschutzgebiet
Kaaverbjerget steht unter Naturschutz und ist sehr verwundbar. Bitte benutzen Sie die gepflasterten Wege. Radfahren und Reiten sind hier nicht erlaubt.
Two trigonometric stations
The dune, Kåverbjerget, was a perfect location to aim from when cartographers previously should prepare maps based on trigonometry. The granite trig point originates from 1867 (even though the year on the stone is different). The trig point was one of 330 in Denmark. In 1930 the trig point was cast in concrete. In order to do long distance bearing, a tower was temporarily erected over the trig point.
Protected area
Kåverbjerget is extremely vulnerable to wear and tear and therefore protected as a cultural memorial. Please keep to the footpaths. Biking and riding are prohibited in the dunes.
Helt op i 1700-tallet var Ribe en betydelig handelsplads. Men at sejle ud og ind mellem Fanø og Mandø var en risikabel affære. Derfor blev der i Vadehavet langs sejlrenderne lagt søtønder og sat koste ud. På sydspidsen af Fanø uden for Sønderho blev der opsat to høje sømærker (båker), som lokalt blev kaldt æ Kåver og æ læns Kåver.
Sømærkets funktion
De to sømærker fungerede som sigtekorn på et geværløb: Når skibsføreren på sit skib havde de to sømærker over ét, vidste han at han havde sejlløbet med rigeligt vand under kølen, og dermed at han var på sikker vej, som ses som den midterste position på tegningen. Tegning: Bernd Hobohm.
Det 14,50 m høje sømærke, som du nu står foran, vides at være rejst første gang i 1624. I Sønderho Kirke findes bevaret et gammelt stolestade, som viser en graffititegning af det gamle sømærke og årstallet 1659.Har en konfirmand siddet og kedet sig til gudstjenesten? Har han hellere villet kigge ud ad den gamle kirkes sydvendte vinduer over mod kåveren? Eller har han med en spirende sømands drømme om udlængsler skåret motivet og sit navnetræk med årstal?
Tegning: Bernd Hobohm.
De to båker på en gravsten i Sønderho Kirke
På skipper Thomas Sonnichsen Møllers gravsten fra 1780 ses de to båker gengivet bag en 3-mastet smakke, som var en af Vadehavets typiske skibstyper.
Søkort over indsejlingen til Sønderho 1807
På det gamle søkort ses Sønderhos to båker (betegnet Kabe) og Sønderho Mølle. I Vadehavet ses Galgerevet og Hjørneløbet (som vi i dag kalder Galgedybet) med koste, prikker og dybder angivet i fod ved daglig højvande. Sønderho Havn er angivet som ankerplads med et anker. I 1807 var navnet på sejlrenden "Hjørneløbet" meget rammende, idet der vitterligt var tale om et hjørne, hvorom løbet smøg sig via "æ Dyw" (Dybet) op til Sønderho. "Hønen", som stedet kaldes i dag, betyder faktisk hjørne. Det lange krogsand, som nu i disse år nærmest omkranser Høneengen og som tvinger tidevandet langt mod øst, fandtes dengang dog som en sandbanke, men betegnende nok "Kragsand" (Krogsand). (Det originale kort findes i Rigsarkivet).
Indtil slutningen af 1700-tallet havde det været Ribes købmænd og redere, der havde bekostet sømærkerne, men da Sønderho blev en betydelig søfartsby, overtog sønderhoningerne selv opførelse og vedligeholdelse af båkerne.
Det ydre sømærke, æ læns kåver
Sidste gang det yderste sømærke blev fornyet var i 1873, men omkring 1900 var der ikke længere brug for sømærkerne, og de forfaldt hurtigt. Det yderste, der stod på klitkammen ude ved kysten mod sydvest, var i 1915 "aldeles faldefærdig" og blev derfor nedbrudt samme år, da man frygtede, at den når som helst kunne styrte omkuld. Tegning: N.M. Gerald, Esbjerg, 1915.
Kåveren malesSelvom kåveren i 1900-tallet ikke længere havde nogen navigationsmæssig betydning, blev den i et vist omfang vedligeholdt med udskiftning af tømmer og med fornøden maling. Her er det tøndelægger og prikkesætter Hans Petersen, der maler den i 1924-25. I mange år havde han ansvaret for vedligeholdelsen og beplantning på klitten for at forhindre sandslugt.
En storm væltede det gamle sømærke
I en efterårsstorm den 19. oktober 1935 væltede den gamle kåver. Bag den ses Geodætisk Instituts to trigonometriske stationer: Pejletårnet, som meget ofte urigtigt er blevet udpeget som æ læns kåver, rejst over fikspunktblokken. Yderst til højre anes granitpostamentet, som blev fjernet i 1945, men som i 2011 er blevet erstattet af et tilsvarende.
Kåveren genrejst i 2011Gennem årene har der været taget flere initiativer til at genrejse det gamle sømærke. Sidst det skete var i 1972. Men i 2007 blev ideen igen bragt på bane, og efter en ihærdig indsats og økonomisk støtte fra mange sider kunne Sønderho Havn Støtteforening i en brandstorm den 27. november 2011 indvie den nye kåver, som er en tro kopi af kåveren fra 1935.
Kåverbjerget er fredetKlitter og vegetation er meget sårbar. Benyt derfor venligst de flisbelagte stier. Cykling og ridning er ikke tilladt.
Fakta om kåveren
- Kåverbjergets højde over havet: 18,65 m.
- Kåverens højde: 14,50 m. Den er forsynet med lynafleder
- De to 7,5 m lange krydsliggende fundamentstykker er 165 år gammelt egetømmer fra en holstensk skov ved Lübeck.
- Det øvrige tømmer er 14 douglasgraner fra Silkeborg-skovene.
- Kongemasten måler 14,00 x 0,34 x 0,34 m. Træets totalhøjde før fældningen i december 2010 var 43,60 m, og det var 97 år gammelt. Ved foden var det 80 cm i diameter.
- Vindfløjen er 92 cm lang og udført i rustfri stål. Den kan med en tryksprøjte smøres gennem et stikrør.
- Sømærket hviler på et fundament bestående af fem store betonelementer, hvoraf det tungeste vejer omkring 5 tons.
- Tømmeret er malet med italienskrød original linoliemaling.
- I 2021 er kåveren efter ti år i det barske vejr genmalet med italienskrød original linoliemaling. Fanø Kommune har betalt malingen og virksomheden Muehlhan i Esbjerg har sponseret malerarbejdet.
Sønderho Havn Støtteforening
er en lokal forening, der arbejder på at genetablere Sønderho Havn som naturhavn midt i Vadehavet. I 2017 har Kystdirektoratet givet tilladelse til uddybning af sejlrenden, og for tiden arbejdes der på at skaffe fondsmidler på omkring 5,5 mill kr. til uddybningsarbejdet.Yderligere information om foreningens arbejde finder du på hjemmesiden www.sonderhohavn.dk eller ved at sende en mail til info@sonderhohavn.dk.
Du kan støtte foreningens arbejde ved at tegne et medlemsskab for 100 kr. årligt. Som medlem vil du med jævne mellemrum desuden modtage nyhedsbreve om foreningens arbejde og resultater.
Dänemarks ältestes Seezeichen von 1624
Um nach Ribe ein- und auszusegeln war es in früheren Tagen eine risikoreiche Geschichte. Deshalb mussten die Seeleute etwas zum Anpeilen haben, und darum errichtete man zwei Seezeichen (Baken) auf Fanøs Südspitze. Sie fungierten wie ein Korn auf einem Gewehrlauf.Im Jahr 1935 stürzte das letzte Seezeichen in einem Sturm um. 2011 wurde eine Nachbildung hier an der selben Stelle wieder errichtet. Die Höhe beträgt 14,50 Meter. Das Fundament besteht aus Eichenstämmen, die aus einem Wald in Schleswig-Holstein geholt wurden.
Zwei trigonometrische Stationen
Kåverbjerg war ein idealer Ort, um sich abzusondern, wenn man in alten Tagen eine Karte ausarbeiten sollte. Der Granitstein stammt ursprünglich aus dem Jahr 1867 (obwohl die Jahreszahl etwas anderes sagt) und war einer von 330 Messpunkten in Dänemark. 1930 wurde dort ein Fixpunkt in Beton gegossen. Wenn man den brauchte, wurde dort ein Peilturm über dem Fixpunkt angebracht, in diesem Fall konnte man auf langen Abstand peilen.
NaturschutzgebietKaaverbjerget steht unter Naturschutz und ist sehr verwundbar. Bitte benutzen Sie die gepflasterten Wege. Radfahren und Reiten sind hier nicht erlaubt.
The oldest seamark in Denmark dates from 1624
In olden days it was a risky business to sail into Ribe and back to the open North Sea. Therefore sailors needed bearings for safe navigation. That is why two seamarks were erected on the southern point of the island of Fanø. They had the same function as a gun-sight. In 1935 the last seamark was blown over in a gale. However, in 2011 an exact replica was re-erected at the same spot. The height is 14.50 metres and it is made of Oregon pine and oak from forests in Central Jutland and Germany.Two trigonometric stations
The dune, Kåverbjerget, was a perfect location to aim from when cartographers previously should prepare maps based on trigonometry. The granite trig point originates from 1867 (even though the year on the stone is different). The trig point was one of 330 in Denmark. In 1930 the trig point was cast in concrete. In order to do long distance bearing, a tower was temporarily erected over the trig point.
Protected areaKåverbjerget is extremely vulnerable to wear and tear and therefore protected as a cultural memorial. Please keep to the footpaths. Biking and riding are prohibited in the dunes.
Denne informationsside er optimeret til smartphones og udarbejdet
af Sønderho Havn Støtteforening.
af Sønderho Havn Støtteforening.