Varderne eller båkerne er vartegn rejst på kysterne eller på tørre grunde til vejledning ved anduvning af havene og indløb, eller som ledende mærker gennem snævre farvande. De kan skelnes på lang afstand, og deres udseende og højde findes angivet i fortegnelsen.
Løbene nord og syd om Fanø
Sømærkets beliggenhed: D. Knudedybet:
Hovedløbet syd om Fanø. Sydenden af øen er omgivet af grundene Kielsand, Peter Meyers Sand, Inderknuden og Gallierevet, tørre dels ved høj- dels ved lavvande. Løbet går ind imellem Peter Meyers Sand og Flakstjerten syd for samme sand. Ved anduvningen må man ej kommer ydergrundene nærmere end i 4 favne vand, førend båkene på land haves i sigte.
19. Afmærkningen er følgende: I mundingen af løbet på ydersiden af barren.
Pladsbestemmelse: Båkerne på Sønderho over ét, og båkerne på Peter Meyers Sand over ét.
Antal: 1
Betegnelse: Sortmalet oval jerntønde med 10 fods stage og 2 fods ballon af jernblik, opretflydende. Længde 8 fod, diameter af bunden 3 3/4 fod. Ballonen 14 fod høj over vandoverfladen.
Dybde på hvilken den ligger: 1 favn og 4 fod.
Udlagt i året: 1852.
[Om andre tønder udlagt i Knudedybet hedder det:]
20. På indersiden af barren. Den østlige båke på Peter Meyers Sand netop syd for den vestlige.
21. Den vestlige båke på Sønderho i nordøst 1/4 nord.
22. Den østlige båske på Sønderho netop vest for den østlige båke på Peter Meyers Sand.
25. Nordsiden: På barren. Den østlige båke på Peter Meyers Sand så meget som båkens højde nord for den vestlige.
26. Ved Peter Meyers Sand. Den østlige båke på Peter Meyers Sand så meget som dens halve højde nord for den vestlige.

Sømærkerne på land ved Grådyb og Knudedyb
34. Beliggenhed: På nordsiden af Fanø. Pladsbestemmelse: Tæt ved den vestlige strandbred. Antal: 1. Betegnelse: Båke kaldet "Møllebåken". En afstivet 45 fod høj stang med en tilføjet opstilling af lægter og et firkantet 10 fod langt og 4 fod højt røstværk til topmærke. Båken er 55 fod høj over vandfladen.
35. Beliggenhed: På nordsiden af Fanø. Pladsbestemmelse: 4.000 alen i nord. 78 grader øst fra ovennævnte båke (nr. 34). Antal: 1. Betegnelse: Båke. En afstivet 54 fod høj stang, hvis topmærke består af 3 ovenover hverandre stillede firkantede røstværker, aftagende i omfang. Det underste og største topmærke er 20 fod langt og 10 fod højt. Båken er 65 fod høj over vandfladen.
36. Beliggenhed: På sanddynerne ved Sønderho. Pladsbestemmelse: På et sandbjerg vest for Sønderho. Antal: 1. Betegnelse: Båke. En 40 fod høj pyramideformigt afstivet stang, hvorpå til et topmærke er anbragt et femkantet røstværk, 12 fod langt og 4 fod højt, hvis to øverste sider vender nedad og danner et dybt huk i dets overdel. Båken er 70 fod høj over vandfladen.
37. Beliggenhed: På sanddynerne ved Sønderho. Pladsbestemmelse: 1.500 alen i nord, 68 grader øst fra ovennævnte båske (nr. 36). Antal: 1. Betegnelse: Båke. Som sidstnævnte, men 46 fod høj og med et firkantet røstværk, 12 fod langt og 9 fod højt, til topmærke. Båken er 80 fod høj over vandfladen.
38. Beliggenhed: På Peter Meyers Sand. Ledende mærker for indsejlingen til Knudedyb. Pladsbestemmelse: 770 alen i syd 83 grader øst fra hinanden. Antal: 2. Betegnelse: Båker. To, 25 fod høje, pyramideformigt afstivede stænger, forsynedes med nogle tværlagte lægter. Til topmærker har de røstværker. Det østlige topmærke er en 7 fod ligesidet trekant, hvis ene del er horisontalt stillet, det vestlige er 7 fod langt og 5 fod højt og af udseende som nr. 36. Båkerne er 25 fod høje over vandfladen.

---

Sømærker ved Knude-Dyb 1847

XVII: Knude-Dyb:
Sømærke Nr. 162. Sømærkets plads: I mundingen med båkerne på Sønderho omtrent i nord 68 grader øst og båkerne på Peter Mejers Sand overét i syd 85 grader øst. Antal: 1. Dybden på hvilken mærket er udlagt: 2 favne 3 fod. Betegnelse: Sort vager.
Sydsiden:
Sømærke Nr. 163. Sømærkets plads: Foran Flakstjertens nordvestside. Antal: 2. Betegnelse: Sorte tønder.
Nordsiden:
Sømærke Nr. 164. Sømærkets plads: Vesten for Peter Mejers Sand. Langs med Kielsand står prikker. Antal: 1. Betegnelse: Hvid tønde.

---

Den danske Lods 1910 om anduvning og besejling af Knudedyb

Løbene over sandene langs kysten er underkastet meget hyppige forandringer. De har alle i mundingen en barre, der i høj grad hindrer deres besejling, og da de med undtagelse af Knudedyb og Grådyb desuden har en ringe dybde, er de kun af betydning for den lokale sejlads med småfartøjer. Som almindelig regel for deres besejling gælder, at anduvnings-sømærket søges, og fra dette holder man for indgående røde stager med koste samt risprikker om styrbord, og hvide stager med halmviske samt halmprikker om bagbord. Endvidere holdes i Knudedyb og løbene herfra til Ribe, Manø og Fanø risprikker om styrbord og halmprikker om bagbord. Prikkernes plads og antal veksler med løbenes beliggenhed, der stadig skifter.

Knudedyb skærer sig fra havet ind mellem Peter Meyers Sand og Kjeldsand på nordsiden og Flakstjerten på sydsiden og forgrener sig derpå ind over sandene med stedse aftagende dybde. I dårligt vejr søges løbet ofte af mindre fartøjer, der kan gå over barren, hvor der ved lavvande kun er 2,8 m vand.

Anduvning og besejling. For at anduve Knudedyb må man ikke komme landgrunden nærmere en i 8 m vand, før man har de to båker sydvest for Sønderho by i sigte. De er begge pyramideformede, øst-båken er 14 m høj en femkant på toppen, vest-båken er 12 m høj med en firkant med et hak i overkant på toppen en halv sømil sydvest til vest fra øst-båken, og begge står på toppen af en klit. I en lige linie gennem båkerne ligger uden for barren i 6,5 m vand anduvningstønden, der er en stribet spidstønde mærket "Knudedyb" med ballon. Fra anduvningstønden holder man ind over barren med en hvid stage med 2 halmviske om bagbord og en rød stage med kost om styrbord. Når denne er passeret, styres efter afmærkningen i løbet videre øst efter.

Ankerplads. På østsiden af Kjelsand findes en ret god ankerplads, der er beskyttet af Kjelsand og de øvrige grunde, men vanskelig at søge uden lods. Derimod kan man uden hjælp af lods ankre midt i dybet i 11 m vand ude for den østlige ende af Peter Meyers Sand, på hvilken plads man ligger godt selv med vestlig vind, da barren giver læ.

---

Peter Meyers Sand og Galgerev 1751

Peter Meyers Sand er landgrunden syd for Fanø. Grunden er opkaldt efter skipper Piet Meyer der i september 1751 var skipper på "Die Jungfrau Josina". Her strandede Peter Meyer og forliste på Galgerevet sydvest for Sønderho "på den søndre jord", som grunden hedder i folkemunde. Forliset skete, da Piet Meyer var på vej ind gennem Galgedyb med en ladning af hamp, pibestaver og potaske fra Østersøen. Navnet hentyder ikke til, at sørøvere og andre uvelkomne folk blev hængt på det yderste rev, men skyldes, at der i 1713 blev opsat en galge med et blus for at lede ind til en ankerplads ved Sønderho, som dengang kunne besejles.

---

Båkerne på Peter Meyers Sand
"På sanddynerne ved Sønderho er oprejst to pyramidedannede båker. Ligeledes står på sydsiden af Peter Meyers Sand to mindre båker med en kurv på topen af hver", skriver 'Den danske Lods', 1843, s. 307.
Illustrationen derimod er fra kortet 'Helholandsbugten', 1841 her gengivet efter Niels Frederiksens 'Sønderho. En skipperby i Vadehavet', 1989, s. 13: "I Peter Meyers Sands båke måtte Hans Frederiksen og Peter Brinch holde sig fast, da floden overraskede dem. De var heldige og blev reddet fra en situation, der kunne have kostet dem livet".