Stykker til Fanøs kultur, natur og historie. Redigeret af Per Hofman Hansen

Hohøj ved Mariager med postament og pejletårn. Af Per Hofman Hansen

Hohøj ved Mariager med postament og pejletårn Geodætisk Instituts trigonometriske station markeret med postament på Hohøj ved Mariager. Over granitpostamentet er placeret et pejletårn med et timeglassignal, som anvendtes, når der ved kortopmålinger skulle pejles over lange afstande. Foto venligst stillet til rådighed af Niels Gundersen fra Sammenslutningen af Danske Postamentsøgere.

Hohøj er Danmarks største gravhøj
Med en diameter på 72 m og en højde på 12 m har Hohøj i størrelse sine nærmeste paralleller i de to vikingetidskongehøje fra 900-tallet i Jelling. Men undersøgelser har vist at højen er opført i ældre bronzealder, ca 1.400 f.Kr. Hohøj, der blev fredet i 1898, er således Danmarks største bronzealderhøj.

Kilder
Postamentet på Hohøj ved Mariager Med sine 110 m over havet er Hohøj lige øst for Mariager by det højeste punkt langs fjorden. Fra det geodætiske målepunkt i højens top kan man i klart vejr overskue næsten 75 km af det omliggende morænelandskab med fjord, skove, marker, samt pletter af hede og gammel overdrevsbevoksning. Udsigten fra Hohøj byder også på 28 kirker.

Publiceret 20. august 2007. Idé, research, og layout: © - Aldus.dk - Til forsiden.