Sct. Nicolaj Gade 5 i Ribe Hvordan Sønderhos skibsførere kom på den idé at male kvaderstensimitation på deres huse ved vi ikke med sikkerhed. Som regel henvises der i litteraturen til det hastigt voksende nybyggeri i Esbjerg, men også til Bremen og Hamborg og andre havnebyer langs kysten til Holland. Noget tyder på, at sønderhoningerne ikke var alene om at tage moden til sig, når man ser dette lille fine hus i Ribe med den markante kvaderopstregning udført som halvstaf-fuger. |