Stykker til Fanøs kultur og historie

Luftfotografier og kort over Fanø og Vadehavet

Stykker til Fanøs kultur > Luftfotografier og kort over Fanø

Luftfotos og kort over Fanø og Vadehavet

En guide til online luftfotos og kort over Fanø og Vadehavet i særdeleshed — og Danmark i almindelighed.
Et forsøg på at samle de væsentligste netressourcer, som tilbyder historiske og nutidige land- og matrikelkort, søkort, luft-, fly- og satellitfotografier.
Samlet og redigeret af Per Hofman Hansen

Luft- og flyfotos    Landkort Søkort

Luftfoto af Fanø Bad 1961 Luftfoto af Fanø Bad 1961. På dette tidspunkt eksisterer både Kurhotellet og Hotel Kongen af Danmark. Udsnit af luftfoto, som Region Syd og Fanø Kommune tilbyder fri adgang til sammen med andre historiske luftfotos fra 1945 til 1992.
Oversigt over kortnavne
  • Luftfotos fra Region Syddanmark
    I Region Syddanmark har alle kommuner, statens miljøcentre og Region Syddanmark samarbejdet om at digitalisere de gamle amtsarkiver med flyfoto. En omfattende samling af mere end 40.000 flyfotos er nu tilgængelige.
    Fanø er dækket af luftfotos fra årene 1945, 1961, 1964, 1968, 1969, 1971, 1974, 1976, 1980, 1985, 1992.
    Oversigten til højre viser på hvilke kort, Fanø findes >>>
    Sitet omfatter i øvrigt fotograferinger af Ribe Amt i 24 år mellem 1954 og 1999, Region Syd (nord) 1945, Sønderjyllands Amt, Esbjerg mm.
    Ved hjælp af funktionen "Dobbeltkort" kan et kortudsnit vises samtidigt på kort fra forskellige år. Visningen kan ske med rullegardin med kortene ved siden af hinanden) eller transparent (oven på hinanden).
  • Historisk Atlas med luftfotos
    Historisk Atlas er et digitalt projekt, der gør vores individuelle lokale historie og fælles kulturarv levende, når som helst og hvor som helst. Historisk Atlas er en alternativ indgang til materiale som normalt kræver besøg på det lokale arkiv, bibliotek eller museum. Atlasset er forsynet med en lang række digitaliserede kort, heriblandt Marcus Jordan (1585), John Seed (1626), Højkantkort (1899), Lavkantkort (1945), 4 cm kort (1976, 1985 og 2001), Søkort (2008), Skærmkort (2010) og luftfotos (2011).
    Her kan du finde yderligere information om Historisk Atlas. Download PDF-folder om Historisk Atlas.
  • Kortal - COWIs kortportal med luftfotografier fra 1954 til 2013
    Danmark set fra luften med de ændringer, som byer og landskabet har gennemgået de sidste 15 år. COWI fotograferer hvert andet år Danmark fra luften og fremstiller et landsdækkende fotokortværk af disse fotos - et såkaldt ortofoto. De landsdækkende ortofoto er fremstillet siden 1995. Desuden har COWI afsluttet fremstillingen af et landsdækkende ortofoto på grundlag af en fotografering, som US AirForce foretog i foråret 1954. På KORTAL har man derfor mulighed for at se, hvordan der så ud i et givet lokalområde for op til 55 år siden. Se Danmark fra luften i 1954, 1995, 1999, 2001 (satellit), 2002, 2004, 2006, 2008, 2010, 2012 og 2013. Man kan desuden lægge to selvvalgte kort oven på hinanden og gør dem mere eller mindre transparente.
  • Danmarks Arealinformation
    På Arealinformation findes oplysninger om vand, natur, fredninger, naturbeskyttelse, jordbrug, støj og meget mere. Via Arealinformation kan man desuden finde oplysninger om matrikelnumre og deres data.
    • Danmarks Miljøportal
      Miljøportalen er indgangen til data om natur og miljø i Danmark. Arealinformation er en del af Miljøportalen.
  • LuftWaffe 1944
    LuftWaffe 1944 er helt unik. Det er en fantastisk luftfotoserie over Danmark - optaget af det tyske Luftwaffe i 1944. Luftfotoserien er ikke bare historisk interessant, men den er også optaget i en usædvanlig god kvalitet. Der er formentlig tale om den første fuldstændige fotografering af Danmark. Alle fotokort er endnu ikke tilvejebragt, men foreløbig er godt 75% af landet dækket. Faktisk startede Geodætisk Institut allerede i 1921 de første fotograferinger af Danmark, men nåede kun 40% af området.
    LuftWaffe 1944 er en del af FlyfotoArkivet og udviklet af JO Informatik. På sitet findes også digitalierede kort af Region Midtjylland og Region Nordjylland.
  • Flyfotos 1945. Danmark fra oven lige efter 2. verdenskrig
    I 1945 blev Danmark overfløjet og fotograferet af de allierede styrker. "Flyfoto 1945" årgangen er interessant, fordi det er den første landsdækkende luftfotoserie af Danmark i en fornuftig teknisk kvalitet - og så stammer den fra tiden før urbaniseringen, industrialiseringen og stordriten i landbruget for alvor tog fart i Danmark. Den er med andre ord et billede af en svunden tid i mere end én henseende. Det er således muligt at finde bygninger, veje, markskel, vegetationstyper, råstofgrave og mange andre detaljer, der nu er forsvundet og som ikke er dokumenteret på andre måder, og sammenligne disse med senere data direkte i GIS på grund af den præcise opretning vi har foretaget. De allierede styrker tog mere end 5.000 billeder fra luften, og de mange fotografier dækker dermed godt 98 procent af Danmark. Uden abonnement på 275 kr. årligt er fotomaterialets værdi dog af mindre værdi, da zoom-funktionen er begrænset.
  • Kortsamlingen på Det kongelige Bibliotek herunder
    • Digitaliserede luftfotos
      Luftfotosamlingen er en del af Kort- og Billedafdelingen, og har i dag 5,2 millioner enheder. Samlingen, der både rummer negativer og positiver, består primært af klassiske skråfoto af gårde og huse fra 1936 til 1992. Samlingen har også en lang række lodfoto, der oprindeligt blev fremstillet med kortlægning eller militære formål for øje.
    • Det kongelige Biblioteks digitaliserede online kort
      Blandt de digitaliserede kort kan nævnes Atlas Major, Frederik den Femtes Atlas, Jens Sørensens håndtegnede søkort og Johannes Mejers håndtegnede kort.
  • Saccess.dk. Satellitfotos fra Geodatastyrelsen
    Saccess.dk er en portal med satellitbilleder. Formålet er at indsamle, lagre og distribuere landsdækkende satellitbilleder, så det er muligt at studere, hvordan natur, miljø og samfundet ændres over tid. Portalen er oprettet til brugere inden for eksempelvis miljøforvaltning, skovbrug, planlægning, men også for den alment interesserede.
  • Fortiden set fra himlen. Luftfotoarkæologi i Danmark
    Formålet med projektet "Fortiden set fra himlen" er at synliggøre og kortlægge de enestående muligheder som luftfotoarkæologi rummer i både forskningsmæssig, formidlings­mæssig og i planlægningssammenhænge. Det handler om at skabe større viden om og forståelse for vores skjulte kulturarv. Udviklet af Holstebro Museum med støtte fra Kulturstyrelsen m.fl.

KORT: Landkort, historiske kort, matrikelkort, søkort Luft- og flyfotos

Nordby 1820. Udsnit af landmåler Søren Jensen Thobølls matrikelkort over Fanø 1820 Matrikelkort over Nordby 1820. Udsnit af landmåler Søren Jensen Thobølls matrikelkort over Fanø 1820. Nederst til venstre ses Thyssens mølle og øverst til højre skibsværftet. Matrikelkortet kan ses og downloades fra Geodatastyrelsen. Se længere nede på siden.
  • KORTFORSYNINGEN. Frie og gratis kortdata fra Geodatastyrelsen
    Som noget helt nyt kan du nu frit og gratis downloade geodata! En lang række af Geodatastyrelsens data er blevet frit tilgængelige, så det nu er muligt for private og andre, at anvende dem uden betaling til alle formål, såvel kommercielle som ikke-kommercielle. Det gælder landkort, topografiske kort, historiske kort, matrikelkort, stednavne mm.
    Kortforsyningen
    Kortforsyningen finder du information om webtjenester, om download, dokumentation og "Min side", hvor du gratis kan oprette dig som bruger.
    • Om frie geodata. På Geodatastyrelsens hjemmeside om Frie geodata finder du information for private og udviklere, hvilke data der er omfattet, hvordan du får fat i data, om vilkårene og ofte stillede spørgsmål. Læs også på Wikipedia om Geodatastyrelsen og Kortforsyningen.
    • Download fra Kortforsyningen. På denne side kan du oprette dig som bruger og straks gå igang med at dowloade kort både som TIF- og vektor-filer. Du kan afgrænse på korttype (grundlæggende landkort, landinddelinger, matrikeldata, stednavne, topografiske kort og tre slags miljødata), aktualitet/historie, datastruktur raster eller vektor) og dataskema
    • Lag af data. For de mere nørdede er der mulighed for at gå ind på Kortforsyningen hos Geodatastyrelsen og hente de fornødne lag af data. Dette kræver dog nok, at man også har en fungerende GIS-program, men det er heldigvis muligt at hente en fin og gratis software som Quantum GIS.
      Neogeografen alias informationsarkitekten Søren Johannesen har på sin blog microformats.dk anvist, hvordan man kan Indlæse et stykke Danmarkshistorie med QGIS 2.
    • Neogeografi defineres som brugen og udvekslingen af brugerdrevne data og almindeligt tilgængelige teknikker gennem internettet. Neogeografien drejer sig om at lade folk bruge og skabe deres egne kort på deres egne betingelser, og ved at kombinere elementer fra en eksisterende værktøjskasse. Det handler om at dele stedsinformation med venner i og gæster til ens område, og om at skabe en rumlig forståelsesramme, der bygger på egen viden.
    • Brugsstedet.dk. Konkrete eksempler på hvordan geografisk information skaber værdi for virksomheder, privatpersoner og offentlige myndigheder. Eksemplerne kan bruges af alle, der ønsker inspiration og idéer til anvendelse af geografisk information i deres forretning eller forvaltning.
    • Geoforum. Forum for geografisk information har eksisteret siden 2001, hvor foreningen blev dannet ved en sammenlægning af Dansk Kartografisk Selskab, Dansk Selskab for Fotogrammetri og Landmåling samt Dansk Akademi for Stedbestemt Information. Udgiver medlemsbladet Geoforum og tidsskriftet Geoforum Perspektiv. Begge tidsskrifter er tilgængelige som PDF-filer. Foreningen afholder en gang om året "Kortdage".
  • LANDKORT PÅ NETTET FRA GEODATASTYRELSEN (Det tidligere Kort- og Matrikelstyrelsen)
    Vælg mellem landkort og historiske kort. Landkortene findes i seks skalaer: 1:4.000, 1:10.000 begge med vejnavne, landkort 1:25.000, 1:100.000, 1:200.000 og 1:1.600.000. De historiske kort findes fra tre perioder som målebordsblade 1842-1899, målebordsblade 1928-1940 og 4 cm kort 1:25.000 1980-2001.
    • MATRIKELKORT - NYE OG HISTORISKE er det digitale kortværk, der viser alle landets faste ejendomme. Her kan du finde alle matrikelkort - også fra Fanø, således også det ældste matrikelkort opmålt og tegnet af landmåler Søren Jensen Thobøll i 1820.
      Direkte adgang til de historiske matrikelkort. Ved søgning på Fanø er det en god ide at begynde en søgning med et af følgende tre ejerlavsnavne: Odden, Rindby eller Sønderho. Du kan også benytte siden Find en matrikel for at finde en bestemt lokalitet. Nyttig er desuden Vejledning i brugen af Historiske kort på nettet.
    • NUTIDENS LANDKORT
      Her har man adgang til kort i seks forskellige skalaer fra 1:4.000 til 1:1.600.000. De er beskrevet herunder:
      • Kort med vejnavne 1:4.000 og 1:10.000
        Disse kort er fra serien "skærmkort". Kortet indeholder vejnettet med vejnavne. Derudover vises jernbaner, bygninger, grøfter/vandløb, skov m.m. Kortet er ideelt til præsentationer på computerskærme, mobiltelefoner mv. Veje og vejnavnene ajourføres hver 4. måned. Det øvrige kortbillede opdateres én gang årligt.
      • Landkort 1:25.000
        Kort 25 er navnet på Danmark 1:25.000. Kort25 fremstilles automatisk ud fra den topografiske grundkortdatabase. Kortet er et detaljeret topografisk kort, der er velegnet til detaljeret planlægning og registrering. De fleste af kortets temaer er vist i grundrids. Der er signaturer for bl.a. veje, stier, sognegrænser, fortidsminder og kilometerafmærkninger. Højder er gengivet med kurver med en ækvidistance på 2½ m. Højdetemaet er fra ældre målinger. Kort25 produceres én gang årligt og ajourføres i takt med ajourføringen af den topografiske grundkortdatabase. Vejtemaet ajourføres årligt.
      • Danmark 1:100.000
        Danmark 1:100.000 har aner tilbage til Generalstabskortet, der begyndte at udkomme i 1891. Danmark 1:100 000 er et generelt topografisk kort til overordnet administrativ og teknisk planlægning og registrering. Huse og gårde på landet vises med signaturer. Kun meget store bygninger vises i grundrids. Korte mark- og skovveje er udeladt. Levende hegn, grøfter, små skove, små søer samt jordvolde og stendiger er ikke medtaget på Danmark 1:100 000. Højdekurverne har en ækvidistance på 5 m. Danmark 1:100 000 produceres på grundlag af den topografiske grundkortdatabase og stednavne- og stamoplysningsregisteret SNSOR. Kortet produceres og ajourføres i en cyklus på 6 år, således at en sjettedel af landet ajourføres årligt.
      • Danmark 1:200.000
        Danmark 1:200 000 viser primært byer, vejnettet og turistinformationer. Det overordnede vejnet er rutenummereret med en inddeling i europaveje, primær- og sekundærruter. Endvidere er frakørselsnumre på motorvejene medtaget. Danmark 1:200 000 er egnet som færdselskort og turistkort samt som grundlag for andre præsentationer. Danmark 1:200 000 producers på grundlag af Danmark 1:100 000, men der er ikke så detaljeret. Vejtemaet ajourføres årligt.
      • Oversigtskort 1:1.600.000
        Oversigtskort 1:1 600.000 viser det overordnede vejnet. Lufthavne og færgeruter er vist. Større byer og færgehavne er medtaget.
    • DANMARK PÅ KORT FØR OG NU
      Her har du adgang til kort tilbage fra 1842 som beskrevet herunder:
      • Målebordsblade 1842-1899 - 1:20.000
        Dette kort er produceret i perioden 1842-1899 og er en del af kortserien "de høje målebordsblade". Kortene er i målestoksforhold 1:20.000. Der er ikke høje målebordsblade over Sønderjylland, som i denne periode var tysk område. Derfor er de sønderjyske blade med i en anden serie fra perioden 1921-1930. "Høje" kommer af, at det trykte kort udkom i højformat.
      • Målebordsblade 1928-1940 - 1:20.000
        Dette kort er produceret i perioden 1900-1960 og er en del af kortserien "de lave målebordsblade". Kortene er i målestoksforhold 1:20.000. Der er lave målebordsblade over hele landet til forskel fra de høje målebordsblade, som ikke dækker Sønderjylland. Kortet indeholder bl.a. følgende temaer: Veje, jernbane, eng og bebyggelse - nogle med tilhørende stednavne. "Lave" kommer af, at det trykte kort udkom i bredformat.
      • 4-cm kort, 1:25.000, 1980-2001
        Dette kort giver et særdeles detaljeret billede af terrænet indeholdende et stort antal sted- og fællesnavne, administrative grænser (amt, kommune og sogne) og højdekurver. Kurveintervallet er 2½ meter. Navnet "4-cm kortet" hidrører fra navnet på de trykte kort, hvor 4 cm svarer til 1 km i terrænet. Kortet er nu afløst af det nyproducerede kort i 1:25.000, som kaldes Kort 25.
    Kort over Havneslippe i Nordby på Fanø Havneslippe i Nordby på Fanø. Til venstre i skala 1:4.000 til højre i skala 1:25.000.
    • KORT I DETALJER OG OVERBLIK - PÅ ÉN GANG
      Se den samme lokalitet på to kort i to forskellige skalaer på én gang. Søg eksempelvis på vejnavnet Slunden i Rindby og se to kort af området: Det ene f.eks. i skala 1:4.000 og det andet i skala 1:100.000.
  • Historisk Atlas
    Historisk Atlas er et digitalt projekt, der gør vores individuelle lokale historie og fælles kulturarv levende, når som helst og hvor som helst. Historisk Atlas er en alternativ indgang til materiale som normalt kræver besøg på det lokale arkiv, bibliotek eller museum. Atlasset er forsynet med en lang række digitaliserede kort, heriblandt Marcus Jordan (1585), John Seed (1626), Højkantkort (1899), Lavkantkort (1945), 4 cm kort (1976, 1985 og 2001), Søkort (2008), Skærmkort (2010) og luftfoto (2011).
    Her kan du finde yderligere information om Historisk Atlas. Download PDF-folder om Historisk Atlas.
  • DigDag.dk. Digitalt atlas over Danmarks historisk-administrative geografi
    DigDag viser Danmarks administrative inddeling fra år 1660 til i dag. Ud over at kortlægge amter, kommuner, sogne, provstier, stifter og mange andre myndigheder beskriver DigDag forholdet mellem dem. Desuden kan DigDag vise, hvor et stednavn findes, hvad stednavnet betyder, og hvilke skiftende myndigheder stedet har hørt under siden 1660. DigDag integrerer tid og rum i et dynamisk atlas, hvor kun fantasien sætter grænser for anvendelsen af data og deres mange kombinationsmuligheder.
    Digdag.dk DigDag.dk rummer et utal af kombinationsmuligheder.
    Man kan vælge mellem baggrundskort, man kan kombinere tid og sted, man kan søge på stednavne og meget andet. Derfor anbefales det, at læse vejledningen omhyggeligt igennem.
  • Kraks kort
    Kraks kort kan vise kort, luftfoto, hybrid og for visse byer skråfotos og gadefotos. I disse år er kvaliteten af Kraks luftfotos langt bedre end Google Maps, hvis fotos for store deles vedkommende er formørket af et tæt skydække. Kraks kort er identisk med De gule Sider - Kort.
  • Google Maps. Behøver næppe omtale.
  • Google Earth
    Få geografiske oplysninger om hele verden lige ved hånden. Tag på en virtuel rejse overalt i verden. Udforsk 3D-bygninger, billeder og terræn. Find byer, steder og lokale virksomheder.

Søkort Til toppen

  • Søkort på Historisk Atlas
    Historisk Atlas, som er beskrevet nærmere ovenfor, rummer også danske søkort fra 2008.
    Udsnit af søkortet over farvandet mellem Fanø og Mandø Udsnit af søkortet over farvandet mellem Fanø og Mandø.
    Historisk Atlas kan man vælge en lang række kort som baggrundskort, heriblandt også søkort.

Forskning i kort Til toppen

  • LAND. Luftarkæologisk Netværk Danmark
    LAND består af en lille flok arkæologer med det formål at udbrede kendskabet til luftfotoarkæologi blandt arkæologer på de danske museer samt forskere og studerende på universiteterne. Stifterne repræsenterer et bredt udsnit af luftfotoarkæologiens discipliner fra anvendelse af historiske luftbilleder som kilde til identifikation af arkæologiske strukturer til gennem optagelser på egne flyvninger at udforske og registrere arkæologien i landskabet.
    LAND har på sin side en række relevante luftfotolinks.
  • HisKis - et forum for kortforskere
    HisKIS netværket (Historisk-Kartografisk InformationsSystem) er et uformelt forum for forskere, der arbejder aktivt med historiske kort. HisKIS-netværkets formål er at etablere et nationalt netværk for de forskningsinstitutioner og dele af forvaltningen, der anvender historisk kortmateriale, luftfotografier og dertil hørende geo-relaterede data (fx. befolkningstællinger, landbrugs- eller arealstatistik) som et redskab i arbejdet med landskabsrelaterede problemstillinger.
    Hjemmesiden rummer mange nyttige og lærerige artikler om at bruge kort i alskens sammenhænge.

Havnen i Nordby sommeren 1985. Luftfoto på Historiske luftfotos fra Fanø Kommune Havnen i Nordby sommeren 1985.
Luftfoto på Historiske luftfotos fra Fanø Kommune.

Havnen i Nordby sommeren 1985. Luftfoto på Historiske luftfotos fra Fanø Kommune Samme motiv blot tættere på.
Bemærk de endeløse rækker af biler, der venter på færgen. Sandsynligvis en lørdag i juli måned. metadata, luftfotos, luftfotografi, luftfotografier, luftfotografering, fotografering fra luften, flyfotos, flyvefotos flyfotografier, flyfotografering, flyvefotos, kort, landkort, søkort, generalstabskort, satellitfotos, Fanø, Nordby, Sønderho, Vadehavet Nyhedsbrevets klumme
Abonnér på mine nyhedsbreve om
Fanøs kultur, natur og historie
Modtag med mellemrum en hilsen om ny viden og interessante historier om Fanø.
   

 


Arkiv med de første 20 nyhedsbreve
Arkiv med de følgende nyhedsbreve



Publiceret 1. februar 2014. Idé, research, og layout: © - Aldus.dk.