Pers Awten - en bålfest-tradition den 21. februar. Redigeret af Per Hofman HansenMin forside > Stykker til Fanøs kultur og historie > Pers Awten
|
Fanø Ugeblad 11. februar 2016
Fanø Ugeblad 18. februar 2010
Pers Awten 21. februar - Nu for 11. år i Sønderho
En gammel tradition genoptagetPers Awten er en traditionsrig folkefest med bål, som fejres hvert år den 21. februar langs Vadehavet og på de frisiske øer. Ordet biike eller biake henviser til begrebet bake, der på Fanø kendes som en båke eller "æ kåver", der betyder sømærke eller fyr. Om der i tidligere tider har været afholdt Pers Awten på Fanø eller i Sønderho er tvivlsomt, men i nyere tid blev traditionen taget op i Sønderho i 2006. Langs vadehavets kyst har man gennem århundreder tændt bål om aftenen den 21. februar. I november 2006 foreslog Kulturelt Samråd på Fanø at man også på Fanø tog denne tradition op igen. Samrådet inviterede alle på Fanø til at gå med fakler ud til Kalvekrog eller til Hønen, hvor der blev tændt bål. I fællesskab blev der sunget farvel til vinteren og velkommen til foråret, der blev holdt en tale til at tænke over, og der blev serveret kaffe med lidt ekstra og solbærtoddy til børnene. Også i 2010 vil denne gode skik blive gentaget. Hvad er Pers Awten?Den 21. februar er helgendag for to helgener med navnet Peter. På samme dag mødtes man helt tilbage i den tidlige middelalder og efter gammel skik på de frisiske øer for at holde ting. At Pers Awten falder på samme dag er en tilfældighed, men på grund af sammenfaldet fik tingdagen navn efter helgenen og blev derfor kaldt Pers Daw eller Pers Awten. Denne dag mødtes man omkring et bål - måske oprindelig til en hedensk blotfest - , og næste dag blev der så holdt ting, det såkaldte folketing.Bålet skulle fordrive vinterens onde ånder På Pers Awten eller Sankt Peters Nat gik friserne i fakkeltog til de gamle tingpladser. På biikedagen, som den kaldtes lænegere sydpå, blev der tændt birkebål for at fordrive vinterens onde ånder og hilse foråret velkommen. Det var i øvrigt skik, at det første bål blev tændt på Sild, og når man derefter så brandskæret på de andre øer, tændte man bålene her. På denne dag siges det også, at Sankt Peter kastede en varm sten ud i vandet, hvorefter isen begyndte at tø efter den kolde vinter, og så var der ikke længe til de første tegn på forår. Betydningen af Pers Awten ændrede sig Da skikken med at holde ting ophørte, fortsatte man med at mødes og tænde bål, og da øerne omkring 1600 begyndte at sende sine mænd og drenge af sted som søfolk, ændrede Pers Awten betydning og blev en afskedsfest for søfolkene. 
Vippefyret på Lindesnes
Bålet kaldte man garild, og førstedelen af dette ord kommer af det gammeltyske ord "gar", der betyder færdiggjort, fuldstændig eller helt. Garilden kommer derved til at symbolisere afslutningen på vinteren, hvor man forlader hjemmet, men har også den betydning, at bålet udtrykker et ønske om en lykkelig fuldendelse af sommerens togt for søfolkene. Eller sagt mere ligefremt: "Væk de ta'r - Farvel og god rejse - kom godt hjem igen!" Sørejserne var farefulde med mange forlis. Der var derfor god grund til at ønske søfolkene både god rejse og god hjemkomst, så garilden tændtes hvert forår, så længe sejladserne varede. Og da de hørte op omkring 1860, fortsatte man skikken, som stadig holdes ved lige på de frisiske øer. Man mener i øvrigt, at ilden i de primitive vippefyr eller båker, som i 16- og 1700-tallet hjalp de søfarende med at navigere, er udsprunget af denne tradition. Rømø har - så vidt vides - hidtil været det eneste sted i Danmark, hvor man brænder garild den 21. februar. Pers Awten fejres i dag som en folkefest, der nok har mistet sin oprindelige betydning, men som ikke destomindre samler mange mennesker i den kolde februaraften. "Garild"-fest på Rømø Om festligholdelsen af St. Petersdag på Rømø hedder det: "Det var begyndelsen på foråret. De unge var gået rundt i flokke fra hus til hus og havde indsamlet alskens brændbare ting til deres glædesblus, og overalt i klitterne flammede bålene, og de gamle sange blev sunget overalt på øerne... På Rømø slog de også katten af tønden med en kølle og med bind for øjnene. Og så dansede man og hyldede kattekongen og kattedronningen. Denne folkefest kaldte man også "Garild"". I Jysk Ordbog hedder det om garild: Et blus tændt Sankt Pedersaften (21. februar) eller om aftenen Sankt Pedersdag (22. februar). På "Pers Awten" fejrede man på de nordfrisiske øer sømændenes afrejse. Om aftenen samledes man så på højtliggende steder for at brænde et bål af for lykkelig hjemfart. Dette bål kaldes "garilden", og endnu den dag i dag fejrer man "Pers awten" på Rømø med "garild". Fra gammel tid var det skik, at det første bål blev tændt på øen Sild, og når man så på naboøerne så brandskæret, tændte man selv sin "garild". Drengene slog sig sammen i små flokke, gik og tiggede halm eller penge til at købe tjære og petroleum for. Så fyrede man på en høj klint, hver flok om sin "gadeild"; og de voksne gik fra ild til ild og så hvis der var den pæneste. Biikebrennen på de tyske frisiske øer erstattede den katolske Osterfeuer Pers Awten eller Biikebåls-festen erstattede den ellers vidt udbredte katolske Osterfeuer (påskeild), og alle landsbyer og mange gårde havde deres egne biike-bål, som dannede midtpunkt for festlige aktiviteter såsom sang og optræden af forskellig art. På øerne Föhr, Amrum og Sild fandtes desuden forskellige traditioner for at ødelægge bålene i de nærliggende landsbyer. En halmdukke blev brændt af I nogle landsbyer blev en dukke af halm som symbol på vinteren brændt af. Halmdukken blev kaldt "Petermännchen" (Den lille Peter-mand) og har ikke, som man måske kunne forledes til at tro, noget med Sankt Peter at gøre, men derimod med paven og den kristne tro. På den efterfølgende dag, den 22. februar, fejrede den katolske kirke festen for Kathedra Petri (pavestolen), svarende til den fortrinsstilling som Petrusamtet har hvad angår forkyndelsen. En sammenhæng mellem den Peter-mand dukke, som blev kastet ind i Biike-bålet og pavestolen i Rom er således nærliggende. Traditionen var næsten glemt Endnu ind i 1900-tallet blev biike-dagen også fejret på fastlandet, men den gik mere eller mindre i glemmebogen for efter Anden Verdenskrig igen at blive bragt til ære og værdighed. Væk de ta'r "Waedke tar, waedke tar Waedke tar, waedke tar, waedke tar Waedke tar, waedke tar Waedke tar, waedke tar, waedke tar" På de to tysk-danske folkemusikgrupper Drones & Bellows / Dragseth Duo's cd "Hiimstoun" har de sat musik til 'Waedke Tar' og 'Pers awten for søste å broue':
Kilder
|
Stork Ejlaender Shantykor 2010
Den 21. februar 2010 sang Stork Ejlaender Shantykor Fanø både ude ved bålet ved Kalvekrog og i Sønderho Forsamlingshus. Se og hør Mikael Kongevangs videooptagelse fra fejringen af "lysets komme". 
Biikebrennen på Sylt
Foto ist mit freundlicher Genehmigung wiedergegeben von Hans Jessel © Copyright. 
Biikebrennen på Sylt. Xylografi fra omkring 1860-1880.
Biikebrennen! Jamen, hvad er så Kongeblus, der tændes den 8. april?
Pers Awten /:Weadeke ta'r, Weadeke ta'r:/ ofrede til Odin og hva'behar. Sang og dans og mjød, varmed' sig i bålets skød. I tusind år en gammel skik med kædedans og sang blev formet til et helligt bål, bike bål var kirkens mål. Med ildtegn ud i natten, ildtegn ud i natten. /:Weadeke ta'r, Weadeke ta'r:/ ofrede til Odin og hva'behar. ildtegn ud i natten. Sang og dans og mjød, varmed' sig i bålets skød. Og drama kom til dette bål, da skibe sku' af sted på hvalfangst og de sag' farvel, bad om lykke og lidt held. Med ildtegn ud i natten, ildtegn ud i natten. /:Bike bål, ja bike bål, Petri-natten lyser:/ Sang og dans og mjød, varmed' sig i bålets skød. Ja, tiden går, og vi går med et stykke hen ad vejen. Vi tænder nu et lysets bål, forårsbål, ja, forårsbål. Med ildtegn ud i natten, ildtegn ud i natten. /:Lysets bål, ja, lysets bål, bålets flammer lyser:/ /:Weadeke ta'r, Weadeke ta'r ofrede til Odin og hva'behar.:/ Fra det sønderjyske folk-rock band SkonRog's CD "Weadke tar" fra 2004 med tekst til Pers Awten.
En skonrog er en meget hård rugbrødstvebak eller beskøjt, som søfarende i gamle dage altid have med på havet på langfart. Ordet kommer af det tyske schön og roggen = dejligt rugbrød. 
Abonnér på mine nyhedsbreve om
Fanøs kultur, natur og historie Modtag med mellemrum en hilsen om ny viden og interessante historier om Fanø.
• Arkiv med de første 20 nyhedsbreve • Arkiv med de følgende nyhedsbreve 
|
||||||
|
Publiceret 21. februar 2010. Opdateret 18. februar 2016. Idé, research, og layout: © - Aldus.dk - Til forsiden. |
|||||||
