Turistkort med Beskrivelse af Fanø. Udarbejdet af Romax Kartografi 1948Stykker til Fanøs kultur > Turistkort med beskrivelse af Fanø
|
![]() Romax' Turistkort med beskrivelse af Fanø 1948 måler i udfoldet stand 48 x 52,5 cm.
Lækkersult, opdagelseslyst og nysgerrighed
På dansk og engelsk, men ikke på tyskI modsætning til anvendelsen af topografiske og tekniske kort i faglige arbejdssammenhænge står turisme, der er knyttet til fritid og lystprægede aktiviteter og ikke mindst trangen til at se nye steder og landskaber. Her må de anvendte kort gerne give brugeren plads til improvisation og afstikkere ”ud i det blå” – samtidig med at de skal indeholde praktiske oplysninger til opfyldelse af konkrete behov, f.eks. beliggenheden af tankstationer og moteller på vejkort. Afhængig af hvad formålet med kortet er, kan det også bruges til at skabe eller stimulere behov, det være sig lækkersult, opdagelseslyst eller nysgerrighed i al almindelighed. Der er således mindst lige så mange kartografiske udfordringer i opgaven med at fremstille brugbare turistkort, eller sagt mere generelt: formidling af geografisk kommunikation for turister og rejsende, som der er i fremstillingen af traditionelt kortmateriale.
Ovenstående meget fine og detaljerede kort giver et snapshot af turismen på Fanø på et kritisk tidspunkt, da den skulle genrejses efter besættelsen, hvor Fanø var blevet en del af tyskernes Atlantvold og dermed lukket for civil adgang (og ”begavet” med adskillige bunkers, der i dag er et turistmål i sig selv).
(Lettere tillempet citat efter Niels Chr. Nielsen, naturgeograf og post doc. ved Center for Turisme, Innnovation og Kultur (TIC), Syddansk Universitet i Esbjerg i Geoforum, nr. 96, september 2008).
Tekstheftet udkom ifølge kolofonen i en dansk udgave i 5.000 eksemplarer og i en engelsk udgave i 1.000 eksemplarer, men i 1948 to år efter besættelsen naturligt nok endnu ikke i en tysk udgave! Den tyske besættelse var som Niels Chr. Nielsen antyder endnu ikke rystet af lokalbefolkningen, og et nyt talrigt tysk publikum med den stærke tyske D-Mark havde endnu i 1948 ikke meldt sig! Endelig havde man vel en forestilling om, at også efter krigen ville de nye store samarbejdspartnere blive de allierede, altså englændere, amerikanere og franskmænd. En antydning heraf får man på kortet, hvis kartouche bærer titlen på netop dansk, engelsk, fransk, men ikke på tysk. ![]()
Ligesom tekstheftet koncentrerer sig om Fanø som sådan, om Nordby, Sønderho og om badet, ja så gør kortet det samme, idet forstørrede udsnit ses for både Nordby, Sønderho og især Badet, Rindby og naturligvis stranden. Kartouchen som præsenterer kortudsnitnet over Fanø Vesterhavsbad rummer også tekster på dansk, engelsk og fransk ![]()
Om kortets brug skriver forlaget i heftets indledning
Kortet og beskrivelsen er tænkt som en orientering for Dem under Deres ophold på øen. På omslagets Danmarkskort vises km-afstande og veje fra landets største byer til Esbjerg-Fanø. På det store korts første trediedel ses Nordby og Sønderho, med disse byers mange huse, gader, navne mm. Disse byplaner er udsnit af kortets midterste trediedel, hele øen, hvorpå findes alle veje, stednavne, højdepunkter, og hvad der ellers har turistmæssig interesse. Et udsnit med badebyerne Fanø Vesterhavsbad og Rindby Strand findes på kortes sidste trediedel. Her er indtegnet alle sommerhuse med navne, veje, stier osv. Når kortet er foldet ud i højden, kan man nøjes med at lukkke op for en trediedel ad gangen; ved at bøje heftet tilbage vil kortet trods sin størrelse bekvemt kunne holdes i hånden og herved udfylde sit formål - at tjene Dem som vejleder, når De begiver Dem ud i naturen. ![]() Romax' kort er naturligvis beregnet til "den glade turist" uden de store fordringer til tekniske eller kartografiske krav. På mange måder minder kortet om den tids skolekort "Mit første atlas" eller stilen fra Matador-spillet med dets små huse og hoteller i træ eller plastik malet i grønt og rødt. Men der er også en en vis lune og indbygget ironisk historisk tradition i kortet, som kan give mindelser om tidlige søkort fra 1500-tallet, hvor man ude på de store have finder søuhyrer, fantasifulde fisk, delfiner, vandspyende hvaler og naturligvis havfruer. På Romax' kort finder vi således Kong Neptun med trefork ud for Rindby Strand, et par havfruer i fuld fart ridende på ryggen af delfiner, og i kartouchen forneden ikke en sømand eller en kvinde i nationaldragt, men derimod - naturligvis - en blond badenymfe i tidens hotteste bademode - bikinien, der første gang så dagens lys i 1946.
Robert Iversens udgivelser
Om Robert Iversen samt noter og kilder
|
Romax Kartografi
Dette smukke turistkort, som blev udgivet i 1948 af Romax Kartografi i København med tilskud fra Esbjerg-Fanø Turistforening og Sønderho Turistforening, hænger i adskillige sommerhuse rundt omkring på Fanø. Kortet, som måler 48 x 52,5 cm, er ledsaget af et 16 siders turistinformationshæfte, der foruden annoncer indeholder afsnit om Fanøs historie, Nordby, Sønderho og Fanø Bad samt forslag til traveture. ![]() På 8 følgesider kan du se store udsnit af Fanø-kortet. Klik på det ønskede felt i kortet herover eller på lokaliteterne herunder
Hvem stod bag Romax Kartografi?
![]() Efter 2. verdenskrig foretog han opmålinger og kortlægninger for godsejer Scavenius på Klintholm Gods på Møn og på andre godser på Sjælland. For Scavenius udarbejdede han også et Turistkort over Møns Klint med Klinteskoven og Liselund, som han udgav på sit eget kartografiske forlag RoMaX i 1947. Dette kort må være blevet en succes, for året efter udgav han igen på sit forlag turistkortet over Fanø. Det skete denne gang i samarbejde med Esbjerg-Fanø Turistforening og Sønderho Turistforening, og kortet blev ledsaget af et 15-sidet informationshefte. Robert Iversens videre arbejde og skæbne ligger for en lang årrække derefter hen i mørke. Men i 1952 købte han gården Maglemosegård ved Vedbæk, men grundet hans større interesse for livet på Dyrehavsbakken og omgang med en stor kunstnerkreds, som kunne tælles blandt hans venner, løb det ikke rundt for ham. På Dyrehavsbakken arbejdede Robert Iversen som arkitekt for en del teltholdere, bl.a. direktør og teltholder Oscar Pettersson (1911-1995), som dengang havde Bakkekroen og initiativtager til prisen "Bakkens Oscar". En udførlig biografi om Robert Iversen findes her som PDF-dokument. ![]()
Midt i kompasrosen finder vi RObert MAdsen Iversens firmanavn ROMAX Kartografi, København 1948.
![]() Abonnér på mine nyhedsbreve om
Fanøs kultur, natur og historie Modtag med mellemrum en hilsen om ny viden og interessante historier om Fanø.
• Arkiv med de første 20 nyhedsbreve • Arkiv med de følgende nyhedsbreve ![]() |
Publiceret 1. januar 2008. Opdateret 22. febrruar 2018. Idé, research, og layout: © - Aldus.dk. |