Sælerne på Galgerev ud for Sønderho på Fanø

I 2007 blev der set mere end 700 sæler på Galgerev. Af Per Hofman Hansen

Stykker til Fanøs kultur > Sælerne på Galgerev
Sælerne fotograferet med digitalkamera og kikkert
722 spættede sæler optalt på sælbanken ved Galgerev
Der er omkring 2.500 sæler i den danske del af Vadehavet, og de har indtil 2007 alle været af arten den spættede sæl. Omkring hver tiende af bestanden er unger. En meget stor del af bestanden holder til på sælbanken ved Galgerev ud for Sønderho. Den 6. august 2007 talte jeg således 722 sæler fordelt over hele banken fra syd til nord.
Fred og ro og masser af mad
Når der er så mange sæler i Vadehavet, skyldes det, at der her er godt at være, fordi der er fredeligt og masser af føde i form af fisk. Men undersøgelser viser, at de også svømmer langt ud i Vesterhavet og til Norge og Skotland for at søge føde.
Med et ganske almindeligt digitalkamera sat bag en lige så almindelig håndkikkert kan man med lidt held tage imponerende billeder som det viste her til venstre.
Foto © Niels Hofman Hansen, juli 2006.
På sælbanken ligger der 722 sæler
Hundredvis af trinde gråsæler ligger og daser i eftermiddagssolen på sandbanken på den modsatte side af Galgerev. Farvandet, der er afmærket med tre koste, er en sidegren til Galgedyb og omkring 100 meter bred og så vidt vides omkring 4 meter dyb. Dybet skaber en naturlig afstand og rimelig effektiv spærre mellem de nysgerrige sæler og de ligeså nysgerrige mennesker. Foto © Per Hofman Hansen, 6. august 2007.
På sælbanken ligger der 722 sæler den 6. august 2007
Tæl selv de 722 sæler på sælbanken ved Galgerev
Med et Canon D70 spejlrefekskamera har jeg den 6. august 2007 ved lavvande omkring kl. 14 optaget hele sælbanken bid for bid i 12 optagelser, som jeg bagefter har 'syet' sammen, så den samlede bredde bliver 26.500 pixels og højden 1490 pixels. Har du mod på at downloade det sammesyede panorama i original størrelse, er du velkommen hertil. Så kan du også selv tælle, hvor mange sæler der ligger på banken. Filen fylder 4,7 MB. Du må gerne benytte billedet til privat brug, når blot kilde anføres som © Copyright og foto 2007 Per Hofman Hansen, perhofman@gmail.com.

... men Svend Tougaard fra Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg kunne samme dag fra luften tælle 790 sæler
Sæler og hvaler i Danmark fortæller Svend Tougaard som en nyhed den 14. august 2007, at han også netop den 6. august overflyver sandbanken og ved hjælp af 18 sammensatte billeder kan tælle i alt 790 sæler. Sjovt tilfælde at to personer på henholdsvis vaden og i luften foretager sig den samme - dog lidt - usædvanlige handling!

Du kan selv få sælerne at se
Denne gode nyhed med de mange sæler og den store oplevelse det er at se de mange sæler, kan enhver få del i, blot man iagttager nogle få ting. Lyt til vejrudsigten, så du er sikker på ikke at blive mødt af tåge eller stormvejr. Dernæst skal du kigge i en tidevandstabel og finde tidspunktet for ebbe (lavvande), der finder sted to gange i døgnet. På DMI kan du vælge Esbjerg som udgangspunkt. Er der f.eks. lavvande her kl. 15.00, vil der være lavvande ud for Sønderho kl. 14.30, altså en halv time tidligere.
    På stranden neden for Odense Kommunes Feriekoloni kan du stille din cykel eller parkere din bil og herfra begive dig ud på vaden f.eks. kl. 14. Så har du god tid til i ro og mag på bare tær, i sandaler eller støvler at nyde cen ca. 2 km lange tur, der tager omkring en halv time, ud til Galgerev og sælbanken. Allerede fra land kan du i klart vejr se sælerne i sydvestlig retning og med en almindelig kikkert, kan du se sælerne meget tydeligt. Du kan formentlig også se de tre koste, der står i den indre kant af Galdedyb. Tag pejling efter den midterste. Undervejs vil vandstanden variere fra store områder med 0 cm og afhængig af vejr og vind til mellem 10 og måske 30 cm.
    På vejen ud kan du fornøje dig med at iagttage lyset, havets glimtende overflade, fuglelivet, sandbundens faste og fine riflede beskaffenhed, muslinger, snegle, sandormens fine "pølser" og tragte i sandet og enkelte krabber, der ikke er sluppet væk i tide ved vadehavets tilbagetrækning.

Det store sælcirkus
Ude ved kostene, der i gamle dage hed prikker, og som om foråret blev sat ud af prikkesætteren, åbenbarer sig nu forhåbentlig det store skue eller cirkus af dvaske og dovne sæler, der solbader, mens de gnubber sig, driller de andre eller ungerne deres mor. Enkelte andre glider dorske ud over bankens "ræling" og tager en svømmetur i Galgedyb. Her kan du være heldig, at de svømmer og dykker tæt ind på den bred, du står på. Især i juli og august vil der være mange sæler, som her har fundet et praktisk sted at foretage pelsskifte fra sommer til vinterdragt. Derefter forsvinder de for at tage ud på havet for at parre sig.

Gråsæl
Gråsælen (Halichoerus grypus). Her er den fotograferet i Nordsømuseet i Hirtshals, men forhåbentlig kan vi alle snart se den i dens naturlige element i Vadehavet igen. Foto gengivet med venlig tilladelse af Niels Sloth, Biopix ©.
Gråsælen på vej til Fanø og Vadehavet igen
Som nævnt er det den spættede sæl, der findes ved Galgedyb, men nu tyder meget heldigvis på, at gråsælen er vendt tilbage og nu igen yngler i Vadehavet efter at have være væk i næsten 100 år. I januar 2007 er de første tre unger af gråsælen set ved Fanø, Kærgård Plantage og Blåvands Huk, og Svend Tougaard har oplyst mig om, at han og Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg i vinteren 2006/07 iagttog 25 gråsæler på netop sælbanken ud for Sønderho, så de er altså ved at komme tilbage i Vadehavet!
    Sæler har traditionelt været opfattet som et skadedyr, og indtil 1927 blev man ligefrem præmieret for at skyde dem. Da gråsælen blev fredet i 1967, var den lige så sjælden i Danmark, som storken er i dag.
    Gråsælen yngler om vinteren. Til forskel fra spættede sæler bliver ungerne født med en stor uldpels. De yngler normalt på is eller på klipper og strande, der ikke overskylles ved højvande. Ungen kan derfor ligge tørt i sin lune "uldfrakke", mens det underliggende spæklag etableres.

Skræm ikke sælerne bort
Har du fået lyst til at begive dig ud på den store sæltur, må du ikke skræmme sælerne væk fra deres tilholdssted. Råb og larm ikke, og giv dig ikke til at svømme over Galgedyb i den naive hensigt at ville klappe sælerne. Du vil skræmme dem fra vid og sans, og de vil flygte og kaste sig i bølgerne og forsvinde. Herved bruger de dels unødig energi, som skulle have været anvendt til at danne vinterens nødvendige spæklag, og dels er der stor risiko for at mor og unge ikke finder hinanden igen. Så nyd synet med det blotte øje, med en kikkert eller et kamera med zoom.

Satellitfoto af sydspidsen af Fanø, Galgerev, Galgedyb, Peter Meyers Sand, Knudedyb og Keldsand. Før musen ind over kortet for at se lokaliteternes navne. (Google Maps.

Spættet sæl (Phoca vitulina), som foreløbig er den altdominerende sæl langs vestkysten. Her er den dog fotograferet i Limfjorden. Foto gengivet med venlig tilladelse af © Jan Skriver.

Spættet sæl. Unge på stranden fotograferet i Limfjorden. Foto gengivet med venlig tilladelse af © Jan Skriver.

Links og litteratur
Kort over Galgerev
Sælbanken uden for Sønderho. Fra stranden neden for Odense Kommunes Feriekoloni er der omkring 2 km ud til sælbanken ved Galgerevet. Sælerne ligger i en lang bræmme oppe på sandbanken angivet ved den blå streg.
Udsnit i skala 1:1 af de i alt 12 optagelser, der tilsammen viser hele sælbankens panorama
Udsnit i skala 1:1 af de i alt 12 optagelser, der tilsammen viser hele sælbankens panorama. Foto © Per Hofman Hansen, 6. august 2007.
Der 150 cm mellem ebbe og flod
150 cm mellem ebbe og flod
Galgedyb er markeret med høje koste (prikker); se længere ned om prikker og prikkesætter. Ved ebbe (lavvande) står havoverfladen lige ved foden af kostene, men ved flod (højvande) kan vandet stige op til omkring 150 cm. Ved selvsyn kan man iagttage at rurerne bor på kosten i op til 150 cm's højde. Foto © Per Hofman Hansen, 6. august 2007.
Semibalanus balanoides - Rurer sætter sig ofte på konkylier, muslinger og østers
Rurer eller rettere lavvandsrurer (Semibalanus balanoides) er et lille krebsdyr, der med sin kalkkapsel sætter sig på alt under havoverfladen: Konkylier, muslingeskaller, bundgarnspæle, moler, bøjer og skibssider.
Foto © Per Hofman Hansen, august 2007.
Prikkesætter Hans Pedersens gravsten
Prikkesætter Hans Pedersens gravsten på Sønderho kirkegård. Prikkesætterarbejdet var sæsonarbejde koncentreret om foråret, hvor prikkerne (kostene) skulle sættes ud efter vinteren og i november/december, hvor de skulle tages ind, inden isen kunne ødelægge dem og tage dem med sig. Derfor ernærede Hans Pedersen (1822-1905) sig da også som bådfører ved siden af. Foto © Per Hofman Hansen, 26. maj 2007.
Sælerne set i en almindelig kikkert
Gåtur til sælerne
Har du fået lyst til at tage ud og se sælerne, kan det sagtens lade sig gøre. Du kan enten melde dig til en af naturvejlederne ture eller du kan tilrettelægge din egen tur, som jeg selv har gjort det. Læs mere på mit turforslag til sælbanken. Foto © Per Hofman Hansen, 6. august 2007.

Publiceret 18. august 2007. Opdateret 16. februar 2008. Idé, research, og layout: © - Aldus.dk.