Du kan selv få sælerne at se
Denne gode nyhed med de mange sæler og den store oplevelse det er at se de mange sæler, kan enhver få del i, blot man iagttager nogle få ting. Lyt til vejrudsigten, så du er sikker på ikke at blive mødt af tåge eller stormvejr. Dernæst skal du kigge i en
tidevandstabel og finde tidspunktet for ebbe (lavvande), der finder sted to gange i døgnet. På DMI kan du vælge Esbjerg som udgangspunkt. Er der f.eks. lavvande her kl. 15.00, vil der være lavvande ud for Sønderho kl. 14.30, altså en halv time tidligere.
På stranden neden for Odense Kommunes Feriekoloni kan du stille din cykel eller parkere din bil og herfra begive dig ud på vaden f.eks. kl. 14. Så har du god tid til i ro og mag på bare tær, i sandaler eller støvler at nyde cen ca. 2 km lange tur, der tager omkring en halv time, ud til Galgerev og sælbanken. Allerede fra land kan du i klart vejr se sælerne i sydvestlig retning og med en almindelig kikkert, kan du se sælerne meget tydeligt. Du kan formentlig også se de tre koste, der står i den indre kant af Galdedyb. Tag pejling efter den midterste. Undervejs vil vandstanden variere fra store områder med 0 cm og afhængig af vejr og vind til mellem 10 og måske 30 cm.
På vejen ud kan du fornøje dig med at iagttage lyset, havets glimtende overflade, fuglelivet, sandbundens faste og fine riflede beskaffenhed, muslinger, snegle, sandormens fine "pølser" og tragte i sandet og enkelte krabber, der ikke er sluppet væk i tide ved vadehavets tilbagetrækning.
Det store sælcirkus
Ude ved kostene, der i gamle dage hed
prikker, og som om foråret blev sat ud af prikkesætteren, åbenbarer sig nu forhåbentlig det store skue eller cirkus af dvaske og dovne sæler, der solbader, mens de gnubber sig, driller de andre eller ungerne deres mor. Enkelte andre glider dorske ud over bankens "ræling" og tager en svømmetur i Galgedyb. Her kan du være heldig, at de svømmer og dykker tæt ind på den bred, du står på. Især i juli og august vil der være mange sæler, som her har fundet et praktisk sted at foretage pelsskifte fra sommer til vinterdragt. Derefter forsvinder de for at tage ud på havet for at parre sig.
Gråsælen (Halichoerus grypus). Her er den fotograferet i Nordsømuseet i Hirtshals, men forhåbentlig kan vi alle snart se den i dens naturlige element i Vadehavet igen. Foto gengivet med venlig tilladelse af Niels Sloth,
Biopix ©.
Gråsælen på vej til Fanø og Vadehavet igen
Som nævnt er det den spættede sæl, der findes ved Galgedyb, men nu tyder meget heldigvis på, at gråsælen er vendt tilbage og nu igen yngler i Vadehavet efter at have være væk i næsten 100 år. I januar 2007 er de første tre unger af gråsælen set ved Fanø, Kærgård Plantage og Blåvands Huk, og Svend Tougaard har oplyst mig om, at han og Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg i vinteren 2006/07 iagttog 25 gråsæler på netop sælbanken ud for Sønderho, så de er altså ved at komme tilbage i Vadehavet!
Sæler har traditionelt været opfattet som et skadedyr, og indtil 1927 blev man ligefrem præmieret for at skyde dem. Da gråsælen blev fredet i 1967, var den lige så sjælden i Danmark, som storken er i dag.
Gråsælen yngler om vinteren. Til forskel fra spættede sæler bliver ungerne født med en stor uldpels. De yngler normalt på is eller på klipper og strande, der ikke overskylles ved højvande. Ungen kan derfor ligge tørt i sin lune "uldfrakke", mens det underliggende spæklag etableres.
Skræm ikke sælerne bort
Har du fået lyst til at begive dig ud på den store sæltur, må du ikke skræmme sælerne væk fra deres tilholdssted. Råb og larm ikke, og giv dig ikke til at svømme over Galgedyb i den naive hensigt at ville klappe sælerne. Du vil skræmme dem fra vid og sans, og de vil flygte og kaste sig i bølgerne og forsvinde. Herved bruger de dels unødig energi, som skulle have været anvendt til at danne vinterens nødvendige spæklag, og dels er der stor risiko for at mor og unge ikke finder hinanden igen. Så nyd synet med det blotte øje, med en kikkert eller et kamera med zoom.