Skelstenen mellem Nordby og Sønderho Sogne. Ved Per Hofman HansenStykker til Fanøs kultur > Skelstenen mellem Nordby og Sønderho
|
Skelstenen mellem Nordby og Sønderho SogneMon ikke alle fastboende på Fanø kender skelstenen, som indtil efteråret 2014 stod i grøftekanten på det sted, hvor Postvejen fra Nordby møder Landevejen fra Sønderho? Da det netop er en skelsten mellem de to sogne og ikke en vejviser, står navnet Nordby naturligt nok på nordsiden af stenen og navnet Sønderho på sydsiden af stenen.I anledning af at stenen nu har fundet en mere beskyttet plads langs cykelstien, og hvor langt flere vil kunne se den i ro og mag, har jeg gravet lidt i historien. - Men tilbage står spørgsmålet "Hvornår blev netop den skelsten, vi ser i dag, sat op?" Per Hofman Hansen
Skelstenens ny placering oktober 2014 i cykelstiens vestlige side mellem Nordby og Sønderho. Til venstre ses stenen fra nord i retning mod Sønderho. Samme side af stenen fortæller, at vi befinder os inde på Nordby sogns jorder. Til højre ses tilsvarende stenen set fra syd i retning mod Nordby. Her fortæller stenen, at vi befinder os inde på Sønderho sogns jorder. På begge sider er indhugget årstallet 1741 til markering af fanøbeboernes frikøb fra kronen. Foto: 17. december 2014.
To sogne: Nordby og SønderhoI 1741 købte fanøboerne som bekendt Fanø fri af kongen. Indtil kommunalreformen i 1970 bestod Fanø af to selvstændige sogne, Nordby og Sønderho, med egne sogneråd. Skellet mellem sognene blev fastlagt ved en overenskomst i 1742, og ved samme lejlighed "blev der oprejst pæle og nedlagt skelsten, der skulle betegne grænsen mellem Nordby og Sønderho Strand"."Skæl mellem Fanöe og Sönderhoe". Indtegnet på Videnskabernes Selskabs konceptkort tegnet 1797. Skelpælene ses ved de syv blå pile. P. Ankers Dahl breder sig på begge sider af sogneskellet. (Fanöe har dengang været synonymt med Nordby!) Skellet skal være adskilt af otte kampesten I 1791 beskrev sognepræsten Ove Foss skellet mellen de to sogne således: "Nord på strækker Sønderho Sogn sig til Nordby Sogns grunde og til markskellet, nemlig til Annæ Dal, Peder Ankersens Dal og Fogdens Dal, og det skal fra gammel tid være adskilt med fem kampesten. Og på stranden ved Vesterhavet mellem begge sognenes strand er der nedsat en stor pæl, der står ved bjergene, og derfra ud til vandet i en lige linie tre store kampesten. Alt dette findes som skel mellem Sønderho og Nordby sognes jord og strand." Thobølls matrikelkort 1820 I 1820 blev Fanø langt om længe matrikuleret af kongelig landsinspektør Thobøll. På hans kort ses imidlertid kun én skelsten, nemlig den, der blev placeret ude ved vestkysten. Skiæl-pæl 1820. Den yderste vestlige skelpæl tæt på stranden indtegnet på landinspektør Thobølls matrikelkort over Nordby (Odden) sogn fra 1820. Om den er af træ eller sten, kan vist ikke afgøres. Skraveringerne rundt om den antyder måske, at den står på en lille forhøjning i terrænet. Udsigt fra toppen af Pælebjerg i retning øst-sydøst ud mod Landevejen. Pælebjerg sø ligger i forlængelse af vejen, der går ud i nederste venstre hjørne. Pælebjerg fik sit navn, da skelpælene mellem Nordby og Sønderho i 1742 blev placeret her. På billedet ser man, hvordan det sandede hjulspor snor sig langs med den store parabelklit, der i dag nærmest er skjult af skov. Et selskab på fem har gjort holdt og slået sig ned med picnic-kurv og hvid dug, men hvor er hestene? Foto fra 1930'erne. Original i Sognearkivet i Sønderho. Vedligeholdelse af landevejen 1894 Til at passe landevejen fra Sønderho Kro til Nordby skel i et år fra 1. maj 1894 til 30. april 1895 lejedes Jens Lauridsen på følgende betingelser: Vejmanden forpligter sig til mindst to gange om ugen at efterse vejen i hele dens længde fra kroen til Nordby skel og afhjælpe de mangler, han forefinder, eller som påvises ham af sognetrådets vejudvalg. Han skal ikke rense grøfterne, men kun passe kørebanen. På den grusede del af vejen må han straks efter enhver regn, der sætter blank vand i sporene, påse at vandet fjernes snarest muligt gennem små render til vejgrøften. Den ikke grusforbedrede del af vejen holdes fri for heller og slag og vandet afledes fra sporene. Så længe lyngen ligger, påses det, at totter, der er revet ud af deres leje, på ny anbringes i sporet og dækkes med jord. Hvis vejen en del af året bliver bestrøet med hjelme, skal vejmanden sørge for, at den hjelme, der flyver op på vejens sider og i grøfterne, atter rives i sporene. (Uddrag af kontrakt mellem Sønderho Sogneråd og vejmand Jens Lauridsen. Trykt i Fanø Ugeblad 1. juli 1892). Sogneskellet 1927 "I mandags var fuldmægtig Heering med sine landmålere og skelmændende fra Nordby og Sønderho samlet med repræsentanter for begge sogneråd samt plantør Jens Brüel på sognegrænsen for at få denne godkendt. Efter at dette var sket, stod den på en lille fællesspisning hos Franz Beck [Kellers Konditori]". (Fanø Ugeblad 1. okt. 1927). En af dem, der af og til passerer stenen skrev i 1928: Året efter kunne man ligeledes i Fanø Ugeblad den 23. juni finde et læserbrev med overskriften "Markstenen", hvori det bla. hed: Hvem kender markstenen? "I Nordby er der måske ikke ret mange, der ved, hvad markstenen er for en vigtig sten. I Sønderho derimod er den kendt af ethvert barn. Markstenen er den sten, der står ved Nordby-Sønderho vejen og markerer grænsen mellem Fanøs to sogne. Det er en temmelig stor granitsten, der på den ene side bærer navnet "Nordby", på den anden side "Sønderho", indhugget. Som den står på grøftekanten indtager den en højst ubemærket plads; og af alle dem, der passerer vejen mellem år og dag, er der sikkert ikke en af hundrede, der ser den. Den ses kun af dem, der ved, at den står der. For dem er den nemlig som en "milepæl" på vejen; den spejdes der efter fra bilens glasrude, cyklisten sagtner farten en smule, mens han passerer, og fodgængeren standser måske sin gang og hviler sig lidt ved stenen. [Underskrevet] En af dem, der af og til passerer stenen". 200 år: 1741-1941 Dateringen af skelstenen kunne man forledes til at sætte til 200-års jubilæet i 1941, hvor der i "de mørke år" nok kunne være grund til at samles i en fæles nationalfølelse. I Fanø Ugeblad kan man hen oversommeren finde mange omtaler af festligholdelsen af jubilæet, men om sogneskel eller skelsten siges der ikke et ord.
Hvornår blev netop den skelsten, vi ser i dag, sat op?
En kostelig røverhistorie knytter sig i øvrigt til "fjendelandene" Nordby og Sønderho. Ja, så sent som her i december 2014 har jeg hørt en af de gamle i Sønderho - dog på godmodig vis - benytte udtrykket "fjendeland"!
Ja, det spørgsmål står foreløbig ubesvaret. Helt tilbage fra 1741 er den næppe. Men den kunne naturligt nok være sat op ved et senere jubilæum eller begivenhed. Det kunne være for 100-året i 1841 eller i 150-året i 1891. 200-året under Besættelsen i 1941 kommunesammenlægningen i 1970, hvor Nordby sogn og Sønderho sogn lægges sammen til Fanø Kommune kan udelukkes. Ved en ihærdig gennembladring af Fanø Ugeblad for 1941 og 1970 har jeg da heller ikke fundet nogen som helst omtale herom, og endelig beretter ovenstående jo også om, at stenen har stået på sin plads i mange, mange år. Det kunne være interessant om nogen kunne datere stenen til måske året 1841 eller 1891! Fra arkæolog og forfatter Sven Thorsen har jeg modtaget denne vurdering af stenens alder: "Bedømt på den anvendte skrifttype tror jeg ikke, at stenen er særlig gammel. Det ligner noget man lavede i hjemstavnsbevægelsens storhedstid. Mit bud er derfor, at den er fra omkring 1920-1940".
Læs eller download hele røverhistorien som PDF-fil lige til at printe ud!
Æ markskel
En beretning ved Hans Brinch
|
Georg Brandes 1894:
Skiel-Pæl 1820. På Thobølls matrikelkort over Sønderho sogn fra 1820 har han som markering af sogneskellet ikke tegnet en pæl, men derimod et kors. Det kunne næsten ligne et aflagt gravminde i støbejern!
Ved Pælen kører man ind i Fjendens Land
I gamle Dage var Sønderho Fanø's Hovedstad; siden har Nordby taget Luven fra den, og Rivaliteten og Forbitrelsen mod Nordby er stor i Sønderho. Paa Vejen mellem Nordby og Sønderho staar en Pæl, der adskiller Byernes Territorier. Ved den kører man ind i Fjendens Land. Aldrig gifter en ung Mand fra den ene By sig med en Pige fra den anden. Der er intet Konnubium [i.e. ægteskab] dem imellem. For den Fremmede tager de to stridende Stammers Kvinder sig ens ud, og de faar, naar de gifter sig, alle sammen mindst otte Børn.
Sådan skrev Georg Brandes i Politiken i 1894 efter et besøg ved Fanø Nordsø-Bad og en tur til Sønderho! æ Pissten
I folkemunde er skelstenen altid blevet omtalt som "æ Pissten". Det var den benævnelse alle brugte, da vi kom til Sønderho i 1965. Øgenavnet knytter sig til brugen af stenen, når de rejsende kunne blive trængende på den lange vej mellem Sønderho og Nordby - og omvendt - naturligvis! Her gjorde diligencen holdt, og damerne gik til den ene side og herrerne til den anden.
Venligst fortalt af Anne og Jørgen Gram Madsen. æ Ølsten?
Vor tids taxachauffører kan berette, at de naturligt nok ikke lader unge mennesker drikke undervejs, men at de kan stå ud ved skelstenen og tage sig en tår øl. Om de ved samme lejlighed benytter stenen til den gammelkendte funktionen, forlyder der ikke noget om. Måske skelstenen skal døbes om til "æ Ølsten"?
Pisbjerget
Karen Jensen, "Karen Kaal" kaldet, fortæller om engang hun gik til Nordby fra et besøg i Sønderho: Det var sent på aftenen og noget mørkt, da hun kom til "Pisbjerget" lige ud for plantørboligen, som ikke fandtes dengang. Hun så noget henne på vejen en sort og en hvid skikkelse; men tilsidst forsvandt den sorte skikkelse, og da hun kom til stedet også en anden. (Minder og sagn fra Fanø. Overtro blandt Fanø-Folk. Efter folkemunde ved Lambert Hansen. I: Mågen, 10. årg., 1952, s. 32-35).
Plantørboligen ved "Præstens Optræk" er i går tagen i brug af plantør Heegaard-Kristensen. (Fanø Avis. Vestjydsk Tidende 11. 10. 1893). 121 år senere i dagene 15.-18. december 2014 blev den jævnet med jorden! Sammen med en medhjælper foretager udstykningschef H.T. Heering (1889-1969) i 1927 opmåling i Sønderho. Hjørnet ved posthuset. (Gengivet efter Benedicte Mahler: Badegæster i Sønderho. 1978). Kan en sten lugte brød?
Arkæolog og forfatter Sven Thorsen har også en kommentar til Hans Brinchs genfortælling af sagnet:Sagnet er ganske almindeligt, men Brinch har ikke rigtig forstået det spidsfindige deri. En klog gammel selvlært museumsmand rettede mig engang, da også jeg fortalte sagnet på Brinchs måde: "Det hedder ikke, at stenen vender sig, når den lugter nybagt brød, men at den vender sig, når den kan lugte nybagt brød". Det er med andre ord en vittighed og en måde at drille børn på, for sten kan som bekendt ikke lugte! Læs historien stenen der ikke kunne lugte brød. Abonnér på mine nyhedsbreve om
Fanøs kultur, natur og historie Modtag med mellemrum en hilsen om ny viden og interessante historier om Fanø.
• Arkiv med de første 20 nyhedsbreve • Arkiv med de følgende nyhedsbreve |
Publiceret 20. december 2014. Opdateret 7. januar 2015. Idé, research, og layout: © - Aldus.dk. |