Kort over Sønderho Havn 1868 tegnet af skibsbygmester Emil PetersenMin forside > Stykker til Fanøs kultur og historie > Sønderho Havn 1868
|
Her er vist et central udsnit af skibsbygmester Emil Petersens enestående kort over Sønderho Havn 1868. Kortet er for Sønderhos tid som betydningsfuld søfartsby og hele 1800-tallet yderst sjældent og særdeles værdifuldt til forståelse af havnens og skibsværfternes udformning og placering. Se kortet i hele sin udstrækning. Læs og se mere om skibene på kortet.
 Før musen hen over kortet for at læse et udvalg af dets tekster og se enkelte nutidige lokaliseringer:
Nogle udvalgte stednavne og beskrivelser Kgl. Tøndehuus [Snedkermester Gustav Pedersens nuværende rødmalede værksted]. Skibsværfter. Skibsværfter og Tømmeroptagsted. Den projecterede Forlængelse af Diget. Kanten af Kysten før Stormfloden i Januar 1866. Daglig Vandstand. To steder ses årstallene 1839 og 1852 (to år med stormfloder) efterfulgt af højdemål angivet i fod fra 1 fod til 6 ¾ fod, der må tolkes som vandstanden forskellige steder i Sønderhos gader. Med blyant er bl.a. tilføjet (med en vis usikkerhed i stavningen): Stormflods H. 10.66. A.P. Sørensen 8.06. Søren Mikkelsen 8,75. Albert Laursen? Anders Lausen Lo? Gennemsnitlig 11,87. Tjalken. S. Meinertz Hus. H. Lydom. Mur nedbrudt. S.N. Thøgersen Jes S. m.fl. Emil Petersens plan for Sønderho Havn 1866 I efteråret 1866 kneb det sådan med at få plads til skibene i Sønderho Havn, og de mindre, som blev halet på land, ligeledes at få plads der, at det gav anledning til skænderier mellem de pågældende. Men til sidst enedes man om at lade skibsbygmester Emil Petersen udarbejde en plan at gå efter i fremtiden og for at fastslå, hvem der egentlig ejede ophalingspladserne Kalvekrog, Munches Bank og Havneør, sidstnævnte nu bortskyllet af havet. 
Sønderho Havn før 1933 set fra Kalvekrog. Havnefronten er forstærket med palisader og hoveder af pæle og plankerFotograf Sonnich Thomsen ©, Sønderho. Gengivet med venlig tilladelse fra Jens Ebbe Thomsen, Hinnerup. Pastor Ove Foss om sikringen af Sønderho havn i 1791 Nu igen for en fire års tid siden blev der af strandet træ udbygget et såkaldt hoved af pæle og planker, hvortil blev lagt megen grund til forhøjning, og altså til stor nytte, thi den har allerede udstået mange tørn af søslag, og dog stået sin prøve, hvorover der endnu sidste vinter blev udbygget nok et hoved så kaldet, 300 alen nord for, som og allerede ses at skytte og at nytte, når bekostningen kun kunne blive udredt. Og er det at ønske, at der kunne fås nogen hjælp til at forbedre og forstærke disse nyttige udbygninger, både for landets bortskylning og havnens forbedring, da det er på højeste tid, siden mange af de østligste beboere ved havnen allerede er flyttet opad, og mange endnu står på pynten af brinken og i fare for overfald, hvis der ikke alvorligt rådes bod derpå. Ove Foss om hvordan skibene bringes i og op af vandet De mindre fartøjer, som er fra 4 læster og derunder, opslæbes på landet, øst og nord for byen, med stort arbejde og besværlighed, så vidt at søen ej kan komme dertil, og ligeledes til sejltiden nedslæbes igen i vandet. Når de store skibe skal nedsættes, da samles 4 til 6 skruer, som løfter skibet en alen op fra grunden, men af mangel på skruer opvejes den med sandvægt og bjælker som for nogle år siden, med mange menneskers arbejde og hjælp. Læs hele Ove Foss' beskrivelse af Sønderho 1791 N.M. Kromann om Sønderho Havn og stormfloder En havn med kaj eller anlægsbro har Sønderho Havn aldrig været. Ladning og losning er altid sket på den måde, at skibene på højvande er sat så højt op, at de på lavvande har ligget på det tørre. Losningen er da sket på den måde, at køretøjer er gået op på siden af skibene og derfra modtaget godset. Havnen har derimod altid været en god ankerplads med læ for skibene for vinde af sydvest, vest og nordvest. I forrige tider - Ribes glansperiode med ind- og udførsel - var farvandet ind til Sønderho Havn så dybt, at datidens største skibe med lethed gik derind, hvor ladningen til Ribe omlossedes i lægter og pramme, der da førte godset videre til Ribe, og hvor godset også kunne fortoldes ved Ribe tolderes fuldmægtige, der havde bopæl i Sønderho. Efter en storm i 1845 udarbejdede digeinspektør Petersen fra Husum en plan til beskyttelse af byen. Denne blev udarbejdet og overslaget lød på 18.400 Rdl. Herefter har digeinspektøren været i Norge og købt 75 kubikfavne tilhugne sten af en købmand i Kristianssand til en pris af 28 norske specier pr. kubikfavn at levere inden udgangen af juni 1847; endvidere blev der af Ribe Havnevæsen købt 8 kubikfavne sten og en del indkøbtes i Strandby, Hjerting og Bollersager. Et glacis - det såkaldte "æ Stjendig" Efter hjembringelsen af stenene blev arbejdet med anlæg af et glacis - det såkaldte "æ Stjendig" - straks påbegyndt, og arbejdet var dermed fuldført inden årets udgang. En efterårsstorm i 1848 ødelagde det hele Man mente nu at have et uforgængeligt værn til byens og havnens beskyttelse. Desværre blev man skuffet deri. Allerede en efterårsstorm året efter gjorde på flere steder ravage på stendiget, og da beboerne ikke havde midler til at udbedre skaden, henlå diget i tildels sammensunket tilstand til 1852, da en stor storm med højvande indtraf 9. januar og varede i 2 dage og tilintetgjorde aldeles dette kostbare værk. Hvorledes tilstanden var efter stormen, får man et billede af i det brev, birkedommeren tilstiller amtet dagen efter ulykken således: "Jeg har hermed, nylig hjemkommen fra Sønderho kl. 8 aften, at meddele Deres Højvelbårenhed den sørgelige efterretning, at Sønderho Sødige med bolværket ved stormfloden af syd og sydøst i nat er ganske ødelagt og så godt som jævnet med jorden. Ved den stærke strøm og bølgeslaget mod diget, hvortil ingen før har set magen, begyndte det i morges kl. 2 at slå huller i samme på flere steder ved vandets indtrængen gennem fugerne imellem de store dæksten, hvorved digerne ganske undermineredes, og efter en times Forløb var det mineret lige til foden. Kun 30 til 40 alen af den sønderste del er tilbage, og af det sønderste beskyttende sandbjerg tilligemed hele den grønne bedækning og tjørnehækken oventil indenfor sødiget er i det hele medtaget fra 5 til 25 alen, ja somme steder henved 30 alen i bredden fra fodens sider ind ad landet til, så at på nogle steder kun er 2-3 alen sandklitter tilbage, der jo er så godt som intet mod havets magt og kun kan gøre svag modstand, når stormfloder indtræffer, hvorved da måske halvdelen af byen er udsat for oversvømmelse. En stor del skibstømmer er også ved denne lejlighed fra skibsbyggepladsen gået til søs. Efter formening skal det endog beløbe sig til flere hundrede dele tømmer." N.M. Kromann om Sønderhos flåde Neden for bankerne i havnen lå byens "flåde" bestående af 6 til 8 everter, tøndelæggerens og prikkesætterens både foruden et utal af fiskerbåde, joller og kåge samt pramme. Ved Trinden lå til stadighed 4 til 5 "skælbåde", der gravede muslingeskaller til et kalkværk ved Janderup. Disse både var fra Hjerting og Ho. På "Sydkjeldsand" lå krydsfartøjet nr. 30 fra Sønderho, og ved Mandø Flade. Denne øs krydser spejdende efter indadgående fartøjer, hvis ladning skulle forsynes med toldsegl, og for at holde øje med mulige smuglere. Men smuglervirksomheden har aldrig været drevet af nogen betydning, kun til husbehov blev der smuglet. Længst mod syd i havnen lå toldbetjentens pram lidt fornemt for sig selv med krone i guld på agterstævnen, der betød tabu for byens raske drenge. Læs hele Kromanns beretning om Børsen og livet i Sønderho omkring 1894.
Noter og kilder
|
Croquis af Kysten og den østlige Del af Byen Sønderho på Fanø. Tegnet af Emil Petersen, Skibsbygmester, 1868.
Original i Handels- og Søfartsmuseet på Kronborg. Se også
Emil Petersen blev født i København 26. maj 1842, kom i lære hos onklen, skibs-bygmester Møller i Horsens, og lærte efter udstået læretid den teoretiske del af faget på Orlogs-værftet. Var 1862-63 i Grønland dels for at udsætte og istandsætte tre dér strandede skibe, bygge nogle barakker samt anlægge en landgangsbro med spor til minerne for Kryolit-Selskabet i København. Var med i Krigen 1864 som frivillig og ansat ved Ingeniør-Korpset.
I 1865 etablerede han sig som skibsbygger i Sønderho, hvor han byggede:
1877-78 var han i Vestindien og byggede St. Croix Sukkerkogeri, 1879 i Nordamerika, byggede 1882-83 Masnedø Dampfærgehavn og 1884-85 Koldby Kaas havn. 1886 blev han ansat som stads- og senere også havneingeniør i Vejle, en stilling han havde indtl 1912. En meget smuk og detaljeret plan over Vejle havn fra 1892 tegnet af Emil Petersen er gengivet i Vejles Historie, bind 5, s. 69. Emil Petersen døde i 1923. Kaptajn Peder Hansen Clausen (1847-1924) har i sine optegnelser fra 1911 portrætteret Emil Petersen således: Emil Pedersen, eller som han til daglig hed, løjtnant P., stammede så vidt jeg ved fra Sæby, lærte også ved Møller i Horsens, tegning og konstruktion i København. Var først i Haderslev, kom 1864 til Fanø efter at have været aspirant under ingeniør Rorpaet under krigen, fik arbejde ved briggen CHRISTIAN, som Schrøder byggede til Chr. H. Nielsen. Etablerede sig derefter på Sønderho, hvor han byggede flere skibe, mest skonnerter, desuden en toldkrydser. I 1869 fik han ansættelse som tegner og assistent hos L. Carlé ved bygningen af Esbjerg havn, byggede siden denne færdig efter Carlés fjernelse og Gedalias fallit, fik derefter plads på St. Croix ved sukkerraffinaderiet - og er nu havneingeniør i Vejle. 
Abonnér på mine nyhedsbreve om
Fanøs kultur, natur og historie Modtag med mellerum en hilsen om ny viden og interessante historier om
Fanø.
• Arkiv med de første 20 nyhedsbreve • Arkiv med de følgende nyhedsbreve 
|
|
Publiceret 1. december 2010. Opdateret 20. marts 2012. Idé, research, og layout: © - Aldus.dk - Til forsiden. |
|