1852. Den ældste kendte gengivelse af Sønderho havn
Havnemotiv, sandsynligvis Sønderho Havn, tegnet af David Jacobsen i august 1852. David Jacobsen (1821-1891), der var uddannet fra Kunstakademiet, besøgte i sommeren 1852 både Föhr og Fanø, hvor han udførte adskillige skitser fra såvel Nordby som Sønderho, ligesom han også udførte en række små fine portrætstudier. Sønderho havn var også dengang blot en strand uden bolværk eller bro. Derfor måtte hø losses ved ebbe som her, hvor der losses fra en evert til en hestevogn. Høet var formentlig hentet af everten ved Mandø Hølade ved Ribe. Et enkelt maleri fra Fanø malet af David Jacobsen kendes som "Sønderhos kvinder høster med segl" (1852). Gengivet med venlig tilladelse efter original i Museum Jorn ©, Silkeborg.
|