Sven Gréen: 10 haver i Sønderho på Fanø
Tio trädgårdar i Sønderho på Fanø. Ti haver i Sønderho
Beskrevet, tegnet og fotograferet af Sven Gréen i 1934
Forsiden ‣ Sven Gréens indledning ‣ Oversigtskort ‣ Have 1 ‣ Have 2 ‣ Have 3 og 4 ‣ Have 5 ‣ Have 6 ‣ Have 7 ‣ Have 8 ‣ Have 9 ‣ Have 10
Have nr. 3 og 4. Landevejen 19 og Landevejen 17
Fig. 1. Entrédøren ligger sjældent midt for gangen, som her er forskudt omkring en meter til højre. Dette ses igen og igen på Fanø, og da forskydningen altid sker mod øst, gives der næppe nogen anden forklaring end den, at det er vestenvinden, som lidt efter lidt har tvunget hækken til siden. Se også have nr. 6.
Ved et hastigt blik tror man, at det hele er én have og ét hus. Det sidste passer også, men kun delvist, idet at den østlige del af huset er omkring hundrede år ældre end den vestlige, hvilket til dels fremgår af figur 1 herover. Heller ikke i det ydre har de to halvdele noget til fælles. De har hver deres pumpe og adskilte udhuse og en forsvarlig hæk adskiller dem på facaden.
Fig. 2. Fiskenettenes klare og grønne glaskugler har store anvendelsesmuligheder.
I modsætning til naboen elsker den østlige halvdels ejer lige linjer, og det er lykkedes for ham på en for amatøren fortjenstfuld måde at få noget symmetrisk ud af en skævt jordstykke. Bukketornshækken er her ikke højere, end at man kan se over den, og der er et hav af blomster, som han har tryllet frem af sandet. Langs stakittet, som fører ind til hovedindgangen i gavlen – i en parentes sagt en af de få gavldøre man ser i Sønderho – slynger pralbønner og lathyrus sig, og inden for trives frodigt en herlig blanding af stauder, som for øvrigt breder sig langs hele hækken. Foran og nærmest huset er et græsstykke med et par espalierede pæretræer, som trives udmærket, og foran dette et andet med fine rosafarvede Ellen Poulsen roser.
Det firkantede midterparti med flagstangen er tilsået med græs, og rundt om findes en hæk af krysantemummer. På bagsiden af huset finder man nogle rækker kartofler.
Meterhøje hække af hvidtjørn fører ind til, hvad man tror er husets hovedindgang. Selv i denne del findes en mængde stauder, men det man drages imod, om ikke fordi det er det smukkeste så dog det mest originale, er den runde græsplæne omkring flagstangen. Omkring den var der oprindeligt plantet en kant af tusindfryd (Bellis perennis) og andre lavtvoksende blomster, men for at forhøje effekten var den blevet blandet op med glaskugler, som nu ligger og blinker i solskinnet.
Figur 2 viser det og giver samtidig en forestilling om vækstbetingelserne i det løse hvide sand. Efter prydhaven følger nogle rækker med jordbærplanter, som det er værd at bemærke, da de ses mere sjældent her. Bag dem findes ribsbuske. I en afdeling for sig, afgrænset af høje hække af hvidtjørn, ligger kartoffelstykket. Kartofler er den køkkenurt, man ser mest dyrket, og den indtager en særstilling, for så vidt som den altid er adskilt fra de øvrige køkkenurter, ofte som i dette tilfælde af hække og stakit.
Bag huset findes den egentlige urtehave, et par rækker med gulerødder, rødbeder, grønkål m.fl. En cementgang fører forbi pumpen til udhuset. Uden for stakittet ligger den fælles toft, hvor et par geder går og græsser helt fredeligt.
< Til forsiden | Til have nr. 5 >