Andreas Vinding: Breve fra Havet. Fra Fanø Bad til Sønderho. En cykeltur på Fanø 1909Stykker til Fanøs kultur > Andreas Vinding på cykeltur
|
Andreas Vinding: Breve fra Havet. Fra Fanø Bad til SønderhoEn cykeltur på Fanø i 1909. Bragt i Politiken 8. august 1909 under pseudonymet Per PrydDet sidste interview med maleren Julius Exner Da Henrik Cavling i 1905 blev Politikens chefredaktør, knyttede han Andreas Vinding til sig, hvor han hurtigt blev dennes yndlingsmedarbejder. Vinding var som Cavling en stor naturbegavelse, skrev i en let og underfundig stil og havde fra naturens hånd talent for at omgås mennesker. I 1909 besøgte han maleren Julius Exner lige før dennes afrejse fra Sønderho efter sommerens ophold. Det var sidste gang Exner besøgte Fanø. Den 8. august bragte Politiken dette sommerbillede med interview med Exner og indtryk fra Sønderho, der utvivlsomt er blevet til på foranledning af Cavling, der i 1903 havde gjort den samme cykeltur til Fanø. Per Hofman Hansen 
Sønderho, i Avgust.
Idag rejste gamle Professor Exner (1). Jeg besøgte ham paa Kroen i Sønderho faa timer, før han brød op. Han mente selv, at dette blev hans sidste Sommer paa Fanø, og han tog Afsked med de gamle Stuer og sine Venner, som om han ikke mere ventede at se dem ad Aare. Exner har opgivet Fanø. Han er 83 Aar nu, og i de 32 Somre, han har levet i Sønderho, er meget saa sørgeligt forandret. Næsten intet er tilbage af det gamle, siger Exner.
Paa Cykle i Havstokken Men for en Fremmed lønner Udflugten sig fra Fanø Bad over Øen til den gamle By mod Syd. Man kan cykle i Havstokken. Det er halvanden Mil fra Badet langs Øens Vestkyst, en Cykletur, der ikke findes Mage til i Evropa. Fast som Asfalt, ti Gange saa bred som Østergade ligger Stranden (2) her under Ebbe, Cyklen efterlader sig end ikke noget Spor i Sandet, man føres af Vinden, ganske ene i den øde Havstok, og der høres ingen andre Lyde end Havets Brummen langt ude over den yderste Revle, Strandfuglenes Skrig og ens eget lille Frihjul, som summer. Hos Professor Exner I Sønderho standser vi udenfor en gammel Gaard, helt tilgroet med frodig Vedbend, som næsten dækker Vinduerne med de hvide Karme. Paa et lille rødmalet Skilt i Vedbenden læser man »Kroen«. En ung Kone i Fannikedragt fører os gennem nogle lavloftede Stuer ud i et stort Køkken med en vældig Grukedel og en smal Hønsestige, som fører op til Loftet. – Deroppe bor Professor Exner, siger hun. Vi entrer den smalle Trappe og finder Professor Exner og hans Frue bøjede over nogle Kofferter. – De træffer os, siger Professor Exner, just som vi er i Færd med at rejse. I disse Kasser ligger mine sidste Malerier fra Fanø, et Billede af den gamle Kro, hvor jeg nu har tilbragt 32 lykkelige Somre, og et Billede af den gamle Pige (3), der nu er den sidste af mine Modeller. Ja, hun er den sidste, og det bliver sikkert sidste Aar, jeg maler hende. Alt er saa forandret og ødelagt herovre nu, intet er som i gamle Dage. Man kan ikke mere faa nogen Pige, som vil staa Model, ingen af dem under 30 Aar bærer længer den gamle Dragt. Det er blevet saa moderne og saa grimt altsammen. Jeg tror, det er Esbjerg, som har ødelagt Byen. De kan tro, her var vidunderligt, da vi første Gang kom herover. Esbjerg var endnu ikke bygget. Jeg husker kun Spangsbergs Hotel. Der hvor nu Vandtaarnet (4) staar, var den gang høje Bakker med vid Udsigt over Bugten og til Nordby. Her i Sønderho var der Liv i al Ting. Over 1100 Mennesker boede her den Gang, nu er vi kun 800. Alt er gaaet tilbage. De gamle Gaarde forfalder, mine Venner fra den Gang er døde. Jeg havde glædet mig saadan til i Sommer at male min kæreste Model, den gamle Ungpige Marie Møller (5), endnu en Gang. Men hun var død paa Hospitalet i Esbjerg, og kun to Dage, før vi kom til Sønderho, var hun begravet paa Kirkegaarden her. 
Julius Exner: En pige med sit hækletøj ved et åbentstående vindue. 1877/78.En af Exners yndede modeller var Ellen Mortensen (1842-1925), der her er omring 35 år gammel. Motivet er malet i hendes hus Digevej 31 i "æ synder donsk", den sydvendte stue med vinduet i østgavlen ud mod Børsen og Vadehavet. (Foto: Bruun Rasmussen Auktioner). Jeg erindrer ikke mere, fortsætter den gamle Maler, hvad det første var, jeg malede herovre fra. Men jeg mindes, at det vakte saadan stor Opsigt, da jeg begyndte, og i den første Tid var Folk ogsaa meget tilbageholdende og vilde ikke staa Model. Noget af det første var vist et Billede af nysgerrige Fanøboere (se herunder), som omringer Maleren for at følge hans Arbejde. Men et andet af mine første Billeder er netop henne fra gamle Ellen Mortensens hus, den unge Pige, som sidder og strikker ved et aabentstaaende Vindue og imens ser ud over Havet. I Aar har jeg malet fra det samme Vindue en gammel Kone, der støtter sig til to Stokke. Udenfor ser man nogle Sejlere paa Havet ... 
Julius Exner: Fanøboere more sig i kunstnerens fraværelse over hans maleri (1877). (Privateje).
Besøg i Sønderho Den gamle Maler tier. I Stuen med de ældre Familieportræter høres ingen anden Lyd end Fru Exners Strikkepinde. En lille Solstraale falder gennem den tætte Vedbend og over Exners hvide Haar, der ligger saa tyndt om de smalle Tindinger. Den gamle Maler smiler: – Ja, nu kan De selv gaa omkring og se, om De kan hitte noget. Men der er saamænd inte noget at se mere. Nej, alt er saa ødelagt ... Og idet han følger os ud til Hønsestigen, siger han: – Pas paa Trappen! De er lidt besværlig for hvem, der ikke er vant til den! Vi besøger de gamle Huse i Sønderho. De fleste er forfaldne. Mange helt forladte. Mellem de øde Klitter, hvor kun hist og her nogle Køer staar paa Græs i den grønne Eng, føler man sig undertiden saa forladt af Tiden som i Pompejis Ruiner. Esbjerg har lagt den gamle Sømandsby øde. I Havnen, hvor for blot 30 Aar siden 80 Fartøjer gik ud og hjem til og fra fjerne Kyster, er der nu kun to Skibe tilbage. De unge Mænd farer ikke mere til Søs, med søger Plads paa Kontorerne i Esbjerg. De unge piger besøger ikke som deres Mødre fremmede Havne ved Atlanterhavskysten. Ingen af dem køber mere de kostbare brogede Fannikeklæder, de gamle Sølv- og Guldsmykker gaar vel i Arv, men til nye Smykker er der ikke Raad. 
Marie Møllers hus, Landevejen 7, der i dag tilhører Billedkunstforbundet, fotograferet 1915/1916 af Petrea Lund for folkemindeforskeren H. Grüner Nielsen, da han i forbindelse med studiet af "Folkelig Vals" besøgte Sønderho. Foto i Dansk Folkemindesamling.
I den gamle Ungpiges Gaard har Øvrigheden været og sat Segl over Marie Møllers Ejendele. Af de oprindelige Møbler fra Fanøs Stortid er der kun faa tilbage. I de sidste Aar købte Marie Møller nye Møbler hos sin Niece, Kathrine Horsbøll (6) i Bredgade. Hun lagde an paa Sommerpensionærer. Men de gamle Ure sidder der dog endnu halvt indmurede i Væggene, og Fanniken, som ledsager os, aabner Fløjdørene til Alkoven. – Marie Møller, siger hun, vilde saa nødigt ud af den. Hun syntes, at hun ikke kunde sove noget andet sted. Her i den forfaldne Have omkring det døde Hus har Exner siddet og malet Sommer efter Sommer. Marie Møller var hans kæreste Model. Ogsaa den tyske Maler Wilckens (7), der nu har bygget eget Hus ved Sønderho, kom her, og Johan Rohde (8) har i sommer af de Efterladte faaet lov til at male et Interiør fra Gaarden. Hos den gamle model Vi banker paa hos en anden af Exners Modeller, Ellen Mortensen, som nu er over de 66. Ellen har lagt sig til at sove paa Gulvet, og vi vil nødig forstyrre den gamle Pige i hendes Middagssøvn. Men idet vi vil liste bort, vaagner hun og raaber efter os, at vi skal komme indenfor. Hendes Stue er endnu, som den Gang Exner malede den unge Pige ved Vinduet: Det blaa Delfterporcelæn i Panelet, det brune Skab i Væggen, Rokken med Uldhovedet, ja, om det saa er Gyldenlakken blomstrer en af dens Efterkommere i Vinduet ud til Havet! Gamle Ellen Mortensen gaar besværligt og støtter sig gerne til to Stokke. Saaledes har Exner malet hende nu i Sommer, hans sidste Billede fra Fanø, ved det samme Vindue som for 30 Aar siden, hvor nu som den Gang de hvide Sejlere gaar over Havet . . . Gamle Ellen bøjer sig ud over Karmen. Hun har opdaget noget nede paa Vejen, og pludselig begynder hun at vinke. – Hvem vinker De til? – Aa, det var blot Professoren, som rejste! Per Pryd. Henrik Cavling besøgte også Fanø og Sønderho i 1903 Som skrevet i indledningen blev ovenstående reportage utvivlsomt til på foranledning af Henrik Cavling, som i 1903 gjorde den samme cykeltur til Fanø. Har du læst den? Noter
|
Julius Exner: Sønderho Kro. 1895. (Foto: Bruun Rasmussen Auktioner).
Exner på Sønderho Kro
"Julius Exner havde værelse oppe under taget på Sønderho Kro. Det var et stort rum med tre fag vinduer, og det blev brugt som både soveværelse og atelier. Under sengen lå skitser i store bunker, hvorfor kunstneren ikke yndede rengøring. Tit rykkede Exner dog udendørs med sit staffeli og arbejdede da på Krobanken i klitterne ud mod vandet. Han havde intet imod, at børnene stod omkring ham, og var i det hele taget en stor børneven. De små tilskuere havde derfor mulighed for at følge hans arbejde, og det var ikke klitter og hav, han malede på, men derimod sine genrebilleder. Krobanken fungere blot som et udendørs atelier med frisk luft". (Marianne Zenius: Genremaleri og virkelighed (1976), s. 143). 
Digevej 31. Her ses den samme stue og udsigt som på Exners maleri til venstre. (Foto: PHH 1999).
Snedkermester Cathrine Horsbøl indrykkede flere gange annonce i hovedstadsbladene. Her i Nationaltidende 27. oktober 1906: "Unge Folk, der skal sætte Bo, indbydes til et Besøg i min Forretning Bredgade 28, Odd-Fellowpalæet, hvor smukke Møbler efter kunstneriske Tegninger forefindes".
Julius Exner: Gammel kone i sin stue i Sønderho. Ellen Mortensen malet i 1909.
Ellen Mortensen blev 82 år. Her ses hendes gravsten på Sønderho Kirkegård. (Foto: PHH 2008).
Abonnér på mine nyhedsbreve om
Fanøs kultur, natur og historie Modtag med mellemrum en hilsen om ny viden og interessante historier om Fanø.
• Arkiv med de første 20 nyhedsbreve • Arkiv med de følgende nyhedsbreve 
|
|
Publiceret . september 2017. Tekst, redaktion og tilrettelæggelse: © - Aldus.dk. |
|