Arkitekt Hans H. Kochs juleark med kurve til juletræet

og noget om hans julehjerter, syvklodsspil, kvadratspil, labyrint og murforbandt

Af Per Hofman Hansen med velvillig bistand fra Anker Tiedemann

Hans Kochs farvestrålende, men glubske slørhale pynter sammen med de øvrige 13 julekurve på vores juletræ hvert år i december, og ser med sin store mund altid foruroligende sulten ud. Foto: PHH.

Første gang vi i familien stødte på Hans Kochs utraditionelle og usædvanlige julepynt var i 1975 ved et besøg i Nationalmuseets museumsbutik. Vi kunne slet ikke stå for de meget anderledes og sjove "kræmmerhuse", som var udformet som vidt forkellige dyr: Et pindsvin uden pigge, en dykand, en skrubtudse, en sovende kat, en godmodig and, en slørhalelignende fisk med en meget stor mund, en bjørneunge i ternede bukser, en edderfugl, endnu en farvestrålende fisk, en lille rar abekat, en kulørt papegøje, en lysegrøn frø, en hane med en stor rød kam og sidst en lille hidsig sort-hvid fransk bulldog.

På arket fandtes foruden de plane udfoldede figurer til udklipning og sammenlimning også gengivelser af kurvene i færdig stand, hanke og nøje beskrivelse af, i hvilken rækkefølge de enkelte flader skulle samles og om de skulle foldes op eller ned. Ifølge oplysninger på arkenes nederste kant, var arkene oprindeligt udgivet af "Skandinavisk Papir Imports Forlagsafdeling 1919 Bredgade 25 København" og trykt som 4-farvet litografi hos "Chr. Cato Litografisk Etablissement". Arkenes størrelse var 50 x 36 cm. Et nyoptryk formentlig foranstaltet af Nationalmuseet blev "Trykt hos A/S J. Jørgensen & Co Bogtryk-Offset 1969". Papegøjen fra ark nr. 4 blev i øvrigt udgivet som tillæg til Anker Tiedemanns artikel i Dansk Kunsthaandværk 1959. Her stod Bernh. Middelboe for klicheer og Langkjærs Bogtrykkeri for tryk.

"Kochs Juleark. Kurve til Juletræet" stod der på de fem ark, som dyrene var fordelt på. Og nedenunder "Lovbeskyttet - Copyright 1918 by Hans H. Koch". Hvem denne Koch var, vidste vi på dette tidspunkt ikke, arkene måtte vi have med hjem, ikke mindst fordi vi samme år havde fået en llle pige og derfor naturligvis også skulle have et smukt pyntet juletræ.

Men hvem var han da, denne Koch? Selv for en bibliotekar var det lidt vanskeligt at finde litteratur om ham, men i 3. udgave af Weilbach's Kunstnerleksikon fra 1947-52 hed det bla., at han var født 25. september 1873, at han var arkitekt og at han døde ganske ung, kun 49 år gammel i 1922. Der ud over stod der, at "Han var en højt begavet Mand med et usædvanligt matematisk og stereometrisk Talent og ejede den sjældne Egenskab at kunne forestille sig sammensatte Former i plane Udfoldninger. Hans Kærlighed til Børn og Dyr frugtbargjorde paa en elskelig og ejendommelig Maade dette Talent."

I 4. udgave af Weilbachs Kunstnerleksikon på Kunstindeks Danmark suppleres beskrivelsen af Koch med følgende: "Dette talent udmøntede sig i et mangeårigt arbejde med udklipsark og legetøj, f.eks. Syvklodsspillet, der af Fredrik Appel blev anvendt til udsmykning af blændingsfelter på Taastrup Borgerskole, 1924-29, ligesom Hasle Klinke & Chamottestensfabrik har udsendt spillet som reklamegave, 1956. Udklipsarkene er blevet genoptrykt helt op til vor tid, og Hans Hansen anvendte en frø fra et af disse ark som forlæg for en samlekasse for regnvand ved tagnedløbet i forbindelse med Pantomimeteatrets istandsættelse i 1950."

Det fineste portræt af Hans Koch er måske det, som hans kollega arkitekt Ivar Bentsen gav, da han holdt tale ved Kochs bisættelse i 1922. Her udtalte Bentsen bl.a.: Hvor er Kochs egne små juletræsdyr fint formede i deres lette, beskedne materiale: Aben, anden, fisken, bjørneungen, poppedrengen. De er genialt gjorte med deres korte, knappe formvinkler, fuldkomment bundet og behersket i det lette, men stridige materiale. Og klodskassens fantasifulde, små arkitekturer med deres af klodsernes enhedsmål fint bundne metrik. Det er ren systematisk arkitektur fra en tid, hvor ingen andre beskæftigede sig med de eksakte mål i arkitektur." Læs hele nekrologen ...

Eventyret i vuggegave

Er fisken glubende sulten, ser anden til gengæld glad og godmodig ud. Foto: PHH.

Man kan næsten sige, at Koch havde fået eventyret i vuggegave, idet han havde den da aldrende H.C. Andersen som gudfar, af hvem han i øvrigt på sin et års fødselsdag fik et sølvkrus og en personlig hilsen her citeret efter H.C. Andersens dagbøger 2. oktober 1874: "Skrev Brev til min lille Gudsøn Hans Henrich Koch og foræret ham paa hans Fødselsdag, som var forrige Fredag (den 25 September), det Sølvbæger jeg i Rom vandt ved Lodtrækning Juleaften ved Skandinavernes Juletræ, det var den dyreste af Presenterne".

Siden har det været muligt at finde yderligere litteratur, billeder og anden information om Hans Koch. Væsentlig er Anker Tiedemanns artikel "'Kokhans' leger. Hans H. Koch's syvklodsspil og juleark" trykt 1959 i tidsskriftet Dansk Kunsthaandværk. Her fortæller Tiedemann levende om både Kochs juleark og hans syvklodsspil.

Til Anker Tiedemann har Kochs søn, Peter, fortalt, hvordan hjemmets stuer i december var fyldt med julepynt i form af guirlander, papirliljer, trommer og kræmmerhuse, hvor spidsen både kunne vende opad og nedad! De klassiske flettede hjerter var der naturligvis også, men dertil nogle ganske særegne, som Hans Koch havde tegnet og som "foldede sig ud som små urtepotter". I stuerne var der også lange net af silkepapir, der var så tynde og sarte, at de kun ligge akkurat kunne bære vægten af en lille nød. Med datidens ikke hurtigtørrende lim, var det noget af et tidkrævende job at få samlet de komplicerede kurve. Derfor havde familien en hele serie i gang på samme tid, så limningen kunne gå på skift mellem de enkelte kurve.

Lillejuleaftens dag blev juletræet så endelig pyntet. De lange guirlander blev lagt fra gern til gren og hjerter og kræmmerhuse blev fyldt med nødder og mandler. Ind imellem blev alle de sjove dyr hængt op.

Noter:

"Lovbeskyttet - Copyright 1918 by Hans Koch". Hans Koch gør på sine juleark med rette meget ud af at synliggøre sin lovbeskyttede ophavsret. Det har jeg stor respekt for. Det forholder sig nemlig sådan, at "Ophavsretten til et værk varer, indtil 70 år er forløbet efter ophavsmandens dødsår" (Lov om ophavsret § 63). Da Hans Koch døde i 1922, udløb ophavsretten derfor i 1992. Jeg har derfor med god samvittighed og med respekt for Hans Kochs æstetiske værdier tilladt mig at gengive hans smukke ting på mine hjemmesider.
Tak til Anker Tiedemann. En stor og hjertelig tak til Anker Tiedemann for lov til at citere tekst og billeder fra hans helt dejlige og fornøjelige artikel om Hans Koch (Kochhans) som 'legebarn'. Vor viden om denne side af Hans Kochs virke ville unægtelig være meget beskeden, hvis ikke Tiedemann i tide havde beskrevet dette lille stykke kulturhistorie.
Anker Tiedemann: 'Kokhans' leger. Hans H. Koch's syvklodsspil og juleark. I: Dansk Kunsthaandværk, 1959, s. 198-201.
Anker Tiedemann: Matemagi. Lystlæsning for talfreaks. Høst & Søn, 2001. En herlig bog for både talfreaks og spillefugle. Her fortæller Tiedemann om 'Kinesernes puslespil', herunder syvklodsspillet og Hans Kochs labyrint. Og så er der løsninger bag i bogen! Forsatspapiret er helt vidunderligt smukt designet med udgangspunkt i Kochs figurer dannet af syvklodsspillet.
Nationalmuseet - Museumsbutikken. Hans Kochs 5 klippeark med dyremotiver.
4. udgave af Weilbachs Kunstnerleksikon på Kunstindeks Danmark
Fonten på denne sides hoved er tegnet af Knud V. Engelhardt til Gentofte Kommunes gadeskilte i årene 1926-27. Rentegnet efter gengivelsen i Erik Ellegaard Frederiksen: Knud V. Engelhardt. Arkitekt & bogtrykker 1882-1931. (1965), s. 38.
Min linksamling knyttet til Hans Kochs arbejder

Publiceret 10. januar 2013. Opdateret 20. juli 2014. Idé, research og layout: - Mine øvrige hjemmesider findes på Aldus.dk