Børnehjælpsdagshistorie på Internettet
Tilbage
Journalist Marianne Schjøtt Arestrups artikel i årbogen
Børnehjælpsdagen i Storkøbenhavn 1999.
I årbogen "Børnehjælpsdagen i Storkøbenhavn", årbog 1999, 96. årgang, side 4-5 bringer journalist Marianne Schjøtt Arestrup en artikel om Per Hofman Hansen i anledning af hans arbejde med websiten "Børnehjælpsdagene 1904-1930". Hun skriver:
I Silkeborg har den teknologisk interesserede bibliotekar Per Hofman Hansen skabt en lille kulturhistorisk perle. Med udgangspnkt i 26 fajanceplatter giver han eksempler på Børnehjælpsdagens historie fra 1909 til 1930.
26 fajanceplatter, skabt af forskellige kunstnere for fajancefabrikken Aluminia fra 1909 til 1930 blev bibliotekar Per Hofman Hansens indgang til Internettet.
Platterne er et arvestykke, og at de er havnet på Internettet til glæde for de mange, der interesserer sig for Børnehjælpsdagen, er ret tilfældigt. Udgangspunktet er nemlig ikke i første omgang historisk interesse, men snarere bibliotekar Per Hofman Hansens irritation over midlertidigt at være sakket bagud i den teknologiske udvikling.
- Efter at have været væk fra jobbet i fire måneder for at tilrettelægge en stor bog vendte jeg tilbage til en virkelighed, hvor mine kolleger var kommet på internettet, fortæller han. - Pirret af at de kunne noget, jeg ikke kunne, tog jeg fat på at knække den nye teknologiske nød.
Resultatet blev så dette lille værk om Børnehjælpsdagen, som jeg egentlig betragter som mit svendestykke. Siden arbejdet med de ti centimeter store platter har Per Hofman Hansens fået fod på nettet - så meget at han i det nye år ikke længere skal tituleres bibliotekar, men har fået nyt job på Silkeborg Bibliotek som webmaster.
Mange bække små
Per Hofman Hansen har gennem årene tilrettelagt mange kunst- og kulturhistoriske bøger, men ikke før beskæftiget sig med Internettet eller HTML-kodning.
- Men min søn havde længe rodet med at kreere små hjemmesider, siger han. - Vi havde købt en scanner, og en dag fik vi den tanke, at vi måske kunne indscanne andet end papir og fotos. De små fajanceplatter, som min søn havde arvet fra sin farmor var oplagt testmateriale, og resultatet blev fabelagtigt godt, så vi scannede straks alle 26 platter ind. Selve det historiske udredningsarbejde er jo mit arbejde - ja, og så greb det ene det næste. Jeg begyndte at grave i baggrunden for platterne, og det udviklede sig lige så langsomt.
Hver gang jeg fik en ny oplysning, fulgte der andre med. Og nogle af dem kan faktisk også anvendes i andre sammenhænge. En detalje som f.eks. de signaturer og stempler, platterne er præget med, kan bruges til datering af andre ting. Mange bække små blev således i løbet af et par måneder til én stor å
Per Hofman Hansen
En kulturhistorisk perle
Taster man sig ind på webadressen, mødes man først af en oversigt over de 26 platter. Hver platte fungerer som en dør til små historier om Børnehjælpsdagen som den glimtvist er beskrevet i datidens tidsskrifter. Værket indeholder desuden mange sidehistorier. Der er f.eks. beskrivelser af de kunstnere, der har tegnet platterne, og man kan finde oplysninger om, hvordan fajancefabrikken Aluminia, som har fremstillet platterne, er opstået.
Alt i alt en lille perle af kultur, samlet ved en tilfældighed og skabt primært ud af teknologisk nysgerrighed.
Marianne Schjøtt Arestrup
Publiceret på nettet 16. juni 1999. Opdateret 19. marts 2018.
