Steen Steensen Blicher på besøg i en fuglekøje på Föhr

Steen Steensen Blicher på besøg i en fuglekøje på Föhr
I 1838 foretog Blicher en rejse langs Jyllands vestkyst fra Hamborg og Altona i syd til Skagen og Grenen i nord. Undervejs når Blicher også til Wyck Föhr. Her overraskes han af byen som en livlig kurby, hvor han ser og møder mange slags mennesker, både rige og andre der forsøger at blive det, nogle der er syge, og nogle der bilder sig ind, at de er syge eller lader som om, de er det. Men alle er de selskabsfugle: "de flokkes allevegne, ligemeget om Thalia eller Melpomene, Hygæa eller Terpsichore er værtinde — ak!. Terpsichore sender mange af sine gæster til Hygæa, og ser dem aldrig mere" - skriver Blicher og fortsætter:

En Fuglekøje på Föhr 1856. Udsnit af et maleri af Thorald Brendstrup (1812-1883).
Se billedet i stor størrelse.

En fuglekøje på Föhr
Da priser jeg Diana! hun giver paa eengang baade Sundhed og Glæde. Og virkelig har hun og sine Templer paa Føhr: jeg mener de mærkelige "Kojer." Da disse Blade kunde falde i fleer end een Jægers Hænder, vil jeg forlade Dandsesalen og de grønne Borde, som de fleste kjende, og føre Læseren hen i Kojen. Du seer da her en Dam, og løbende fra Dammen, en lang, smal, vandfyldt Canal. Paa begge Sider af denne ere plantede Vænder (1) saa tæt sammen, at ingen And kan slippe igjennem Hegnet; og dette er derhos sambøiet og lukket foroven, saa vi faae her en Slags Buegang ud.

For dens inderste Ende er udspændt et Garn - en Slags Ruse; den ydre Ende, nemlig den ved Dammen, kan pludselig lukkes ved Hjelp af en Snor, som Fuglefængeren holder i sit Skjul hisset. - "Godt nok" siger du med et vantro Smiil; "men hvorledes faae vi de vilde Ænder derind?" - Ved Hjelp af tamme. Har Du aldrig hørt tale om Lokkeduer? - det er ikke længe siden, vi saae nogle, hvis Du ellers lagde Mærke til dem - Seer Du vel! Saaledes har man ogsaa Lokkeænder. En saadan udslippes hen mod Trækketiden, det er, efter Solens Nedgang; og kommer tilbage fra Havet med een Flok af vilde Ænder efter den anden til den med Avne og lidt Korn bestrøede Dam.

Inde i Kojen er rigeligere Lokkemad, og derind drager Forrædersken efterhaanden alle Gjæsterne. Selv lister hun sig tilbage ud i det aabne Vand, før Fangsten og Kvælningen begynder. - Du ryster bestandig med Hovedet: "hvorledes faaer Lokkeanden de Andre til at følge sig?" - Ærlige Ven! Skulde et vildt Dyr være klogere end Mennesket, der seer Rusen, og alligevel lader sig lokke ind i Kojen?

Kilder og noter

Thalia, Melpomene, Hygæa, Terpsichore, Diana: Muser og gudinder i den græske og romerske mytologi. Thalia er muse for komediedigtningen, Melpomene for tragediedigtningen, Hygæa er sundhedens gudinde, Terpsichore er gudinde for lyrisk digtning og dans og Diana er den romerske jagtgudinde.
Vænder: Grene af pil. Iflg. H.F. Feilbergs "Bidrag til en Ordbog over det jyske Almuesmål" (1904-08) er et vændregjærde et gærde af vænder (pilegærde), der er anbragt lodret mellem vandrette lægter. Dette stemmer fint overens med de i fuglekøjerne velkendte rørskærme.
St. St. Blicher: Föhr. I hans: Vestlig Profil af den Cimbriske Halvøe fra Hamborg til Skagen tagen paa Rejser af S.S. Blicher. Kjøbenhavn, C. Steens Forlag, 1839, side 29-31.
Den komplette tekst til 'Vestlig Profil' findes på Det kongelige Biblioteks Arkiv for Dansk Litteratur.
Se også Blichers beskrivelse af Fanø i hans "Vestlig profil af den cimbriske halvø"