Parti på Föhr. En fugleköie 1856. Med et litografi af Thorald Brendstrup

Stykker til Fanøs kultur > Fuglekøjerne på Fanø > En fuglekøje på Föhr 1856
En fuglekøje på Föhr 1856 malet af Thorald Brendstrup i 1856 Parti på Föhr. En Fuglekøje. 1856. Efter maleri af Thorald Brendstrup (1812-1883). Litograferet af Julius Hellesen (1823-1877).
Fordyber man sig i det indre af øen Föhr, vil man på det tynde jordlag, der dækker øen, finde en ensformig plantevækst. Ligesom hele vestkysten er Föhr skovløs. Kun byerne er indhyllede i haver og ser på afstand ud som om de lå i skove. Foran husene, der ofte ligger i blomsterhaver, står kastanie-, aske- og lindetræer.
Julius Stockfelth (1857-1935) Föhrer Vogelkoje. Fuglekøje på Föhr Julius Stockfleth (1857-1935): Föhrer Vogelkoje. Fuglekøje på Föhr.
Udført mellem 1907 og 1935. Sådan betegnes dette maleri, der befinder sig i Dr. Carl Häberlin Friesen Museum i Wyk på Föhr. Stockfleth var født på Föhr, udvandrede 1885 til Galveston i Texas, USA og vendte tilbage til Föhr i 1907, hvor han var en flittig maler, der især malede maritime motiver, huse og landskaber.
Har Stockfleth plagieret Brendstrup?
Både hans oliebillede herover og hans lille blyantstegning til højre ligner umiskendeligt Thorald Brendstrups litografi fra 1856. Meget taler for, at Stockfleth har kendt enten forlægger Bærentzens store bogværk "Danmark" fra 1856 eller måske endda har set Brendstrups originale oliebillede fra før 1856, som har været forlæg for liografiet. Da ligheden er ualmindelig slående, må det anatges at der her er tale om, at Stockfleth har udført sin tegning og sit billede som kopier af Brendstrups værk.
© Copyright: Das Gemälde von Stockfleth ist mit freundlicher Genehmigung von Dr. Carl Haeberlin Friesen Museum wiedergegeben.
Man studser da ved på jævn mark at se nogle tætte grupper af småtræer og buske. Det er de såkaldte fuglekøjer, der er omgivet af beplantede jordvolde og indesluttede udgravede damme, hvori man ligesom på øen Sild fanger de vilde ænder. Indretningen er hollandsk og skal være indført her for omtrent 100 år siden. Fra dammen går 6 eller 7 piber eller smalle, krumme kanaler ud til alle sider i en længde af 60 til 70 alen. På den ene side omgives de af en bræddevæg, på den anden af stråmåtter, der er over en mands højde og danner meget spidse vinkler med piben. Over denne strækker der sig et net, der stedse sænker sig dybere og til sidst ender i en sæk, der kan tages af.

Ligesom ved elefantjagter fanges her vilde dyr ved hjælp af tamme dyr, nemlig ved lokkeænder. Køjemanden, således kaldes fuglefængeren på Føhr, har tæmmet vildænder, som han har vænnet til at modtage byg af ham i dammen. Når de stækkede vinger atter er vokset ud, lader han dem flyve, og de vender snart tilbage med deres yngel og mange andre fugle. Når køjemanden fra nogle huller i sit hus ser, at der har samlet sig en mængde fugle, lokket af den fredelige dam og deres kammeraters venskabelige snadren, nærmer han sig forsigtigt bag kulisserne med en brændende tørv i hånden, for at de ikke skal lugte ham, og kaster en håndfuld byg ud i piben. Begærligt haster de tamme ænder til for at snappe det, og de vilde, der i begyndelsen er noget sky, svømmer til sidst uden at ane noget ondt, ind i den skæbnesvangre pibe. Bestandigt vigende tilbage bag kulisserne, der dækker ham, vedbliver køjemanden at kaste byg ud i piben, indtil de er kommet langt nok ind; da skynder han sig tilbage mod pibens munding og træder pludselig frem. Ganske forskrækket ved synet af ham, tør ænderne nu ikke vende tilbage, men styrter blindt fremad under nettet ind i sækken for at finde en udvej, og bliver her fanget.

I en fangetid fra september indtil frosten begynder, kan der i en køje fanges 20 til 30.000 ænder, og på én dag ofte henved 1.000. De sælges i Wyk på Föhr for 4 til 6 skilling stykket; men den største del nedlægges i eddike og forsendes til Hamborg, hvor de er en meget søgt lækkerbidsken på restaurationerne.


Ovenstående afsnit om fuglekøjen på Føhr udgør omkring den sidste femtedel af hele Føhr-artiklen.

Noter, links og referencer:
Fra fotografi via maleri til farvelitografi
  • Ved et tilfælde er jeg faldet over gengivelsen af et albuminfotografi optaget af den kvindelige fotograf Caroline Hammer (1832-1915) på Föhr. Litografiet herover er i mindste detalje mage til dette udaterede fotografi (se spalten til højre). Jeg antager derfor, at forlægger Bærentzen har afgivet en bestilling til Caroline Hammer på et fotografi af fuglekøjen på Föhr med henblik på en reproduktion i bogværket. (Se Tove Hansen: Kvinders fotografi. Kvindelige fotografer i Danmark før 1900. I hendes: Sølv og salte. Fotografi og forskning. (Fund og Forskning, XXIX). Det kongelige Bibliotek, 1990, side 65-89, og om Hammer spec. side 68-74.
Thorald Brendstrup
  • Thorald Brendstrup. I guldalderens skygge. Redigeret af Gertrud Oelsner & Ingeborg Bugge. Aarhus Universitetsforlag, Fuglsang Kunstmuseum og Ribe Kunstmuseum, 2012. 159 sider.
    Hovedværket om Thorald Brendstrup udgivet i forbindelse med udstillingen "I skyggen af guldalderen. Thorald Brendstrup 200 år" på Ribe Kunstmuseum 20. april - 3. juni 2012 og på Fuglsang Kunstmuseum 22. juni - 23. september 2012.
  • Weilbach Kunstnerleksikon
  • Statens Museum for Kunst
  • Fortegnelse over afdøde landskabsmaler Thorald Brendstrup hans efterladte samling af oliemalerier, haandtegninger og kobberstik. - København, 1883. (Udstillingskatalog til Kunsforeningen 17.12.1883).
Julius Stockfleth Steen Steensen Blicher
Titelbladet til Danmark fremstillet i Billeder
Danmark fremstillet i Billeder. 1856
Danmark fremstillet i Billeder. Samling af Prospekter af mærkelige Byer og Egne. Udgivet af Emilius Bærentzen & Co. Lithografiske Institut, 1856. Med litograferet titelblad og 77 farvelitografier med forklarende tekst og prospekter fra Danmark med Slesvig, Færøerne, Grønland, Island og de Vestindiske Øer. Værker udkom i subskription med 25 leveringer i årene 1852-1856.
Emilius Bærentzens 'Danmark' er et enestående billedværk, der viser landet som det så ud i midten af 1800-tallet med hyggelige og fredfyldte motiver fra den gamle landbrugs-, fiskeri- og søfartsnation Danmark. Teksten og billedet af fuglekøjen på Föhr er gengivet efter planche 62 i Bærentzens værk.
Pennetegning af fuglekøje på Föhr udført af Julius Stockfleth
Pennetegning af fuglekøje på Föhr udført af Julius Stockfleth og gengivet som nr. 27 af 37 tegninger i hans "Wyker Skizzenbuch" udgivet i fotografisk optryk i 2005 af Jon Erik Moll, Bücher & Meehr Boghandel i Wyk på Föhr. Tegningen er unægtelig meget lig Thorald Brendstrups litografi. Se skitsen i stor størrelse.
© Copyright: Die Zeichnung von Stockfleth ist mit freundlicher Genehmigung von Jon Erik Moll wiedergegeben.
Caroline Hammers foto af en fuglekøje på Föhr Caroline Hammers foto gengivet efter Tove Hansen: Sølv og salte, 1990, s. 73, der beskriver det således: "Fuglekøje på Föhr. Fot.: Caroline Hammer, u.å. Albumin, retoucheret. Visitkort, 9 x 5,4 cm. (Det kgl. Biblioteks Billedsamling)".

Publiceret 7. august 2006. Opdateret 10. december 2013. Idé, research, og layout: © - Aldus.dk.