Skagen, Bornholm, Hamborg ... og Fanø
Holger Drachmann (1846-1908) kender de fleste danskere i dag nok kun for hans ophold i Skagen, nogle få for hans eventyrkomedie "Der var en Gang", og mange måske uden at vide det også for den populære midsommervise "Vi elsker vort Land". Er han ellers næsten glemt i dag, var han til gengæld i samtiden både en stor og skattet forfatter, men især i sine unge år også anerkendt som marinemaler.

Hans marinemotiver kom mange steder fra: Næsten selvfølgeligt fra Skagen, hvor han havde sommerhus, fra Bornholm, fra Gjerrild på Djursland, fra Hamborg, men også fra Fanø. Måske du har set nogle af hans fine blyantsskitser udstillet på Fanø Kunstmuseum?

En behandling for mine fordømte nerver
Livet igennem var han temmelig omskiftelig og stemningsbevæget, og i en periode af sit liv, hvor han sloges med både ægteskab, nerver og økonomi, opholdt han sig en del i Hamborg. I foråret 1893 var det blevet så slemt, at Drachmann kom "under en dygtig nervelæges behandling for mine fordømte nerver", som han udtrykker det i et brev, og lægen foreslog derfor Drachmann et længere rekreationsophold på Fanø. Det blev til tre styrkende uger i oktober, "så jeg nu igen kan arbejde et par timer dagligt".

Under opholdet brugte Drachmann både ører, øjne og pen flittigt
Efter hjemkomsten blev det til første halvdel af en længere artikel han kaldte "Fanø, o Fanø". Især det særlige fanøske matriarkat med kvinderne og pigerne i deres nationaldragter er han optaget af og beskriver levende. - Jo, kvinder havde han på alle måder altid et godt blik på! Men også den gryende turismes trussel mod det oprindelige natursamfund reflekterer han meget fremsynet over. Det vender vi tilbage til.

Drachmann skulle naturligvis også opleve Fanøs både barske og smukke landskab. Der blev derfor arrangeret en tur ad den umage landevej, som han meget malende beskriver. Den længste tur dette efterår blev til Sønderho med en afstikker til en af fuglekøjerne.

Holger Drachmann: Storm. Nordby 26. oktober 1893. Blyantsskitse. Gengivet i venlig aftale med Fanø Kunstmuseum.

Efter tre ugers rekreation tog han tilbage til Hamborg. Men helbredet havde det fortsat ikke godt. Allerede i januar 1894 var det galt igen med "søvnløshed og smerter, som jeg af et oprigtigt hjerte aldrig ønsker nogen må komme til at prøve".

I 1892 var Drachmann blevet kontaktet af den østrigske rigmand og bankier Sigmund Weisz, som to år forinden havde set perspektiverne i det moderne kur- og badelivs udvikling og derfor havde købt A/S Fanø Nordsøbad.

Nordsøbadets direktør Weisz "køber" københavnske kulturpersonligheder til et besøg på Fanø
Weisz så en snedig plan i at opreklamere Nordsøbadet som det nye kursted for hovedstædernes grosserer og bourgeoisi ved at invitere berømtheder som ambassadører for foretagendet på et gratis ophold på badet. Og her så han det som en oplagt mulighed at invitere det moderne gennembruds frodigste talent, Holger Drachmann og "spidserne af den københavnske presse" til øen. Et kurophold med alt betalt tog Drachmann derfor imod, og han fik det arrangeret, at også den store litteraturkritiker Georg Brandes og "Politiken"s kulturradikale debattør, Peter Nansen slog følge.

I april 1894 skrev han fra Hamborg til Peter Nansen: "Og nu skal jeg se at blive rask. Vi har s'gu ikke råd il at være syge, nogen af os - og næppe lov til det. … Her er for varmt, luften står stille i den gamle fri hansestad. Jeg vil foreløbig se at komme til Fanø - til søbrise - inden jeg kan gå til fjelds i Norge."

Og da han i begyndelsen af maj var ankommet til Nordby, skrev han desuden til Georg Brandes: "Og nu er der jo mulighed for at vi kan være lidt sammen på Fanø. Sigmund Weisz, en bekendt af mig i Hamborg, direktør for Nordsøbadet Fanø, beder mig indtrængende om at formå dig til at være hans gæst i de tre pinsedage fra Københavns Banegård og tilbage igen. … Drikke må jeg ikke, snakke kan jeg ikke stort, men høre på dig ville jeg forbandet gerne - tilmed under lidt friskere omgivelser end sidst i det gloende hede helved København. Weisz har en næsten rørende respekt for berømtheder - samtidig med at han ikke er utilbøjelig til at brillere lidt med dem. På denne konto er jeg rimeligvis her - kom du nu på samme!"

De hoppede på krogen. I pinsen samledes da Peter Nansen, Georg Brandes, Drachmann og xylograf F. Hendriksen på Fanø. Her registrerede både Brandes og Drachmann hurtigt skismaet i det åbenlyse kultursammenstød mellem bylivets fristelser og almuens beskedne fordringer, og Drachmann fuldender sin afbrudte tur i oktober med et besøg i Sønderho og et kig ind i Exners Sønderho Kro.

Det var naturligvis ikke "gratis" for Drachmann. Sigmund Weisz forventede beregnende noget til gengæld. Og hvad kunne Drachmann så gengælde med? Weisz havde måske naivt håbet på rent spytslikkeri - det blev det langtfra!
Georg Brandes var heller ikke kun venligt stemt, han kvitterede med kras kronik i Politiken i maj 1894

I gråvejr skal man synge om solskin, og bliver verden en for raffineret, skal man begive sig til idyllen. Jeg begav mig altså .... stop! Lad os gribe stemmegaflen og kvæde: For over fyrretyve år siden sang en ung frøken således > >

Holger Drachmann. Fotograf: Ukendt.
Læs hans maleriske beretning fra Fanø.

Turistplakat fra Fanø Nordsøbad ca. 1900-1904. De to pompøse Kurhotellet og Kongen af Danmark står klar til at tage imod velhavende danske og tyske sommergæster.