Fuglekøjer på Föhr. Af C.J. Christiansen, Wyk på Föhr

Fuglekøjer på Föhr (1921). Af C.J. Christiansen, Wyk på Föhr. Oversat af Per Hofman Hansen

Stykker til Fanøs kultur > Fuglekøjerne på Fanø > Fuglekøjer på Föhr

Et bidrag om anlæggelsen af fuglekøjerne på øen Föhr - Ein Beitrag zur Anlage der Vogelkojen auf der Insel Föhr

Af C.J. Christiansen i Wyk på Föhr i tidsskriftet Die Heimat 1921

Övenum 1730
Samtidig med at hvalfangst i det nordlige ishav for store dele af Nordeuropas befolkning udgjorde en hovednæringsvej, stod befolkningen på de frisiske øer i livlig forbindelse med Holland. Hvad Hamburg er for dem i dag, var Amsterdam for ders forfædre i 16- og 1700-tallet. Herfra tog de oftest på togter til Grønland, og her kom de tilbage med deres fangst. Både ved ud- og hjemrejse måtte de ofte vente her i længere tid, og uvilkårligt fik de kendskab til mange forhold og indretninger, som de kunne efterligne, når de kom hjem. Heriblandt hører de hollandske fuglekøjer, som inspirerede dem til i 1730 at anlægge en fuglekøje i marsken ved landsbyen Övenum. Den kom siden til at tjene som forbillede for flere. Køjeinteressenterne var så forudseende, at de ligesom i Holland sikrede sig privilegier, så der i nærheden af fuglekøjerne var forbud mod at udøve jagt eller støje forstyrrende for ikke at jage vildænderne bort. De øvrige køjer opnåede de samme privilegier og ved regeringsskifter blev privilegierne fornyet.

Borgsum, Neue Övenum, Oldsum, Ackerum, Boldixum
Fangsten i Övenum fuglekøjen må hurtigt være blevet en indbringende forretning, ellers havde man næppe efter bare 15 år i 1745 besluttet at anlægge endnu en køje i Borgsum. I 1790 kom en tredie "Neue Övenumer" køje til, i 1862 Oldsumer, 1865 Ackerumer og i 1877 Boldixumer fuglekøjer.

At man tillagde disse fuglekøjer en særlig betydning, fremgår af de festligheder, der var knyttet til dem. I skriverens beretning om anlæggelsen af fuglekøjen i Borgsum fremgår det, at 46 af landsbyens indbyggere mødes og enstemmigt beslutter at anlægge køjen i deres sogn. I en overenskomst bliver det desuden fastlagt hvordan køjen skal opføres, indrettes og siden anvendes. I den trettende og sidste paragraf i overenskomsten bestemmes det, at samtlige de ænder, der fanges den 1. oktober skal tilfalde de fattige i sognet.

I Guds navn
Straks efter at have fået tilladelse fra stiftsamtmanden i Ribe til etablering af fuglekøjen, gik man i gang med opførelsen. I en beretning hedder det: "Hele fuglekøjekompagniet bestående af 46 mand stillede sig op i en stor rundkreds, hver med en spade i hånden. Efter at pastor Daniel Axen fra Niebüll havde holdt en tale og taget det første spadestik, gik alle arbejdsfolk "i Guds Navn" til arbejdet og kunne afslutte det den 25. juni".

Piberne fik navne efter de kongelige og øvrigheden
Efter at alt var gjort klar til fangsten, fandt den festlige indvielse af fuglekøjen sted den 2. marts 1746. Ved denne lejlighed fik de seks piber hver deres navn. Den pibe, der pegde mod øst, fik navn efter den daværende kong Christian VI, den næste fik navn efter hans gemailinde Sophie Magdalene, den tredie efter kronprins Frederik, den senere kong Frederik V, den fjerde efter hans gemalinde Louise, den femte efter stiftamtmanden i Ribe, Hans Excellence von Gabell og den sjette efter den daværende birkedommer over Westerlandföhr og Amrum, Christian Nikolaus Papcke.
C.J. Christiansen i Wyk på Föhr.

Ein Beitrag zur Anlage der Vogelkojen auf der Insel Föhr. Von C.J. Christiansen

Kilder og noter

C.J. Christiansen: Ein Beitrag zur Anlage der Vogelkojen auf der Insel Föhr. I: Die Heimat, 31. Jahrg., Februar 1921, Nr. 2, s. 28. Oversat til dansk © af Per Hofman Hansen.
Se også C.J. Christiansen: Der Fang der Krickenten. I: Die Heimat, 20. Jahrg., Oktober 1910, Nr. 10, s. 223-226. Oversat til dansk © af Per Hofman Hansen.
Christian Carl von Gabel (1679-1748), stiftamtmand i Ribe og godsejer til Bramminge.

Fuglekøjerne på Föhr

Die Heimat 1921