Der Kojenmann - Mensch und Natur im Wattenmeer 1860-1900 |
Anmeldelse ved Per Hofman Hansen i Fanø Ugeblad 21. juni 2007 (nr. 24): Martin Rheinheimer, der er professor i maritim og regional historie ved Syddansk Universitet i Esbjerg, har for nylig udgivet bogen Der Kojenmann. Mensch und Natur im Wattenmeer 1860-1900. Herausgegeber: Ferring-Stiftung in Alkersum auf Föhr. Neumünster, Wachholtz Verlag, 2007. 292 sider. - (Nordfriesische Quellen und Studien, Band 7). Ny viden om fuglekøjer og fangemesterens arbejde På Fanø kender vi alle de fire fuglekøjer. Men fuglekøjerne er ikke kun et Fanø-fænomen, men et vidt udbredt fangstredskab med placeringer langs Vadehavskysterne fra Holland i syd, og de frisiske øer Amrum, Føhr og Sylt har i høj grad været benyttet til anlæggelse af fuglekøjer med henblik på fangst af hundredtusindvis af efterårets trækfugle. Ja, selv i England ved den østvendte Nordsøkyst har der været anlagt fuglekøjer i stort tal. Mere end 1000 køjer Da der var flest var der omkring 1000 fuglekøjer i Holland, men i dag er der "kun" 118 tilbage, og de benyttes enten til rekreative formål eller til ringmærkning. På de tyske frisiske øer har der været omkring 15 og i England mindst 100 fuglekøjer, men i dag er der kun 5 tilbage. Vores viden om fuglekøjernes historie Om den oprindelige brug af fuglekøjerne på Fanø har vi især vores viden fra N.M. Kromann i hans 'Fanøs historie'. Senere er det mest spredte artikler om fuglekøjerne anvendt i forbindelse med ringmærkning af fugle, der skrives om. Nu om dage kan man hurtigt skaffe sig viden via Sønderho gamle Fuglekøjes og undertegnedes hjemmesider. Ny spændende viden fremlagt af prof. Martin Rheinheimer, Esbjerg Men vil man have fat i den nyeste viden om fuglekøjernes spændende og dramatiske historie, må man til professor i historie ved Syddansk Universitet i Esbjerg, Martin Rheinheimer. Mange vil utvivlsomt kende ham fra hans smukke fotografiske billedværk "Jyllands vestkyst", men han har desuden i en del år beskæftiget sig med et enestående kildemateriale til forståelse af de landarbejderes hverdagsliv, hvis udkomme sammen med andre daglejerarbejder var baseret på arbejde i fuglekøjerne på især Amrum. Fangemesterens detaljerede dagbøger Sidste år skrev Rheinheimer i Fiskeri- og Søfartsmuseets årbog, Sjæklen, en introducerende artikel om fangemester Cornelius Peters' arbejde som det formede sig året rundt i fuglekøjen på Amrum i årene 1867-1891. Gennem dagbøgerne erfarer vi, at han om vinteren hovedsageligt var beskæftiget med at stange ål og at fange kaniner. Fra marts til maj fangede han med en anlagt fiskegård fladfisk, fortsatte med kaninfangst og tog arbejde som vejarbejder. I foråret begyndte han på ægindsamling og bjergning af hedelyng. Midt på sommeren slog han hø som daglejer og i begyndelsen af august deltog han i høstarbejde. Derefter blev fuglekøjen gjort klar, andesæsonen begyndte og varede til november, hvor han også skar en del rør til tækkebrug. Endelig indsamlede han østers i november og december. Hverdagen i fuglekøjen Gennem dagbøgerne får vi at vide, at fangsten begyndte i slutningen af august eller midt i september, og at den sluttede i slutningen af oktober eller midt i november, og at der årligt kunne være mellem omkring 50 og 90 fangstdage afhængig af vejr og andetræk. Fangsten vekslede voldsom fra år til år, fra omkring 1.000 i 1869 til næsten 12.000 ænder i 1888, svarende til et dagligt gennemsnit på mellem 17 og 130. Et slidsomt men alsidigt liv Dagbøgerne fortæller at Cornelius Peters havde et slidsomt men dog stabilt liv, til gengæld som nævnt et meget alsidigt arbejde, dertil vejarbejde og i de senere år endda ved byggearbejde i forbindelse med den gryende turisme, sådan som vi også kender det fra Badet her på Fanø. Der Kojenmann. Mensch und Natur im Wattenmeer Nu har Martin Rheinheimer imidlertid begået en omfattende bearbejdning af Cornelius Peters og et par andre køjearbejderes dagbøger. Det er sket i hans - desværre for mange danskeres vedkommende - på tysk udgivne "Der Kojenmann. Mensch und Natur im Wattenmeer 1860-1900" udgivet på Wachholtz Verlag. I bogen får vi en introduktion til det, som Rheinheimer kalder en maritim daglejer, hans livsvilkår, hans dagbøger og øsamfundet og dets økonomi i 1800-tallet. Vi hører detaljeret om afhængighed vejret året rundt, om strandinger, østersfiskeri, fiskeri, jagt og ægsamling og daglejer- og høstarbejde. Ænder på dåse Men hvad der nok især kan interessere dem med interesse for Fanøs historie er kapitlet om årets gang i fuglekøjen sådan som Cornelius Peters beretter det. Vi hører detaljeret om organisering, indretning, fangst og økonomi. Kapitlet er dertil illustreret med en række interessante billeder, bl.a. fra den konservesfabrik, der blev anlagt på Föhr med henblik på eksport af vildænder som en eksklusiv spise i de europæiske hovedstæder og på atlanterhavsdampernes 1. klasses restauranter. Udvalgte sider af dagbøgerne er citeret i deres helhed, så man kan få detaljeret viden om fangstmængden af de enkelte andearter. Spidsanden var den absolutte topscorer, og i den daglige høst var der sjældent mere end en enkelt pibeand, og det hørte til undtagelserne, at der røg en krikand i nettet. God læselyst Bogen er med dens omfattende litteraturliste en guldgrube for den der interesserer sig for fuglekøjer, landarbejderes vilkår og de store forandringer, som vadehavsøerne undergik i 1800-tallet. Bogen kan skaffes gennem bibliotekerne, men man kan jo starte med at læse Martin Rheinheimers fængslende artikel "Andefængeren. Arbejdscyklus og økonomi for en daglejer på Amrum, 1867-91" i Sjæklen, som i øvrigt er tilgængelig som PDF-fil. Per Hofman Hansen Bibliotekar, Silkeborg. |
|
|
Publiceret 21. juni 2007. Idé, research, og layout: © - Aldus.dk. |
|