Cornelius W. Peters (1836-1892), fangemester i fuglekøjen Meeram på Amrum
Ved lidt af et mirakel findes både regnskabsbøger og dagbøger fra en fuglekøjes fangemester bevaret. De har tilhørt Cornelius W. Peters, der fra 1869 var ansat som køjemand eller fangemester i fuglekøjen Meeram på øen Amrum i den nordtyske del af Vadehavet vest for Föhr og syd for Sylt. Professor i maritim og regional historie ved Syddansk Universitet i Esbjerg, Martin Rheinheimer, har i Fiskeri- og Søfarstmuseets årbog Sjæk'len 2005 og flere andre steder bearbejdet dette enestående materiale, og det er herfra at nedenstående resumé stammer.
Martin Rheinheimer har i øvrigt netop udgivet bogen Der Kojenmann. Mensch und Natur im Wattenmeer 1860-1900. Neumünster, 2007. 292 s.
Cornelius Wilhelm Peters var hele sit liv som så mange andre fattige daglejer, men da han af andelshaverne af Meeram Vogelkoje (i dag kaldet Vogelkoje Meerum) ved Norddorf i 1869 blev ansat som fangemester, opnåede han dog rimeligt sikre indtægtsforhold resten af livet. Ved fuglekøjen skulle han føre et nøje regnskab, som bestod af oplysninger om dato, de indfangne andearter og naturligvis også det daglige antal samt vejr og vindretning. Regnskabsbøgerne dækker over årene 1867-1876 og 1887-1891.
Spidsand. Par. Fra Niels Kjærbölling: Danmarks Fugle 1851. Suppl.bl. 25.
- Spidsand (Spiessente = Grauvogel, Gräfögel)
- Pibeand på Fanø kaldet Smænd (Pfeifente = Smenen, Smän)
- Krikand (Krickente = Uarten)
- Gråand (Stockente, kaldes også Wilde Enten)
- Skeand (Löffelente = Slob)
Heraf var spidsænder langt i overtal blandt de fangne ænder.
Peters kunne ikke leve af at være fangemester i fuglekøjen, for arbejdet her omfattede kun månederne august til november. I årets to første måneder supplerede han derfor sit udkomme med at stange ål og fange kaniner, i foråret fangede han fladfisk i en fiskegård, om sommeren slog han lyng og hø og deltog i begyndelsen af august også i høstarbejde. Derefter tog arbejdet i fuglekøjen over, og det fortsatte til han i december slog over i ålefangst og kaninjagt. Indtægterne fra arbejdet i fuglekøjen kunne svinge år for år; ét år udgjorde de kun 58%, men når det gik bedst udgjorde indtægten herfra hele 85%.
Uddrag af Cornelius W. Peters' dagbøger
- 17. juni: Grev Baudissin på besøg i køjen. Kontant udbetalt ved fuglekøjen gage og dagløn 74,44 M. Tjent for grev Baudissin ved rørhøst, plantning af buske og bjergning af søgræs 39,20 M.
- 12. marts: Valgt af køjens andelshavere til køjemand med 49 stemmer for og 22 imod. 24. april: Plantet træer ved fuglekøjen. 10. august: Udgravet piber og overspændt dem med net. 13. september: De første spidsænder er ankommet. 30. september: Fanget 264 spidsænder, 49 pibeænder og 8 krikænder. 12. november: Køjedammen er frosset til. Fanget fra 13. sept. til 12. nov.: 749 spidsænder, 288 pibeænder og 10 krikænder, i alt 1.047 stk. Tjent i året 1869: I køjen 3/4 års løn 120 M.
- 31. oktober: Fanget 2.831 spidsænder, 196 pibeænder, 8 krikænder, i alt 3.041 stk. Tjent i året 1870: Salær som køjemand 287, 44 M.
- 19. juni: 5 unge spidsænder i køjen, som er ællinger fra de stækkede lokkeænder. 22. august: Gjort køjen fangstklar. Næste dag ankom de første spidsænder. 11. november: Fangst i alt fra 23. august til 11. november: 4.952 spidsænder, 398 pibeænder, 367 krikænder, 5 stok- og 2 skeænder. 1. dec.: Køjen frosset til. 4. dec.: De tamme ænder lukket ind i tæmmeburet (Tammkuhle). Tjent i kontanter 1871: Salær som køjemand 160 M., præmie 210 M, drikkepenge 8 M.
- 4. juni: 7 spidsænder udryget i køjen. 31. august: Fanget 86 vildænder, 462 spidsænder, 428 pibeænder, 128 krikænder, i alt 1.104 stk. Spidsænder ankom 16. august, pibeænderne 21. august. 1. nov.: Fanget ednu 13 spidsænder og 2 krikænder. Ingen fanget efter 4. nov. I alt fanget 96 gråænder, 5.273 spidsænder, 942 pibeænder, 818 krikænder og 5 skeænder, i alt 7.119 stk.
- x
Fangsten de enkelte år
Andefangsten kunne år for år variere meget. I det ringeste år (1869) fangede han kun godt 1.000 ænder eller omkring 17 hver dag. I det mest udbytterige år (1876) fangede han 11.500 ænder på 87 dage svarende til 132 hver eneste dag.
Fangemesteren i færd med at aflive (gringeln / gekringelt) de fangne ænder i fuglekøjen Meeram på Amrum. Postkort fra ca. 1920. Gengivet med venlig tilladelse fra Martin Rheinheimer. Nye tider - Badeliv og turisme
Som på mange af de øvrige vesterhavsøer begyndte man i 1800-tallets slutning at etablere kur- og badehoteller og en tilhørende turisme, ligesom det også skete ved Fanø Vesterhavsbad. På trods af at den slags nymodens pjat ikke lige var Cornelius Peters' kop te, profiterede han alligevel i sine senere år betydeligt deraf, idet både han og familien fandt arbejde ved byggeriet af bl.a. kystsanatoriet i Norddorf. Fangsten i fuglekøejerne blev som årene gik både mindre og også mere kritisk anskuet, men så sent som i 1920'erne var andefangsten trods det en stor turistattraktion.
Kilder og links
- Martin Rheinheimer: Der Kojenmann. Mensch und Natur im Wattenmeer 1860-1900. Herausgegeber: Ferring-Stiftung in Alkersum auf Föhr. Neumünster, Wachholtz Verlag, 2007. 292 sider. - (Nordfriesische Quellen und Studien, Band 7).
Indhold: En 'maritim' daglejer. Amrum i det 1800-tallet. Familie og socialt netværk. Vejret. Strandingsvæsenet. Østersfiskeri. Fuglekøjen. Vadehavs- og havfiskeri. Jagt og æggesamling. Vejarbejde og høstarbejde. Liv og økonomi i Vadehavet. En verden i opbrud. Tillæg: Cornelius Peters' dagbog 1870 og årsberetninger 1867-1890. Kilder og litteratur.
Cornelius Peters wurde 1869 von den Anteilseignern der Amrumer Vogelkoje als Kojenwart angestellt. Außerdem lebte er von Fischerei, Jagd und Tagelohn. Trotz aller Mühen und Anstrengungen fristete er ein ärmliches und vom Mangel geprägtes Leben. Dabei führte er ein Tagebuch, in dem er für jeden Tag Fangergebnisse, allgemeine Bemerkungen zu seinem Leben und Angaben zu Wind und Wetter notierte. Dieses und andere Tagebücher geben einen tiefen Einblick in Wirtschaft und Gesellschaft auf den Nordfriesischen Inseln Ende des 19. Jhs, einer Zeit, welche für die Wattenmeerregion eine Übergangsperiode zwischen Seefahrt und Tourismus bildete. Das Leben von Cornelius Peters dient als Folie einer mikrohistorischen Darstellung. Das Buch trägt so ein wichtiges Kapitel zur Alltags- und Umweltgeschichte der Wattenmeerregion bei.
- Martin Rheinheimer: Andefængeren. Arbejdscyklus og økonomi for en daglejer på Amrum, 1867-91. In: Sjæk'len. Årbog for Fiskeri- og Søfartsmuseet, Saltvandsakvariet i i Esbjerg 2005 (Esbjerg 2006), s. 114-129.
Artiklen er her tilgængelig som PDF-fil med venlig tilladelse fra Marin Rheinheimer og Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg ©.
- Martin Rheinheimer: Der Entenfänger. Arbeitszyklus und Ökonomie eines Tagelöhners auf Amrum, 1867-1891. In: Von Menschen, Ländern, Meeren. Festschrift für Thomas Riis zum 65. Geburtstag. Herausg. von Gerhard Fouquet, Mareike Hansen, Carsten Jahnke & Jan Schlürmann. Tönning, Der Andere Verlag, 2006, s. 91-107.
- Martin Rheinheimer: Die Jahresabrechnungen des Amrumer Tagelöhners Cornelius Peters, 1867-1890. In: Rundbrief des Arbeitskreises für Wirtschafts- und Sozialgeschichte Schleswig-Holsteins, 93 (2006), s. 25-36.
Heri gengives alle egentlige regnskabsposter fra Cornelius Peters' dagbøger.
- Entenfang in der Vogelkoje. In: Amrum. Landschaft, Geschichte, Natur. Von Georg Quedens e. al. Amrum, Verlag Jens Quedens, 1991, s. 235-236.
- Cornelius W. Peters: Tagebuch eines Entenfängers. In: Tagebücher aus dem alten Amrum. [Hrsg. von] Georg Quedens. Herausgeber: Öömrang Ferian, Norddorf, Amrum. Insel Amrum, Verlag Jens Quedens, 1986, s. 112-124.
- Naturzentrum Norddorf des Öömrang Ferian i.f.
- Inselbahn Amrum
|
Cornelius Peters med fangne ænder. Gengivet med venlig tilladelse fra Martin Rheinheimer.
På øerne Sylt, Föhr, Amrum, Pellworm og Nordstrand har der i forskellige perioder været en eller flere fuglekøjer.
|
