Bogværket Danmarks Fugle, ornitologen E. Lehn Schiøler og maleren Johannes Larsen
Fortsættelse fra Spidsanden og fuglekøjerne på Fanø.
Her fortsætter Lehn Schiøler med et uddrag af den store klassiske bog om fuglekøjer i England:

I "The Book of Duck Decoys" (London 1886) oplyser forfatteren, Sir Ralph Payne-Gallwey, at der i sin tid alene i de østlige grevskaber fandtes ca. 100 køjer, som årligt efter et nøgternt skøn fangede 5000 ænder hver, således at der blot fra disse køjer årligt bragtes henved en 1/2 million ænder på markedet! Ordet decoy angives at stamme fra Holland, hvor man først skal have fundet på at lokke ænder i en "ende-kooy". Forfatteren citerer en udtalelse af Sir Henry Spelman, som døde i 1641, hvorefter Sir W. Wodehouse, der levede under James I (1603-25), skal have været den første, som indrettede en andekøje i England; længe før den tid havde det været skik at drive ænder i net, der opstilledes ved bredden af søer og bugter og endte i store ruser. Denne jagt gik dog hovedsagelig ud på at fange de ikke flyvedygtige fugle, idet den udøvedes på en tid, da ællingerne næppe kunne flyve, og de gamle fugle var afslåede*). Den skal have været i brug i flere hundrede år, før de første andekøjer indrettedes, men da bestanden af ænder derved blev truet med fuldstændig tilintetgørelse, indførtes i 1534 en lov, hvorefter ænderne vare fredede mellem 31. maj og 31. august.

Den første fuldt pålidelige beskrivelse af en andekøje i England stammer fra 1665, hvorefter Sydrach Hilcus skal være kaldt over fra Holland for at indrette en køje til Charles II i St. James Park. Efter den tid har man beskrivelse af mange nedlagte og endnu eksisterende køjer, og i det nævnte værk findes en mængde af interessante oplysninger om dem, som det vil føre for vidt at gentage her, blot i uddrag.

Køjemænd opnåede stor erfaring i at omgås og fange ænder, og lod deres viden mundtlig gå videre til sønner og slægtninge som store hemmeligheder. Køjemanden førte et stille liv, hans væsen var tilbageholdende, hans tale afdæmpet og sagte og hans gang forsigtig, som var han stedse bange for at skræmme ænder. Familien Skelton havde erhvervet sig ry som særlig fremragende fangstmænd, og over Andrew Williams, der døde i 1776 i en alder af 84, skal findes følgende gravskrift:

Here lies the Decoyman who lived like an otter,
Dividing his time betwixt land and water;
His hide he oft soaked in the waters of Perry, *)
Whilst Aston old beer his spirits kept cheery.
Amphibious his life, Death was puzzled to say
How to dust to reduce such well-moistened clay.
So Death turned Decoyman, and 'coyed him to land,
Where he fixed his abode till quite dried to the hand.
He then found him fitting for crumbling to dust;
And here he lies mouldering as you and I must.
*) The name of the river close by the decoy.

I Holland, hvorfra køjesystemet, som foran nævnt stammer, skal findes over 150 køjer; på Vesterhavsøerne findes over en halv snes, og regner man, at der også i Nordfrankrig drives nogle køjer, kan det ikke nægtes, at fare lurer næsten overalt langs ændernes trækvej.

Det er da også meget store tal, der komme frem, når fangstresultaterne undersøges; Rohweder (Journal für Ornith. 1878) oplyser, at der i 8 nordfrisiske køjer i 1877 fangedes 51.484 ænder, hvoraf 35.000 var krik-, ca. 12.000 spidsænder, resten pibe-, ske- og stokænder. I 1880 fangedes 24.000, i 1884 26.200 krik- og spidsænder. Når hertil lægges, hvad der fanges på Fanø, i Holland og England, kommer man til så store årlige tal, at det ikke kan undre, at fangsten efterhånden er blevet mindre. Og dog er ænderne så frugtbare fugle, at de endnu tåler en sådan "beskatning". De her omtalte tal stammer jo nemlig kun fra en ganske lille del af verden og siger intet om skudte ænder.

I Californien blev der årligt taget 1 million ænder - i Minnesota 1,8 millioner
Langs Nilen fanges t.eks. årligt store mængder af ænder, og afbildninger på vægge fra det gamle Ægypten viser, at jagten på dem ingenlunde er af ny dato! J. C. Phillips nævner nogle tal fra Amerika: I vinteren 1913-14 kom på markedet i New Orleans 283.000 ænder, hvoraf ca. 117.000 var stokænder, ca. 28.000 spids-, ca. 37.000 ske-, ca. 30.000 krik-, ca. 15.000 knarænder osv.

I Californien blev der årligt taget ca. 1.000.000 ænder, i Minnesota i 1919 1.804.000, i 1920 1.180.000 osv. Selv om måske sidstnævnte tal behøver bekræftelse, kommer Phillips dog til det resultat, at der årlig fanges og skydes ikke under 6 millioner ænder i USA, og han mener, at et tal af 10 millioner rimeligvis kommer sandheden nærmere. Næsten overalt i den civiliserede verden er man nået til ved lov at forbyde al jagt på og fangst af ænder i rugetiden, men den stadige opdyrkning og afvanding af de egne, hvor de yngler, gør det dog til en betænkelig sag, særlig her i Vesteuropa, at vedblive med en så stærk beskatning som den, driften af fuglekøjer betyder.

På Jyllands vestkyst og muligvis nogle få andre steder i landet kan man endnu træffe spidsænder i december, måske overvintrer virkelig nogle af dem, for jeg har fået spidsænder både i januar og februar måneder, men det langt overvejende flertal er borte herfra, og findes i vinterkvartererne i årets koldeste måneder. For de fleste spidsænder er Danmark kun en station på vejen, ved hvilken de opholder sig en kort tid om efteråret og drager hastigt forbi, når de om foråret vender tilbage til deres ynglepladser i Lappmarken, i de tusind søers land og langs Petschoras bredder i Nordrusland.

Kilder og noter

• Ovenstående tekst er gengivet efter E. Lehn Schiølers storværk "Danmarks Fugle. Med henblik på de i Grønland, på Færøerne og i Kongeriget Island forekommende arter", Bind 1 (1925). Citatet findes i kapitlet Spidsænder i bind I, Indledning og andefugle (1925), side 299-302 med illustrationer af spidsænder fra Fanø 1903, 1904, 1906, 1907, 1909 og 1914 udført af Johannes Larsen 1918.

Sir Ralph Payne-Gallwey, forfatteren til
The Book of Duck Decoys, their Construction, Management, and History (1886).
Payne-Gallwey var en usædvanlig talentfuld ingeniør, historiker, ballistisk ekspert, kunstner og jæger. Disse evner kom rigeligt til udtryk i flere bøger, hvoraf nogle anses for at være blandt de mest definitive i deres fag. Hans "The Book of Duck Decoys" fra 1886 er på trods af sin alder stadig et hovedværk og kilden til viden om fuglekøjernes udbredelse i England. Hele værket er tilgængelig på www.decoymans.co.uk.