Dette ualmindeligt smukke foto optaget i juni 2012 af Sønderho gamle Fuglekøje er taget af Matthias Grimm med et kamera ophængt i en drage. Man ser tydeligt dammens sekskantede form og de seks piber klemt inde i den tætte og frodige bevoksning. Se også et tidligere luftfotografi.

Sønderho Gamle Fuglekøje er virkelig et besøg værd. Den blev grundlagt for 140 år siden i 1866 af skibsfører Thomas J. Anthonisen og gårdejerne Søren Larsen og Mads Sørensen. Senere havde Niels Jessen Anthonisen (1852-1940) sit virke i køjen. Men i dag arbejder Foreningen til Bevarelse af Sønderho gamle Fuglekøje for dens istandsættelse, så den kan være åben for besøgende. Det har foreningen gjort så godt, at det er en stor oplevelse af besøge fuglekøjen og dens indretning med dam, piber, net og ruser. Man får på bedste pædagogiske vis virkelig et levende indtryk af, hvordan fangstteknikken har været anvendt. God tur til fuglekøjen! Per Hofman Hansen

Navneforvirring: Fuglekøjen kaldes også både 'Fuglekøjen af 1866' og '2. Fuglekøje' på trods af at den er ældst. Temmelig forvirrende kaldes den visse steder fejlagtigt for Sønderho Fuglekøje, ligesom Sønderho Fuglekøje tilsvarende fejlagtigt ses betegnet Sønderho Gamle Fuglekøje.

1909: ADGANG F: "Foran mig så jeg - hvad jeg ikke tidligere havde set, og hvad jeg allermindst havde forventet - en uigennemtrængelig tykning af blade og buske, som forekom mig som en uigennemsigtig, trøstesløs og uhyggelig udørken .... og snart stod vi foran hegnet med porten ind til køjen. Der stod "Adgang forbudt", og det var da også sagt os i forvejen, at ind i køjen får ingen fremmed lov til at komme i fangsttiden; det ville forstyrre fangsten...", ornitologen Fugle-Mortensen om sit første besøg.

2008: VELKOMMEN byder Foreningen til Bevarelse af Sønderho Fuglekøje nu om dage med porten åben døgnet rundt og en informationsfolder i en postkasse på en stolpe lige inden for porten.
Man kommer til Sønderho Gamle Fuglekøje fra P-pladsen ved Landevejen ind over Gjerslev Dal og Klodsemager Mark på Sønderho Hede, hvor en lyngbevokset markvej snor sig frem med udsigt til plantagen i nord, de store gamle vandreklitter i øst og fuglekøjens omkransende løvskov i sydøst.

Et hyggeligt skilt fortæller os at fuglekøjen er 140 år gammel og tavlen under anviser en turvejledning på dansk og tysk. God fornøjelse!

I 2006 er der bygget og indrettet alle tiders naturskolefaciliteter i et nyt hus, der åbner sig ud mod den solfyldte plads. Store porte og instruktive tavler fortæller om fuglekøjens historie og det fugleliv, der findes i og rundt omkring den. Her er også bænke, hvor den medbragte mad kan nydes efter en rundtur i køjen. Det må være dejligt at være skoleelev på de vilkår.

Fuglekøjen ligger som en oase midt i hede- og klitlandskabet omgivet af et tætsluttende løv bestående af store gamle træer og buske i mange variationer. Men inde midt i fuglekøjen åbenbarer den sekskantede dam sig; om foråret kan man endnu se ud gennem træerne på den modsatte side og ane Vadehavet i øst. Foto: 18. april 2008.

Fra et lille skjul ved bredden af dammen kan man ugenert iagttage fuglelivet og lade sig henrive af et sandt kor af mangeartede fuglestemmer. På den modsatte side af køjen ses fugleudkigstårnet, hvorfra der er en fantastisk udsigt over Vadehavet. Foto: 18. april 2008.

I gamle dage var der mere vand i pibens bund, end det er tilfældet på billedet, og naturligvis var stilladset overspændt med et net.

Vender vi hovedet og kigger den anden vej, ser vi nu piben krumme sig i retning mod den her skjulte ruse.

Ikke alle seks piber i Sønderho Gl. Fuglekøje er i dag dækket med net, men her ses en af dem. På højre side ses græsvolden og dens tætte bevoksning. Lige for ses det plane sti, hvor køjemanden kunne bevæge sig frem og tilbage i ly bag en række skærme, som dog ikke er sat op ved denne pibe.

Køjens og pibens endestation for mange tusinde vildænder, rusen, som fiks og nemt kunne haspes af og bringes i sikkerhed i køjemandens hus. Her kunne han hurtigt og lydløst aflive ænderne ved med et ryk at knække halsen om på dem. En efter sigende human og effektiv metode.

Inde i piben ved tamænderne, at køjemanden venter med foder i form af byg. Lokket af tamænderne følger vildænderne med ind i piben, og når de er et stykke inde, viser køjemanden sig bag ænderne, der forskræmte ender i rusen.

Skærmene er opstillet i en skrå vinkel i forhold til pibens langside, så ænderne ikke kan se køjemanden fra pibens munding i dammen, men omvendt kan køjemanden se ænderne, når de har passeret ham på vej mod rusen.

En af de andre piber er forsynet med skærme beklædt med rør. Skærmene er opstillet som kulisser i et teater, hvorved køjemanden kan bevæge sig langs med piben uset af ænderne.

Inde under løvet ved dammens bred skjuler sig en lille løvhytte, som næppe har været køjemandens hus, men som snarere i dag anvendes af ornitologerne som et godt skjulested, hvorfra fuglelivet ude på dammen ugenert kan iagttages. Alle fotos: © Per Hofman Hansen 29. juli 2006.

Det er imponerende hvad Foreningen til Bevarelse af Sønderho gamle Fuglekøje har formået med små midler og frivillig arbejdskraft. Fugletårnet i øst hører med til projektet og fra dets top har man en storslået udsigt over Vadehavet fra Esbjerg i nord til Ribe og Mandø i sydøst og syd.

Sønderho Gamle Fuglekøje ligger som sagt omgivet af store gamle træer og buske, så dit udsyn er stærkt begrænset. Men bevæger du dig op i fuglekøjens udsigtstårn, opdager du snart at du er meget tæt ved havet, ikke Vesterhavets brusende bølger, men derimod Vadehavet - de hundredtusinde trækfugles spisekammer - med dets mægtige flade afsluttet i det fjerne af Jyllands kystlinie som horisont.