Mere instruktivt end dette luftfotografi af Sønderho Fuglekøje med dam og de seks krumme piber kan man næppe forestille sig det. Sådan så det ud omkring 1999, men siden orkanens hærgen den 3. december samme år har fuglekøjen ikke været vedligeholdt, hvorfor både dam og piber i dag er stærkt tilgroede.
|
 Sønderho Jagtforening, der ejer fuglekøjen, fortæller på informationstavler, at fuglekøjen blev renoveret i 1993 i et samarbejde med Fanø Kommune og Ribe Amt.
Her blev både dam og piber oprenset og to af piberne blev forsynet med den karakteristiske overbygning. Under orkanen 3. december 1999 tog overbygningerne stor skade, og da der allerede på dette tidspunkt var initiativer igang med at genopbygge Sønderho Gamle Fuglekøje, har man skønnet at der ikke var basis for en genopbygning.
Sønderho Fuglekøje er den sydligste af Fanøs fuglekøjer og anlagt i 1888. Den har haft flere navne, bl.a. kaldes den '1. Fuglekøje' (på trods af at den ikke er den ældste), ' Knudsens Køje', 'Fuglekøjen i Chrestens Sande' eller slet og ret 'Fuglekøjen af 1888'.
Navneforvirring: Fuglekøjen kaldes visse steder temmelig forvirrende fejlagtigt for Sønderho gamle Fuglekøje, ligesom Sønderho gamle Fuglekøje tilsvarende fejlagtigt ses betegnet Sønderho Fuglekøje.
|
 Jernbanebørster byggede Sønderho Fuglekøje
I årene 1866-1888 omkring anlæggelsen af Sønderho Fuglekøje tog den senere højskolemand Kristen Kristensen Tange arbejde blandt jernbanebørster i Sønderho Fuglekøje for bl.a. også at lære de mennesker, der "stod nederst på rangstigen" at kende. Fra sine oplevelser i fuglekøjen og blandt disse "børster" skrev han i 1926 erindringskapitlet "Mellem børster".
"Børsterne" i fuglekøjen har utvivlsomt lignet denne brogede flok jernbanearbejdere, der i 1912 var med til at anlægge Herning-Vejle banen.
(Det Lokalhistoriske Arkiv i Herning, Danskebilleder.dk).
I 1993 renoveredes fuglekøjen og dam og piber blev oprenset, men i dag er det hele næsten tilgroet. Kun eneklete steder kan man ane blankt vand, hvorfra man kan høre ændernes kvækken.
Alle fotos: © Per Hofman Hansen 2. juli 2006.
|
Her kigger vi fra vest mod øst og foran os ligger en af piberne, som kan kendes på bræmmen med rørvækst. I det fjerne anes Vadehavet.
|
I kig tværs hen over fuglekøjen fra bunden af den vestligste pibe hen over dammen. Man aner lige det blanke vand.
|
Den nordligst pegende pibe, er den der fremstår med mest blankt vand.
|
Den østligste pibe bærer endnu præg af rekonstruktionsforsøget fra 1993, idet trækonstruktionen, der skal bære nettet, endnu er intakt.
|
Her ses pibens trækonstruktion set fra sydøst med den tilspidsede ende tættest ved rusen nærmest.
|
Samme pibe. Her ses blot den modsatte ende: Åbningen ind mod dammen. Rester af de kulisseformede skærme af rør ses endnu på plads.
|
Jagtforeningens hytte er udbygget med en række informative tavler om fuglekøjen, dens indretning og historie, fangstmetoder, Vadehavets fugleliv mm., men desværre er de næsten helt groet til af alger, så de dårligt kan læses.
|
Markvejen, der danner skel til det fredede areal ud mod Vadehavet mod vest og nord. Oppe ved de to træer ligger fuglekøjen inde til venstre. Statens Vildtreservats skilt med dets regnspove i silhouet fortæller, at adgang til de fredede arealer er forbudt.
|
Vadehavet er fredet i store områder og jagt og færdsel er forbudt. På selve Fanø kan man dog færdes frit, bortset fra landarealerne ved Albuebugten, hvor reservatets grænse følger "den side af havdigets krone, der vender ud mod Vadehavet, og, hvor havdiger ikke findes, højeste, daglige vandlinie"; i praksis "mod vest af den østlige side af markvejen, der går langs Albuebugtens kyst. Nordby Fuglekøje (i.e. Albue Fuglekøje) og Sønderho gamle Fuglekøje er således beliggende inden for området. Men bestemmelserne gælder dog ikke for "besøg i Nordby Fuglekøje og Sønderho gamle Fuglekøje ved Albuebugten på Fanø i disses åbningstider." ( Bekendtgørelse nr. 135 af 17. dec. 1998 om fredning og vildtreservat i Vadehavet).
Sønderho Fuglekøje ligger vest for markvejen, hvorfor man med god samvittighed kan besøge den, så længe man bevæger sig vest for markvejen.
Sønderho Jagtforening inviterer ydermere den besøgende til "at gå på opdagelse" og skriver videre, at "Der er fri adgang til fuglekøjen, men besøgende opfordres til at benytte de anlagte stier og undgå beskadigelse af diger, ruser og rørskærme. God tur!"
|
Den nemmeste måde at nå Sønderho Fuglekøje er at benytte markvejen, der stikker af mod øst fra Landevejen mindre end 100 meter syd for Klitvæsenets Assistentbolig.
|
På venstre hånd rejser heden med sin lyng sig let, og på højre hånd flader landskabet med dets græsarealer sig ud og åbner sig mod Vadehavet, hvor Ribe Domkirke i klart vejr kan ses i det fjerne.
|
Skulle du møde skiltet med Statens Vildtreservat og Adgang Forbudt, er du kommet for langt. Gå lidt tilbage og følg skovvæsenets røde pæle med gule pile enten øst om fuglekøjen eller ad ridestien vest om fuglekøjen tæt på den "forbudte" markvej.
|
Her har vi fulgt ridestien mod nordøst og lidt længere dukker kystlinien og markvejen op på højre hånd. Inde i på venstre hånd finder du fuglekøjen.
|
Sønderho Fuglekøje og ringmærkning
Det var her i Sønderho Fuglekøje, at ornitologen H.Chr.H. Mortensen i 1908-1910 i samarbejde med fangemester Jes Mathiesen Knudsen (1841-1924) udførte nogle af sine berømte ringmærkningsforsøg med krikænder. Jes Mathiesen Knudsen var desuden skibsfører og skibsreder. Senere overtog hans søsters datter, Anne Kirstine Hansen (1884-1961) fuglekøjen, hvorved den fik navnet "Annas Køje". Hun havde et stort fårehold og i fuglekøjen, der ikke længere belv benyttet til sit oprindelige formål, kunne drengene fra Sønderho hente masser af frugt og bær fra de mange forskellige buske og frugttræer, der omkransede køjen.
Kilder
- Sønderhoslægter 1639-1987. Udarbejdet af Anne Marie Grønnegaard. Glamsbjerg, 1988, bind 1, side 277 og bind 2, side 850 og 851.
- N.M. Kromann: Fanøs historie, Bind 2, 1934, s.406.
|
Sønderho Fuglekøje er den sydligste af Fanøs fem fuglekøjer og anlagt i 1888. Den har haft flere navne, bl.a. kaldes den 1. Fuglekøje, Kaptajn Hansens Fuglekøje og Fuglekøjen i Chræsten Sande.
Sønderho Fuglekøje som den er opmålt på et skovkort fra 1993 (1:10.000). På kortet ses lokaliteterne Svends Bjerge, Lamberts Eng, Kristens Sande og Sandene. Følger man skovstien mod øst lige over for skovvæsenets assistentbolig, kommer man til to smalle afmærkede stier, som begge i nordlig retning fører ind til fuglekøjen.
Samme blot mindre udsnit.
|
