Ternedal Fuglekøje |
 Den indviklede patentbeskrivelse ledsages af denne illustration, der gør det let at forstå teknikken bag opfindelsen. Ternedal Patent-Fuglekøje
Som omtalt indsendte de to fætre, snedker Niels Sonnichsen Jensen og købmand Mads Hansen Kromann i Sønderho, omkring årsskiftet 1899/1900 en ansøgning til Patentkommissionen om at opnå patent på deres egen udviklede fangstmetode til anvendelse i en fuglekøje af en særlig konstruktion.
De fik deres patent, der blev udstedt den 8. februar 1901 med tilbagevirkende kraft fra den 3. februar 1900. Patentet fik nr. 3719 og lyder: Dansk Patent nr. 3719. Indretning til fangst af svømmefugle Fangst af forskellige svømmefugle, navnlig vildænder, foregår i reglen ved hjælp af dertil indrettede ferskvandsdamme, de såkaldte fuglekøjer, hvortil fuglene, til dels ledt af lokkefugle, søger for at drikke, og hvorfra de da ligeledes ved hjælp af disse lokkes ind i en eller flere med dammen forbundne snævre kanaler og indfanges eller dræbes. Det er dog kun et mindretal af de til dammen søgende fugle, der lader sig fange på den måde, idet de er overordentlig vagtsomme og flyver bort ved den mindst mistænkelige forstyrrelse. Hvis de derimod kunne fanges i selve dammen, bliver udbyttet langt betydeligere, men der fordres hertil en indretning, der virker med overordentlig hurtighed og sikkerhed, da fuglene ellers får tid til at flyve bort. Den foreliggende opfindelse omhandler en sådan indretning, der består af to nethalvdele, som tilsammen kan spænde over hele dammen, når de trækkes sammen, hvilket kan ske hurtigere end de deri værende fugles flugt. Dette opnås ved, at der i en galge, der er skjult bag en bevokset jordhøj eller lignende, anbringes en med begge nettets halvdele forbunden træksnor, hvortil er befæstet et løst ophængt vægtlod. Når dette frigives, trækkes nettene med stor hurtighed sammen over bassinet og tilbageholder fuglene. Opfindelsen er vist på tegningen, hvor fig. 1 og 2 viser dammen set ovenfra henholdsvis med åbne og sammentrukne net, samt fig. 3 og 4 den samlede indretning i lodret snit, svarende til henholdsvis fig. 1 og 2. Dammen må helst have form af en rombe, der er dobbelt så lang som bred, da dette viser sig heldigst for sammentrækning af nettet. a betegner volden om bassinet b, c og d de ved kanten af dette fastgjorte nethalvdele, hvilke ved enderne fortsættes i snore e og f, der går gennem åbninger i jordvolden og føres om let bevægelige ruller g og h for sluttelig at samles i punktet i. Derfra går en enkelt snor k over toppen af en bevokset jordhøj l eller lignende, bag ved hvilken den føres over de i en galge m anordnede ruller n og o og befæstes sluttelig i et vægtlod p. Dette er løst ophængt i en vinkelhage q, der kan drejes lodret ved hjælp af en snor r, således at den ved et ryk i nævnte snor frigiver vægtloddet, hvorved det falder ned og ved hjælp af snorene e, f og k trækker nettene c og d så hurtigt sammen, at de i bassinet værende fugle ikke får tid til at undslippe. For at forøge denne hurtighed ophænger man snoren k ganske slapt, således at loddet p først påvirker denne, efter at det er nået til den fornødne faldhastighed. Når forholdene afpasses nøjagtigt, vil loddet p ved at falde fra 20 fods højde, af hvilke det virker på 10 fod, kunne trække nettet sammen over en ca. 50 fod bred vandflade i løbet af 2 sekunder. For bedre at dække vandfladen går den ene nethalvdel d et stykke ind over den anden, fig. 4, når de sammentrækkes, og er i kanten forsynet med en lodret hængende netstribe s, der lukker for åbningen. Patentkrav. Ved sådanne indretninger til fangst af svømmefugle, ved hvilke et net hurtigt bringes til at dække over en fangstdam, ind i hvilken fuglene på en eller anden måde er ledte, den anordning, at de to nethalvdele c og d, der er befæstet til den rombeformede dams sider, i hovedsagen har form af ligebenede trekanter med stump topvinkel, og at de udspændes ved hjælp af træksnore e og f, der er forbundet med en over en forhøjning l ført snor k, hvortil er fatsgjort en på en galge m ved hjælp af en drejelig vinkelarm udløselig ophængt vægt p, således at snoren k strammes, når vægten frigives, og derved trækker nethalvdelene sammen over dammen.
En stor tak til Susanne Morsing i Patent- og Varemærkestyrelsen for uvurderlig hjælp med fremfinding af patentet.
Luftfoto af Ternedal FuglekøjePå luftfotografiet over fuglekøjen til venstre ser man tydeligt, at selv i dag - mere end 100 år efter fuglekøjens anlæggelse og ophør af drift - tegner køjens rombeformede kontur sig endog meget tydeligt i landskabet. Køjens ydre kvadratiske vold og voldgrav ses ligeledes stadig tydeligt som et dobbeltliniet forløb i det skovklædte landskab. Nederst til venstre anes køjens hytte. Fotografiet stammer fra www.netborger.dk, hvor man kan finde alle ejendomme og matrikler i Danmark, således også med lidt tålmodighed Ternedal Fuglekøje. 
P. Skovgaard om fangst af småfugle i BelgienTernedal-patentets fangstmetode kan minde om den metode, som man i Belgien har anvendt til fangst af småfugle. Metoden er beskrevet af den danske ornitolog Peter Skovgaard ledsaget af den viste illustration. Hans beskrivelse lyder således: M.P. Dejardin, der har fanget en af vore mærkede irisker, meddeler følgende om fangsten af disse og nogle andre små småfugle, der fanges på efterårstrækket i oktober og november. Småfuglene tornirisk, stillids, grønsiksen, kvæker, bogfinke, skovspurv, grønirisk, gulspurv og sanglærke fanges i net, der om muligt sættes i stubmarker. Nettet, der er en art slaggarn eller slagnet, ser ud som vist på tegningen. Ved A findes pæle, hvortil snoren fastgøres, og ved A¹ er fæstnet gennemhullede pløkke (H). Gennem hullerne i disse går tværtappen af stivere A¹B¹, der holder nettet udspændt og gør, at det kan drejes om aksen A¹A¹. Garnet består af 2 symmetriske net. Snoren AB¹BA er stærkt spændt, så at nettet har tilbøjelighed til at smække sammen. Bevægelsen gives ved, at man fra skjulet M trækker i snoren. Fuglene lokkes til af andre levende fugle, som sidder i bure ved siden af nettene, og ved andre fugle, der er anbragt på et vippeapparat, så man kan få dem til at bevæge sig, når flokken nærmer sig. Man bruger også ofte lokkefløjte. Resultatet er meget forskelligt. I år har der været taget 900 i tre dage og indtil 70 i et "slag".
(Efter: P. Skovgaard: Jagt på trækfugle (Fangst af småfugle i Belgien) i: Danske Fugle. Organ for Dansk Ornithologisk Central, Bind 1 (1920-1924), s. 238-239. Artiklen indgik i en serie artikler "Jagt på trækfugle" alle bragt i Bind 1 (1920-1924), s. 107-110, 175-176 og 236-239).
|
 Mads Hansen Kromann Født i Sønderho 27. nov. 1871. Sognerådsformand 1904-05 i Sønderho, senere købmand i Vejle, udvandrede til Amerika og blev ejendomsmægler i Hollywood. Død i Sønderho 23. jan. 1961 i Sønderho.
Niels Sonnichsen Jensen (f. 18. april 1875 i Sønderho). Møbelsnedker. Han og hustruen omkom 1906 på en rejse fra Brasilien som passagerer på stålbarken Bertha. (Kilde: A.M. Grønnegaard: Sønderhoslægter). 
Patentets titel med rigsvåben og betegnelsen Dansk Patent nr. 3719 bekendtgjort den 18. februar 1901.
 Udsnit af målebordsblad 1900-1960 (1:20.000) med Ternedal Fuglekøje med den karakteriske rombeform.  Ternedal Fuglekøje som den er opmålt på et kort for orienteringsløbere fra 1995 (1:10.000).
Før musen hen over kortet og du vil få en forklaring: A: Adgangsvejen fra skoven. B: Fuglekøjens hytte og logi. C: Et omhegnet tidligere haveanlæg? D: Fuglekøjens rombeformede dam. E: Fuglekøjens omgivende dige. 
|
|
Publiceret 14. september 2006. Idé, research, og layout: © Per Hofman Hansen - Aldus.dk. |
|
