Ternedal FuglekøjeStykker til Fanøs kultur > Fuglekøjerne på Fanø > Ternedal Fuglekøje
|
Af dette luftfoto fremgår det tydeligt, at Ternedal Fuglekøje er rombeformet som en salmiak-pastil. Se også køjen i stor udgave.
blev stiftet den 12. februar 1888 som Aktieselskabet "Ternedal-Fuglekøje" med hjemsted i Nordby. Aktiekapitalen var på 7.000 kr. fordelt på 25 aktier. På den stiftende generalforsamling valgtes følgende bestyrelse: N.H. Svarrer, P.R. Winther, Chr. Henningesen, J.H. Iversen og M.J. Sørensen. Fuglekøjen adskiller sig i form og funktion markant fra de øvrige fuglekøjer på Fanø. Den er ikke sekskantet og har heller ikke seks piber eller kanaler. Den er derimod firesidet og rombeformet og har formentlig kun haft en enkelt kanal. Det har sin helt naturlige forklaring i en anden metode til fangst af ænder: benyttelsen af de såkaldte slaggarn - et net som slår ned over fuglene, når de ved berøring udløser en spændemekanisme. Ternedal Patentfuglekøje Inspireret af denne metode og efter anlæg af et par forsøgskøjer blev der under navnet "Terndals Patent-Køje" sidst i 1890'erne anlagt en køje nord for Albue Fuglekøje. Den nye metode viste sig at være særdeles effektiv, idet der ofte i ét slag kunne fanges mellem 200 og 350 ænder. Fejlen ved metoden var dog den, at der efter en fangstdag skulle gå nogle dage, inden der kunne fanges i den igen, da alle ænder i dammen var blevet fanget, og det daglige træk derved var blevet forstyrret for nogle dage. Patentkøjen havde med sine mange forsøg og eksperimenter kostet over 16.000 kr., og der skulle endnu høstes nogle erfaringer for at systemet ville være perfekt. Men det mente de to initiativtagere, snedker Niels Sonnichsen Jensen og købmand Mads Hansen Kromann i Sønderho, der i øvrigt var fætre, ikke at de kunne vente på, hvorfor de opgav eksperimentet og rejste til Amerika. Køjen blev drevet endnu et par år, men driften blev derefter opgivet. Fuglekøjens navn ses i øvrigt også stavet Terndal Fuglekøje. (Delvis efter N.M. Kromann: Fanøs historie, Bind 2, 1934, s.412-413.) Patentet, som de to driftige herrer Sonnichsen og Kromann udtog, har i øvrigt sin helt egen spændende historie. De gik helt seriøst til værks og indsendte omkring årsskiftet 1899/1900 en ansøgning til Patentkommissionen om at opnå patent på deres egen udviklede fangstmetode. Det lykkedes dem at få patent, som blev udstedt den 8. februar 1901. Læs mere om patentet ... Nogle få år efter patentkøjens anlæggelse besøgte Månedsskriftet Hunden i 1907 fuglekøjen og skrev i den anledning følgende: "En af de sidst anlagte køjer, den såkaldte patentkøje, drives efter andre principper end den før nævnte. Metoden, hvor på der er udtaget patent, består i at udspænde et net over dammen så hurtigt, at ænderne ikke får tid til at undslippe. Nettet ligger opskudt på dammens sider (som ikke er forsynet med kanaler), og strammes i det afgørende øjeblik ved hjælp af en meget tung vægt. Hidtil har dog denne køje vist sig at være de andre betydeligt underlegen". Yderligere bidrag til fuglekøjens historie nederst på siden.
Vor viden om Ternedal Fuglekøje er sparsom Ud over hvad lovene fra 1888 og patentet fra 1901 fortæller, er den historiske viden om Ternedal Fuglekøje desværre temmelig sparsom. Protokoller, regnskaber eller gamle fotografier er tilsyneladende ikke bevaret, men enkelte glimt af køjens historie kan dog sammenstykkes: Jens Hansen Iversen (1900-1984) i Rindby har i erindringsbilledet "En engtur" i Fanø Ugeblad skrevet følgende om Ternedal Fuglekøje: Fra Albuen ser vi op til Terndals køje. Den er der ikke ret mange, der snakker om eller lægger mærke til. Jeg kan huske huset. Til at begynde med boede der en gammel mand der. Jeg kan endnu se ham for mig gå fra køjen og til en høj. Hvad han skulle der, ved jeg ikke. Køjen var ikke en almindelig køje, men en smækkøje. På højen havde han en betonanordning, der for mig som dreng udløste et stort knald. Herved faldt der et stort net ned over fuglene og garn faldt ned over køjen. Jeg har fået fortalt, at det var et Sønderho-selskab, der ejede køjen, men den fik ikke lov til at virke ret længe. De kunne ikke fange fuglene. Det var nok en fusker. Køjen blev i mange år derefter ejet af afdøde blikkenslager Mathiasen; han drev her biavl. Nu ejes den af Søren Mose Sørensen. (Kilde: Fanø Ugeblad, nr. 22, 8. juni 1979). Ternedal Fuglekøje omtalt i Fanø Ugeblad 1901-1932 I Fanø Ugeblad findes desuden en række smånotitser og en nekrolog over ovennævnte blikkenslager Mathiasen: 23. november 1901: Ternedals Fuglekøje blev ved auktionen i går på tinghuset solgt til gårdejer J. Nørby for 500 kr.
31. januar 1902:Ternedals Fuglekøje bliver i denne tid betydelig udvidet. Dammen får nu en anden form.
28. juni 1902:Da der for nylig har været nogen inde i Ternedal Fuglekøje uden tilladelse og havde en hund med, der forårsagede en del molest, er ugebladet anmodet om at meddele, at enhver kan få adgang til køjen, når de dagen forud meddeler det til ejeren, gårdejer Jens Nørby, men ellers er det forbudt alle at gå derind.
3. december 1904:Vildandefangsten i fuglekøjerne er afsluttet for i år. Udbyttet i de fire køjer var tilsammen godt 9.000 stk., hvoraf de 1.756 blev fanget i Ternedal Fuglekøje.
Ternedal Fuglekøje med frugthave og bigård med 40 staderEndelig hedder det i en nekrolog fra 19. november 1932 over blikkenslagermester H.M. Mathiasen (1862-1932): "Ved siden af sit håndværk havde han også andre interesser. Gennem 25 år har han således drevet biavl. I den for længst nedlagte Ternedal Fuglekøje havde han anlagt en stor frugthave og en bigård på 40 stader. Han var da også formand for biavlerforeningen på Fanø".
Aksel Krogh: Fanøs første plantør Heegaard Christensen:"I nærheden af plantørboligen ligger fuglekøjerne, det er tamme lokkeænder, der ligger i en dam og trækker vildænder ned til sig. Når dammen så er godt belagt blev et net snedigt trukket over. Fuglene var indespærret. Derefter blev det hele skudt, et massemyrderi uden sidestykke, der ikke havde noget med jagt at gøre. Fuglekøjernes leder, den gamle kaptajn Mathiesen så sig gal i hovedet på plantøren, fordi han skød harer. Mathiesen interesserede sig kun for fuglekøjerne. Det var et aktieselskab. Heegaard købte en aktie på 100 kr. Den gav 60-80 kr. i udbytte om året. Jagtforeningerne fik fuglekøjerne nedlagt, fordi det var rovdrift."
Fra Søren Provstgaard Mose Sørensen til Christensen, Botzbach og KorsgaardI begyndelsen af 1982 købte cykelhandler Villy Christensen i Nordby sammen med Erik Botzbach og Poul Jørgen Korsgaard Nissen Ternedal Fuglekøje af arbejdsmand Søren Provstegaard Mose Sørensen, kaldet "Lange Søren" eller "Søren Huus" I skødets servitutter stod der, at køjen ikke måtte sælges til personer uden for Fanø, så længe Søren levede. Ved den store naturfredning på Fanø i 1986 blev de tre ejere for de 2,4 hektar tilkendt en samlet erstatning på ialt 2.750 kr. Siden købte Villy Christensens søn, Henrik Christensen, de to parter fra Botzbach og Korsgaard. I sommeren 2011 købte Henrik Christensen også sin fars part, så han i dag er enejer af køjen. Han lejer jagtretten ud til en jagtforening.
Kilder og note
|
 Ternedal Fuglekøje er den nordligste af Fanøs fire fuglekøjer.
 Den beskedne tryksag "Love for Ternedal Fuglekøje" er trykt i Vestjyllands Dagblad i Varde. Den er på 8 sider og kan ses eller downloades som PDF-filen Love for Aktieselskabet Ternedal Fuglekøje 1888.
Fangstmandens lille hus her nok i lettere moderniseret udgave, men med årstallet 1888 for grundlæggelsen af Ternedal Fuglekøje.
 Ternedal Fuglekøje som den er opmålt på et skovkort fra 1993 (1:10.000). Nord for fuglekøjen støder man på stednavnet Den lange Vildtager og syd for både Fuglekøjevejen og Skråvejen.
 Samme blot mindre udsnit.
 Ternedal Fuglekøje som den er opmålt på et kort for orienteringsløbere fra 1995 (1:10.000).
Før musen hen over kortet og du vil få en forklaring: A: Adgangsvejen fra skoven. B: Fuglekøjens hytte og logi. C: Et omhegnet tidligere haveanlæg? D: Fuglekøjens rombeformede dam. E: Fuglekøjens omgivende dige. 
|
||||||||||
|
Publiceret 14. september 2006. Opdateret 23. august 2012. Idé, research, og layout: © - Aldus.dk. |
|||||||||||
