Til forsiden Fanø Nordsøbad beskrvet af Georg Brandes Fanø skildret i Illustreret Tidende 1860-1921

Fra Fanø. Illustreret Tidende, søndag 28. august 1881

Hendes tanker dvæler midt under arbejdet så mangen gang på hendes kære på søen
Fanøkvinden og hendes dragt er et tema, der er varieret på så mange måder, at jeg ikke her skal fordybe mig videre deri. På billedet sidder hun ved spinderokken, men spinder ikke, og begge dele har noget symbolsk på sig. Spinderokken hentyder til hendes arbejdsomhed og sparsommelgihed, dyder, der bliver dobbelt værdifulde for sømanden, der må overlade hele huset til sin hustru, medens han må færdes langt borte fra hjemmet og døje meget ondt for at tjene det nødvendige til familiens underhold. At hun vender sig et øjeblik fra rokken betyder, at der lige er kommet et budskab til hende fra hendes kære på søen, hos hvem hendes tanker dvæler så mangen en gang midt under arbejdet, men navnlig når stormen tuder og havet bruser, eller det varer så ængstelig længe, inden der kommer efterretning fra manden eller sønnen. Da går hun stille og sørgmodig og passer sin dont, men betages af en sær spænding hver gang hun hører, at yderdøren lukkes op, og er det da den længe savnede efterretning, der kommer ind til hende, hvilken befrielse fra den knugende uro; det er som solen falder med sin fulde glans ind i det før så triste hjem. Et sådant budskab er det, der får hende på billedet til at glemme rokken. Tegning af Knud Gamborg (1828-1900).

Artiklen er signeret 'L.'. Illustreret Tidende var i 1881 redigeret af P. Hansen [Hans Christian Peter Hansen (1840-1905), journalist, litteratur- og teaterhistorisk forfatter].
Kilder
Sømanden må overlade hele huset til sin hustru, medens han færdes langt borte fra hjemmet.

Publiceret 12. marts 2006. Idé, research, og layout: © - Aldus.dk.